Danske butikskæder lancerer stor kampagne i protest mod hjælpepakke

- Vi har fået en hjælpepakke, der har en fejl. Kan vi bytte den?

Sådan lyder overskriften på en annonce, som 20 danske detailkæder onsdag indrykker i Børsen, Berlingske, JP Finans og Politiken.

I annoncen kritiserer gruppen, som blandt andet består af Humac, Sportsmaster og Magasin, regeringens hjælpepakker til erhvervslivet for at indeholde en administrativ fejl, som ifølge detailkæderne betyder, at det er ”helt tilfældigt, hvem der bliver hjulpet” af pakkerne.

Virksomhedernes struktur har nemlig enorm betydning for, hvor stor kompensation de kan få for de seneste måneders tvangslukninger. Men det er ifølge Humacs administrerende direktør, Michael Bech, ikke, hvad virksomhederne blev stillet i udsigt:

- Vi ønsker at fortælle politikerne, at det virker lidt propagandaagtigt at love, at man yder fuld kompensation for alle tvangslukkede butikker, og så ikke gøre det i virkeligheden, siger han.

Sådan fordeles hjælpen nu

Som en del af de hjælpepakker, der skulle holde hånden under erhvervslivet gennem coronakrisen, annoncerede regeringen 19. marts, at tvangslukkede butikker kunne få dækket 100 procent af deres faste udgifter til for eksempel husleje.

Men det spænder teknikaliteter ben for, lyder kritikken.

Kompensationen bliver udregnet efter virksomhedernes CVR-numre, men fordi mange detailkæder af praktiske årsager har samlet alle deres butikker i en enkelt virksomhed - og dermed et enkelt CVR-nummer - mister de retten til fuld kompensation, hvis bare én butik har kunnet holde åbent.

Ifølge Michael Bech har halvdelen af Humacs butikker været tvangslukket, mens resten har oplevet en stor nedgang i omsætning. Uden adgang til den fulde kompensation kan det få store konsekvenser for virksomheden.

- Det kostede os 2,8 millioner kroner om måneden i faste udgifter. Men vi kan kun få 250.000 kroner, og de penge skal jeg jo finde et sted. Så kan jeg enten opsige medarbejdere eller lukke butikker, siger han.

Det er dog ikke alle butikskæder, der løber ind i det problem.

Har en virksomhed valgt at registrere hver enkelt butik med sit eget CVR-nummer, kan den nemlig godt få fuld kompensation for tvangslukninger, og det er ifølge Michael Bech ikke rimeligt:

- Det er konkurrenceforvridende, for de kæder, der har organiseret sig under forskellige CVR-numre, får væsentligt flere penge end dem, der kun har ét - også selvom de ellers stort set er ens.

Revisorforening: - Man kan fristes til at tro, at det er en fejl

Selvom selskaber med flere CVR-numre som udgangspunkt undgår de samme problemer som deres konkurrenter med en samlet virksomhed, kommer det ifølge formand for Foreningen Danske Revisorer, Per Kristensen, kun de færreste til gode.

Langt de fleste danske butikskæder er nemlig registreret i ét eller meget få selskaber, og derfor undrer det ham, at netop det er udslagsgivende for detailhandlens adgang til hjælpepakken.

- Jeg forstår godt kritikken, for man fristes til at tro, at strukturen med CVR-numre er en fejl. Man skal ikke underkende, at pakkerne er blevet lavet enormt hurtigt, og så har man nok ikke formået at se, at en butik i en kæde kan være tvangslukket, mens en anden ikke er, siger Per Kristensen.

Læs også:

Derfor opfordrer han i stedet til, at kompensationen for tvangslukninger beregnes på baggrund af produktionsenhedsnumre, også kaldet P-numre, som er identifikationsnumre for en fysisk butik frem for hele virksomheden.

- Jeg ser ikke det store arbejde eller de store problemer i at ændre det, så man simpelthen baserer det på P-numre i stedet. Her må politikerne på banen igen og ændre det, siger Per Kristensen.

Erhvervsstyrelsen: Den nuværende form er nødvendig

På trods af kritikken fastholder Erhvervsstyrelsen i et skriftligt svar til TV 2, at fordelingen efter CVR-numre er en nødvendighed.

Den sikrer nemlig, at alt går rigtigt til, når den økonomiske hjælp skal fordeles, skriver styrelsen:

- Det giver ikke mindst størst mulig gennemsigtighed i forbindelse med kontrollen, da virksomhedernes indrapportering af omsætning, regnskaber, momsindberetninger med videre også sker på deres CVR-nummer.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har ikke ønsket at stille op til interview, men har tidligere forklaret i et mailsvar til Børsen, at ordningen sikrer, at mængden af snyd med hjælpepakkerne holdes på et minimum.

Men det undrer Michael Bech fra Humac. Fordi straffen for at snyde med de økonomiske hjælpepakker under coronakrisen er blevet firedoblet, tvivler han på, at nogen vil forsøge at få del i økonomisk hjælp, de ikke har ret til:

- Jeg har som direktør ikke lyst til at forsøge at snyde med kompensationsordninger og slet ikke, når straffen er sat fire gange så højt som normalt. Det ville være vanvittigt, siger Michael Bech.

Kan være svært at tildele støtte til enkelte butikker

Alligevel kan det være lettere sagt end gjort at tildele hjælpekronerne på en anden måde.

Ifølge Søren Friis Hansen, der er professor i selskabsret ved CBS Law, er det nemlig svært at adskille enkelte butikkers faste udgifter, hvis de er en del af samme selskab og har samme regnskab. Derfor er det også svært at udregne, hvor meget kompensation de skal have, forklarer han:

- Der er ikke vandtætte skotter mellem en virksomheds butikker, hvis de har samme CVR-nummer, fordi de ofte deler omkostninger til it-systemer, lageromkostninger og transportudgifter.

Læs også:

Politi om indsats ved massebøn: - Det var en fejl

Derfor mener Søren Friis Hansen heller ikke, at en fuld kompensation for de seneste måneders tvangslukninger vil kunne tildeles på baggrund af P-numre, men han vil dog ikke afvise, at metoden kan bruges til bedre at dække i hvert fald en del af detailkædernes underskud:

- Der er nogle få omkostninger, man godt kan dokumentere på P-nummer, for eksempel husleje. Det vil være let at få en revisor til at bekræfte den slags udgifter fra lejekontrakten. Det er dog svært helt at undgå al forskelsbehandling, siger Søren Friis Hansen.