Erik frygter at miste sit hjem: Nye vurderinger kan gøre livet på landet dyrt

Roen fra fuglekvidder, fårenes bræen og vinden i hvedemarkerne er for en stund blevet erstattet af tanker om penge og grundskyld for mange ejere af små landejendomme.

Op mod 25.000 ejere af små landejendomme risikerer at skulle betale så meget som 13 gange mere i skat for at eje deres ejendom. Det oplyser Østjydsk Familielandbrug i en pressemeddelelse.

Det skyldes, at Vurderingsstyrelsen i forbindelse med udrulning af nye ejendomsvurderinger vil omkategorisere flere ejendomme fra landejendomme til ejerboliger.

- Vi har hørt om et virkeligt eksempel, hvor en ejendom på 5,8 hektar vil stige fra 2700 til 35.600 kroner i grundskyld, og det er jo voldsomt, lyder det fra Niels Jørgen Thomsen, formand for Østjydsk familielandbrug.

For Erik Faber, der er tredjegenerationsejer af en mindre landejendom ved Solbjerg syd for Aarhus og bestyrelsesmedlem i Østjydsk Familielandbrug, betyder det, at han er bange for, at han ikke kan blive boende, hvis hans ejendom bliver omkategoriseret.

- Vi risikerer at gå fra cirka 6000 kroner til 40.000 kroner i ejendomsskat om året, så det er et spørgsmål, om vi har råd til at blive boende, siger Erik Faber, der til daglig arbejder som tømrer.

Folketinget vedtog tirsdag endegyldigt at fremrykke kategoriseringen af visse ejendomme. Heriblandt mindre landejendomme.

Fra lige efter påske risikerer ejerne af de mindre landejendomme derfor, at der dumper et brev ind i e-boksen med en meddelelse om, at deres ejendom bliver til en ejerbolig, og kommer til at koste mange flere penge at eje.

Og det kan blive fatalt for Erik Faber, der ikke har råd til at blive boende, men frygter heller ikke at at kunne sælge, hvis hans ejendom bliver omkategoriseret.

- Hvis stigningen kommer, så bliver vi samtidig stavnsbundet. Så kan vi heller ikke sælge ejendommen, siger Erik Faber.

Urimelig hård opdatering

Tidligere gik grænsen for landejendomme ved 5,5 hektar, og hvis en ejendom var større end det, blev den kategoriseret som landejendom.

Vurderingsstyrelsen har endnu ikke meldt ud, hvad de nye grænser bliver for, hvornår en ejendom bliver kategoriseret som landejendom.

Men i et udkast fremgår det, at alle ejendomme mellem 5 og 15 hektar skal igennem en konkret vurdering.

Ejerne af ejendomme i det spænd kan derfor ikke vide, om de er købt eller solgt. Altså om de skal betale skat som landejendom eller som ejerbolig.

- Det er en ældgammel ejendomsvurdering vi har, og det er en god idé at opdatere tingene, men det her går urimeligt hårdt udover de mindre landejendomme, siger Niels Jørgen Thomsen, formand for Østjydsk Familielandbrug.

Heste, grise, køer og får

For ikke at stige voldsomt i ejendomsskat, skal jordejerne i spændet 5 til 15 hektar påvise, at ejendommen bliver brugt til landbrug og derfor er en landejendom, ellers bliver den beskattet ligesom et normalt parcelhus.

Det vil sige, at ejerne af disse mindre landejendomme risikerer at skulle betale det samme skat for jorden på marken eller i skoven, som parcelhusejeren skal betale for græsplænen, hvis ikke de kan bevise, at de har et landbrug.

Derfor laver Vurderingsstyrelsen også øvre og nedre grænseværdier for eksempelvis antallet af heste, grise, køer og får, der skal til før en ejendom kategoriseres som en landejendom.

- Hvis man kun har lidt græs, lidt høns og lidt heste, så bliver man ikke betegnet som et landbrug, og det synes jeg er urimeligt. Det er jo ikke bare en stor have, siger Niels Jørgen Thomsen.

Men selvom man som ejer af en mindre landejendom skulle blive omkategoriseret til ejerbolig, så er man ikke nødvendigvis låst, fortæller økonomikonsulent ved rådgivningsvirksomheden Velas Lene Dall-Hansen.

- Man har stadig handlemuligheder, hvis ens landejendom bliver kategoriseret som ejerbolig, man kan klage over afgørelsen og man kan benytte sig af en overgangsordning, og så er de endelige grænseværdier jo ikke fastsat endnu.

Det er dog ingen trøst for Erik Faber, der ikke kun frygter for sin egen fremtid i sin mindre landejendom, men for alt liv i landområderne.

- Hvis det ender sådan, så er der ikke mere liv på landet. Der vil ikke være nogen, der har råd til at bo herude, siger Erik Faber.

Ens for alle

Grænsen for, hvornår en ejendom skal betegnes som en landejendom eller en ejerbolig, skal ligge et sted.

Men både Erik Faber og Niels Jørgen Thomsen er uforstående overfor den forskelsbehandling, de mener, der ligger i udkastet til de nye retningslinjer, da ejerne af større landejendomme over 15 hektar ikke bliver ramt.

- De, der har 16 hektar, skal jo ikke betale mere. Det skal jo gerne være ens for alle, uanset om man har fem hektar eller 1000 hektar. Jeg kan ikke se, hvorfor man vil ramme de små landejendomme, siger Erik Faber.

Det risikerer også, at blive meget dyrere at eje en lille landejendom end et parcelhus, og det frygter de to, vil ramme yderområderne hårdt.

- Hus og have skal selvfølgelig beskattes ligesom ejerboliger, men det er ikke rimeligt, at man skal betale så meget mere for at eje for eksempel halvanden hektar skov ved siden af. Det vil ødelægge og afbefolke yderområderne, siger Niels Jørgen Thomsen, formand for Østjydsk Familielandbrug.

TV2 Østjylland har været i kontakt med Vurderingsstyrelsen, men de vil ikke medvirke før, at de endelige retningslinjer for kategorisering af ejendomme er offentliggjort.