Gravide Cathrine mistede sin mand i en ulykke

Dagen begyndte ellers godt. Cathrine Jørgensen, der var gravid i sjette måned, havde sammen med kæresten Mathias fulgt deres datter i vuggestue, før de skiltes for at tage på arbejde.

Cathrine Jørgensen arbejdede i en børnehave og havde lige hjulpet en gruppe børn ud på legepladsen, da hendes chef bad hende følge med ind på kontoret.

Her ventede to betjente.

De bad hende sætte sig ned, og Cathrine Jørgensen blev med det samme bekymret for datteren Clara.

- Så flyver det ud af mig: Hvad er der sket med Clara? De kigger undrende på hinanden og siger, at der ikke er sket noget med hende. Hun har det fint, fortæller Cathrine Jørgensen.

- Så siger de: Mathias, det er din kæreste, ikke? Og så svarer jeg, at jo, det er det. Vi skal desværre meddele, at han har været med i en arbejdsulykke, og at han ikke overlevede.

Med et gik hendes verden i stå.

- Død? Han kan da ikke være død, jeg har jo hans barn i maven. Jeg har lige krammet ham farvel for få timer siden, husker Cathrine Jørgensen, at hun sagde.

Som i en døs fulgte hun med betjentene til sygehuset. Her skulle hun se sin kæreste en sidste gang.

- Jeg var i chok, og det var nok ikke rigtigt gået op for mig, hvad der var sket, siger Cathrine Jørgensen.

Hun husker tydeligt, hvor surrealistisk det var at stå ved hans side. Det var som at se sig selv på film, fortæller hun.

- Jeg husker, at jeg græder og tager ham i hånden, og den er bare helt kold. At se ham være død og samtidig mærke Anna, der sparker inde i maven, det var virkelig svært, siger Cathrine Jørgensen.

Alene med ansvaret

Mathias arbejdede i eventbranchen, og Cathrine Jørgensen fik fortalt, at han var kommet ud fra et lager, hvor hans kollega var ved at bakke en lastbil ned fra en rampe, og her blev han mast.

Fra det ene øjeblik til det andet mistede deres toårige datter sin far og Cathrine Jørgensen sin kæreste. Hun blev alene med ansvaret for snart to børn og en masse praktiske opgaver.

De første måneder fik hun meget hjælp fra sit netværk, men med tiden blev det gradvist mindre.

- Folks hverdag går videre, og man føler måske lidt, at man bliver glemt, selvom man stadig står i sit livs krise og overhovedet ikke er kommet videre. For det føles, som om der kun er gået en dag, selvom der er gået flere måneder, siger Cathrine Jørgensen.

Hun lagde også mærke til, at det var svært for andre at finde ud af, hvad de skulle gøre.

Det satte sig i hende som en enorm ensomhedsfølelse.

- Jeg har oplevet folks berøringsangst. De er bange for at gøre noget forkert og tør ikke at spørge ind til Mathias, af frygt for at gøre mig ked af det. De glemmer, at jeg ikke kan blive mere ked af det, siger Cathrine Jørgensen.

Har fundet en ventil til sorgen

Der er gået tre år, siden de to betjente overbragte den forfærdelige besked, og der er stadig dage, hvor hun er helt nede. Sorgen er der endnu.

Men Cathrine Jørgensen har fundet en ventil. Fire måneder efter ulykken oprettede hun sin Instagram-profil 'Farsomstjerne', og her deler hun sine refleksioner på både de gode og de dårlige dage.

- Jeg oprettede profilen for at kunne skrive mine tanker og følelser ned, og det var rigtig sundt for mig. Det blev et frirum, hvor jeg kunne få mine tanker ned på skrift - lidt ligesom en dagbog, siger Cathrine Jørgensen.

- Det gav også min omgangskreds noget, at de vidste, når det sejlede helt, og de måske kunne hjælpe med noget.

Ved at åbne op om sorgen, håber hun også at kunne hjælpe andre, der oplever noget lignende.

- Min situation er ikke noget, man bare ser på villavejen eller i personalegruppen. Der er ikke nogen at spejle sig i og slet ikke nogen, der snakker højt om det, siger hun.

Instagram har givet meget mere tilbage, end hun havde regnet med.

- Det at føle at man ikke er alene, men at man har nogen at sparre med, og at det er helt normalt at have de følelser og tanker. At få lov til at give noget videre, så Mathias’ død ikke var forgæves, siger Cathrine Jørgensen.

Hun har i dag fået en ny kæreste, der har vist hende, at hun godt kan blive lykkelig igen. Og det er vigtigt, så hun kan være der for sine børn.

Se hele indslaget om Cathrine her: