Nu bliver de 'almindelige' børn også syge
Forældre, der aldrig før har haft brug for kommunens hjælp, henvender sig nu. Deres helt 'almindelige' børn bliver nemlig syge som aldrig før.
Forældrene er veluddannede. De er i job, bor i pæne villaer eller lejligheder og har udadtil et helt normalt liv.
Men bag det helt almindelige middelklasse-liv er der problemer. I en grad, der vækker opsigt blandt eksperter.
Flere og flere børn og unge fra 'helt almindelige' familier har nemlig de senere år fået det markant dårligere.
- Vi kan se, at der er en ny gruppe, der har fået det svært. Det er en bredere gruppe af unge, der er i risiko for at blive marginaliseret og ende på kanten af uddannelsessystemet, siger Anne Görlich, der er lektor på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet.
Et af de børn, der lige nu mistrives i folkeskolen, er Lindy Madsens tiårige datter. Hun har ikke en diagnose og 'fejler' ikke noget. Ligesom hun også har ressourcestærke forældre, der støtter og hjælper. Men hun har med årene fået det så dårligt, at hun nu har uger, hvor det halvdelen af dagene ikke lykkes at komme i skole.
- Det startede ud med en lille bekymring. Noget naturligt, som ikke burde have vokset sig til så stort et problem, som det er i dag. Men fordi der ikke er blevet tage tilstrækkeligt hånd om det i skolen, er det er ved at sætte sig som skolevægring, siger Lindy Madsen fra Aarhus.
Mistrivsel rammer bredt
Lektor Anne Görlich har forsket i det, hun kalder den 'nye udsathed', som rammer børn og unge fra alle samfundslag.
- De store ændringer, vores samfund og kultur har gennemgået de seneste 10-20 år, producerer mistrivsel i stor stil. Den gruppe, der i forvejen havde det svært med dårlige socioøkonomiske forhold, har fået det endnu dårligere. Og så er der altså kommet en ny, bredere gruppe til, som heller ikke trives, og det er det, der kan ses i statistikkerne, siger Anne Görlich.
Det er hendes bedste bud på, hvorfor mange kommuner i disse år er ved at blive væltet bagover af børn og unges mistrivsel.
Forskning om ny udsathed
Bogen 'Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering' blev udgivet i oktober 2022 af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet (AAU) og bygger på en række dybdeinterviews med unge i mistrivsel og en spørgeskemaundersøgelse blandt 2080 tilfældigt udvalgte unge i alderen 16 – 25 år.
Forskning om unges mistrivsel peger på, at en ny form for udsathed rammer unge fra alle samfundslag. Årsagerne til mange unges mistrivsel skal ikke findes hos de unge selv, men udspringer af rammerne for ungdomslivet. Blandt andet et øget tempo i uddannelsessystemet, fokus på præstationer og en tendens til, at unge vender problemerne indad.
Kilde: Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet
Hvad der mere præcist er galt med den måde, vi har indrettet samfundet på - og hvilke muligheder der måske er for at få vendt skuden - kommer Anne Görlich og en kollega ind på senere.
Først nogle konkrete tal:
Hvor PPR i 2017 fik 7.448 henvendelser, var det tal steget til 11.019 henvendelser i 2022. En stigning på hele 48 procent.
Redaktionel note
TV2 Østjylland har bedt om aktindsigt i antallet af henvendelser til PPR i alle de østjyske kommuner. Ligeledes bad vi om indsigt i ventetiderne i de enkelte kommuner, men dette bliver ikke registreret.
TV2 Østjylland har lavet overblikket på baggrund af de tal, kommunerne har svaret med. Efter udgivelse har Aarhus Kommune (som har været i dialog med omkringliggende kommuner) dog gjort os opmærksom på, at kommunerne registrerer og fortolker henvendelser forskelligt, og tallene er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Dette medgiver vi, at der er en risiko for.
Den generelle tendens om, at PPR oplever mere travlhed og børn mistrives, ændrer sig dog ikke.
Tidligere fremgik det også, at de i Randers Kommune havde oplevet en nedgang på 30,5 procent. Sådan lød det første svar fra kommunen. Efter udgivelse har Randers Kommune dog kontaktet TV2 Østjylland og oplyst, at de tal ikke er retvisende. Ligesom i de øvrige kommuner i Østjylland oplever de i stigende efterspørgsel på PPRs indsatser. De har dog ikke konkrete tal på dette.
