Vikarforbruget eksploderer i flere kommuner
Østjyske kommuner bruger markant flere penge på vikarer i ældreplejen end for fem år siden.
Der er blevet større sandsynlighed for, at det er en vikar, der tager sig af vores ældre medborgere i de fleste østjyske kommuner.
Kommunernes udgifter til vikarer (sosu-hjælpere, sosu-assistenter og ufaglærte) i ældreplejen går nemlig kun én vej. Zoomer vi ind på Norddjurs Kommune er udgifterne på fem år steget med 212 procent.
- Det er klart en udfordring, og det er noget, vi arbejder målrettet med, siger Anne-Marie Bentzen, der er sundheds- og omsorgschef i Norddjurs Kommune.
Udviklingen skyldes ifølge Anne-Marie Bentzen de strukturelle udfordringer, hvor kommunen simpelthen har svært ved at rekruttere nok personale. Samtidig peges der også på corona som en af årsagerne.
Ved årsskiftet havde Norddjurs Kommune 30 ledige stillinger i ældreplejen. Derfor er kommunen dybt afhængig af vikarer. Et problem, mener Ældre Sagen.
- Vi synes, det er stærkt bekymrende, for vikarer kan ikke det samme som det faste personale. De kender ikke borgerne, de kender ikke deres sygdomsforløb og hvilken hjælp, de skal give, lyder det fra Per Tostenæs, der er chefkonsulent i Ældre Sagen.
Mindre pleje i fremtiden
Bentzen erkender, at det stigende vikarforbrug kan være en udfordring for kvaliteten, men at de hele tiden arbejder for at levere en god ældrepleje – uanset om det er med vikarer eller fastansat personale.
- Det er i hvert fald vores målsætning at levere den samme kvalitet i plejen.
Hvad med mængden af pleje?
- Det er klart, at når der er færre ressourcer i fremtiden, kan man det mindre, men hvad det er, er en politisk beslutning.
Velfærd uden varme hænder
TV2 ØSTJYLLAND sætter i uge 5 fokus på det danske velfærdssystem i samarbejde med de øvrige TV 2-regioner. Under overskriften ”Velfærd uden varme hænder” kigger vi på, hvordan velfærden er i dag – og hvad vi kan forvente i fremtiden.
Analyser peger på, at vi allerede om syv år, i år 2030, mangler adskillige såkaldte varme hænder.
På grund af flere ældre har den offentlige sektor i 2030 behov for cirka 44.000 ekstra medarbejdere – i hvert fald hvis den skal leve op til det nuværende serviceniveau. Samtidig forventes det, at det private erhvervsliv får brug for 95.000 yderligere medarbejdere.
Arbejdsstyrken vokser dog kun med 50.000, og det betyder, at vi fremover har brug for en diskussion af, hvad vi kan forvente af velfærd. Det mener blandt andre Kommunernes Landsforening.
Kigger man på de specifikke tal, brugte Norddjurs Kommune i 2018 godt syv millioner kroner på vikarer. Den post i budgettet hedder i 2022 (til og med 13. december) godt 22 millioner kroner.
Vikarbureau er bekymret
Det er det Randers-baserede firma CareLink, der er dominerende på markedet, når det kommer til vikarydelser i de østjyske kommuner. Kun i Silkeborg Kommune tjener et andet firma flere penge på vikarer.
I Norddjurs Kommune stod CareLink for 20 ud af de 22 millioner kroner, kommunen brugte på vikarer. På trods af en udvikling, hvor firmaets omsætning bare vokser og vokser, er det ikke et sundhedstegn, siger direktør Brian Rosenberg.
- I sidste ende kommer det til at ramme vores ældre medborgere, hvis der mangler medarbejdere. Vi kommer også til at mangle medarbejdere i længden, så vi kan ikke løse alle problemer, siger han.
For jer handler det vel I sidste ende om at have sorte tal på bundlinjen?
- Jojo, det gør det. Men i helt sidste ende bor vi i det samme fantastiske velfærdssamfund, så hvis det går godt for det offentlige, går det godt for os. Vi er sat i verden for at lappe hullerne på den velfærdsmotorvej, som det kommunale står for.
- Vi er ikke en konkurrent. Vi ser os selv som en støttefunktion, og derfor kan jeg godt bekymre mig på deres vegne, selvom vi tjener penge, siger han.
I fremtiden får vi ikke det samme
Udfordringen med de manglende medarbejdere er helt reel. Derfor har formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), også opfordret til, at man politisk på Christiansborg erkender, at man skal justere forventningerne.
- De står og taler om, at der kommer mere og bedre velfærd. Når virkeligheden i kommunerne vil være lige den modsatte, får man et forventningsgab. Borgerne tænker, at min velfærd stiger, fordi politikerne på Christiansborg siger, at vi får mere af det hele, men så rammer virkeligheden dem i den enkelte kommune, hvor billedet er det modsatte, siger Martin Damm.
Den analyse køber Brian Rosenberg fra CareLink også ind på.
- Hvis flere skal have det samme, og der ikke kommer flere penge og medarbejdere, har vi en udfordring. Udfordringen består også i, om vi har politikere, der har modet til at sige, at nu kan I ikke få det, I kunne få i går. Det er et mod, der skal til, og det skal nogle politikere tage ansvar for, siger Brian Rosenberg.
TV2 ØSTJYLLAND har forsøgt at få et interview med ældreminister Mette Kierkgaard (M), men det har desværre ikke kunnet lade sige gøre.
