Professor: Iltsvind er ikke katastrofalt men slemt
Fredag udkommer årets første iltsvindsrapport. Ifølge professor kommer den ikke til at tegne et lyst billede.
Fredag udkommer årets første rapport om iltsvind. Den danner et overblik over, hvordan det står til med iltsvind i de danske farvande.
Iltsvind er, når mængden af ilt i vandet er lav.
Ifølge professor på Aarhus Universitet ved Institut for Ecoscience Jacob Carstensen har 2022 ikke været noget godt år, hvad angår iltsvind.
Læs også:
- Indtil videre ser det ikke ud til at være et katastrofeår. Vi har set værre år end det her. Men det er blandt de slemme, siger han.
Ifølge Jacob Carstensen kan konsekvenserne af iltsvind være, at alle de dyr, der lever på havbunden, dør, fordi de ikke får noget ilt.
Han forklarer, at vind er afgørende for, hvor meget ilt, der er på havbunden.
- Vindforholdene afgør, hvor meget ilt, der bliver tilført. Men hvor stort iltforbruget er, det er i høj grad styret af nogle andre faktorer.
- Det er specielt, hvor meget organisk materiale der bliver produceret. Og det afhænger af, hvor mange næringsstoffer vi slipper ud fra land, siger han.
Jacob Carstensen sammenligner det med at gøde sin græsplæne. Jo mere gødning man bruger, desto hurtigere vokser det.
Det samme sker i havet. Her løber næringsstoffer fra land ud til havet, hvilket får mængden af alger til at vokse.
Algerne synker siden ned til bunden og bliver senere nedbrudt ved hjælp af ilt.
Ikke mere at gøre i år
Ifølge Jacob Carstensen er der på nuværende tidspunkt ikke meget at gøre for at reducere niveauet af iltsvind for i år.
- Grunden til iltsvindet er allerede lagt. Iltforbruget, det kan vi ikke gøre noget ved på nuværende tidspunkt.
- Det skyldes en masse organisk materiale, som er produceret tidligere på året, siger han.
Dog påpeger han, at man kan forbedre det i de kommende år.
- Vi kan være på forkant med iltsvind i forhold til de kommende år. Der kan vi sørge for at lade være med at udlede flere næringsstoffer end højst nødvendigt, siger Jacob Carstensen.