Dårlig kultur skyld i krise
Udviklingen overrasker ikke Anne Görlich.
- Vores samfund har de seneste 20-30 år gennemgået kæmpe store ændringer på relativt kort tid. Det er kulturen og strukturen, der simpelthen står i vejen for mange - ellers helt almindelige - børns trivsel, siger hun.
Anne Görlich nævner i flæng digitaliseringen, sociale medier, et mere prekært arbejdsmarked, politiske reformer af uddannelsessystemet og en generel præstationskultur.
- Tempoet er accelereret. Særligt i uddannelsessystemet, siden man indførte læringsmål, flere test, flere krav og mere fokus på optimering for at sørge for, at børnene bliver så dygtige, de kan, så hurtigt de kan, siger hun.
PPR-ekspert, Lene Tanggaard, der er professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet, peger også pilen i samme retning.
- Skolen i dag er et sted, hvor vi har travlt med at måle elever på den ene eller anden måde, i stedet for at være sted, hvor man er engageret i et fælleskab, hvor man kan glemme sig selv og fordybe sig, siger Lene Tanggaard.
Begge nævner også den på nogle måder fejlslagne inklusion i folkeskolen, der har resulteret i mindre tid til almindelige børns almindelige problemer, der så risikerer at vokse sig til store problemer, mistrivsel og skolevægring.
Diagnosesamfundet er en del af problemet
En anden - og vigtig - forklaring på de stigende henvendelser til PPR og den generelle mistrivsel er det, forskerne kalder diagnosesamfundet.
Lene Tanggaard, professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet, og Anne Görlich, lektor på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, fortæller begge, at børn og unge i dag får stillet diagnoser, som man tidligere ville have betegnet som hverdagsproblemer.
- Det medicinske sprog er søgt ind i vores hverdagssprog. Diagnosesamfundet betyder, at man er hurtigere på aftrækkeren i forhold til at søge hjælp hos PPR eller i sundhedsvæsenet. Man vil i mindre grad acceptere, at der er problemer. Der skal findes en forklaring og en løsning hurtigt, siger Lene Tanggaard.
Som eksempel nævner hun, at når et barn i dag er mørkeræd, kan det blive omtalt som angst, selvom det er en almindelig reaktion og ikke en angstlidelse.
Anne Görlich nævner også, at hvis ens teenager har det dårligt i skolen, er der en tendens til, at der bliver kigget selvkritisk indad. Men måske er der ikke noget galt med den unge, måske kunne løsningen være en ny klasse eller et efterskoleophold.
Og hvis den unge har det svært på sin læreplads, er det måske bare, fordi der er en dårlig mester.
- I stedet for at ændre på rammerne forstår vi i højere grad det, der er svært, som noget psykologisk eller psykiatrisk. Det første, vi griber til, er psykologerne. Men det er ikke psykologerne, der skal redde os alle sammen, siger hun.
Ikke plads til utryghed
Lindy Madsen, hvis tiårige datter mistrives i skolen, har bevidst valgt ikke at forsøge at få PPR inddraget i sagen, ligesom han heller ikke mener, der er behov for en udredning.
- Vi har ikke ønsket at gå PPR-vejen, for vi ved, det kan tage lang tid, og vi tror ikke, hun har en diagnose. Vi tror, at pædagogiske evner og tid kan hjælpe hende, men det har bare været så svært at få den hjælp fra skolen, siger Lindy Madsen.
Hvis hver morgen startede med, at en lærer lagde en hånd på hendes skulder, så hende i øjnene i 5-10 sekunder og talte lidt med hende, tror jeg, hun med tiden ville føle sig tryg igen.
Datteren oplevede i en tidlig alder en del dødsfald i familie og omgangskreds. Det gjorde, at hun fik mange tanker om døden.
- Det satte sig i hende som utryghed, og hun fik rigtig svært ved at blive afleveret i skolen. Sorg og utryghed er menneskelige grundvilkår og ikke noget, vi synes, skal behandles i systemet. Men vores datter har brug for i en periode at blive taget ekstra hånd om i skolen, og det er, som om der ikke er ressourcer eller kompetencer til det, siger Lindy Madsen og tilføjer:
- Hvis hver morgen startede med, at en lærer lagde en hånd på hendes skulder, så hende i øjnene i 5-10 sekunder og talte lidt med hende, tror jeg, hun med tiden ville føle sig tryg igen. Hvis det var blevet prioriteret fra starten, ville vi ikke være der, hvor vi er i dag, siger han.
Datteren, der i dag går i 4. klasse, har ondt i maven, er nervøs, får hurtigt kvalme og har svært ved at komme i skole. Hun er utryg ved at være der. Og problemet har med tiden vokset sig så stort, at hun nogle uger kun er i skole halvdelen af dagene.
- Vi har mange gange forsøgt at lave aftaler med skolen om, hvordan aflevering om morgenen kan foregå, men det løber ud i sandet. Det er super frustrerende for os som forældre, for vi gør alt, hvad vi kan herhjemme, siger Lindy Madsen.
Privat behandler slår alarm
Aarhusianske Inge Temple arbejder som privat familievejleder og børne- og ungecoach og har også stiftet en frivilling forening, Ung uden mobning. Mange af de børn og unge, hun støder på i sit arbejde, har ikke nødvendigvis diagnoser, men de mistrives gevaldigt, og mange har skolevægring.
- I mit arbejde kan jeg se, at der har været en enorm stor stigning henvendelser fra børn og unge, der på papiret burde klare sig godt. Det er dine og mine børn, som nu snubler og slår sig på skolen og systemet, siger hun.
Hun er meget bekymret over udvikligen og peger på, at fællesskabet i dag har svære betingelser i en presset præstations- og perfekthedskultur, hvor det er svært for mange at få en plads.
- Enten ender de i PPR-regi og bidrager til lange ventelister, nogle finder hjælp i privat regi, eller også får de slet ikke noget hjælp og ender med skolevægring, siger hun.
Udviklingen kan vendes
Men selvom udvikling med stigende mistrivsel er nedslående og voldsom, så peger forskerne Anne Görlich og Lene Tanggaard på, at udviklingen kan ændres.
- Udfordringerne er alvorlige, og der skal store samfundsmæssige og kulturelle forandringer til. Det er en stor skude, der skal vendes, men den gode nyhed er, at der er håb. Vi kan godt indrette os på en anden måde, siger Anne Görlich.
Det kan lyde fluffy. Men hverdagen kan være helbredende.
Ifølge Lene Tanggaard skal der kigges grundigt på børnenes hverdag.
- Den bedste måde at vende udviklingen på med begrænsede ressourcer er at styrke hverdagen. Det kan lyde fluffy. Men hverdagen kan være helbredende: En god skole, gode kammerater og et godt fritidsliv, siger Lene Tanggaard.
Og det er her, lærere og pædagoger kan gøre en forskel. Meget mistrivsel kan forebygges og tages i opløbet.
- Giv lærerne mulighed for at lave god undervisning og drop forhippetheden på at skulle præstere. Sænk skuldrene en anelse og husk, at der skal mere til et godt børneliv end gode resultater, siger hun.
Velfærd uden varme hænder
TV2 ØSTJYLLAND sætter i uge 5 fokus på det danske velfærdssystem i samarbejde med de øvrige TV 2-regioner. Under overskriften ”Velfærd uden varme hænder” kigger vi på, hvordan velfærden er i dag – og hvad vi kan forvente i fremtiden.
Analyser peger på, at vi allerede om syv år, i år 2030, mangler adskillige såkaldte varme hænder.
På grund af flere ældre har den offentlige sektor i 2030 behov for cirka 44.000 ekstra medarbejdere – i hvert fald hvis den skal leve op til det nuværende serviceniveau. Samtidig forventes det, at det private erhvervsliv får brug for 95.000 yderligere medarbejdere.
Arbejdsstyrken vokser dog kun med 50.000, og det betyder, at vi fremover har brug for en diskussion af, hvad vi kan forvente af velfærd. Det mener blandt andre Kommunernes Landsforening.
Har du et tip? Skriv til os på tip@tv2oj.dk
