Grædende kvinde forlader retslokale under stor narkosag
Fem personer blev tirsdag anholdt i en stor politiaktion, og i dag skal fire af dem i grundlovsforhør sigtet for omfattende indsmugling og handel med hård narkotika fra udlandet til Danmark.
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) slog tirsdag til mod flere adresser i Østjylland, hvor man anholdt fire mænd og én kvinde i alderen 23-34 år, ligesom der under flere ransagninger blev fundet omkring 10.000 oxycontin-piller og flere hundrede gram hård narkotika.
- Flere af personerne er sigtet for omfattende indsmugling og handel med mere end 90 kilo kokain til Danmark, mens en enkelt person er sigtet for at have medvirket til hvidvask af udbyttet, lød det tirsdag i en pressemeddelelse fra enheden.
Anholdelserne og ransagningerne er sket i et tæt samarbejde med Østjyllands Politi, Toldstyrelsen samt flere specialenheder i politiet.
Der er grundlovsforhør i sagen ved Retten i Randers kl. 9.30, hvor fire af de anholdte personer bliver fremstillet. Du kan følge det live her:
Spørgsmål eller kommentar? Skriv til os!