Slik i madpakken eller ej: Regler vrider armen om på pædagoger
Firkantede regler om kost kan tvinge pædagoger til at være politibetjente, mener fagforeningsformand.
Chokolade og søde sager kan de fleste lide - men hvorvidt det har plads i børnenes madkasser henne i børnehaven, og om det er pædagogens opgave at bestemme over den medbragte kost, det deler vandene.
Maja Skytte, som er mor til en femårig dreng, der går i børnehave i Horsens, fortalte nemlig til TV2 Østjylland tirsdag, at hun sendte sin femårige søn afsted med et stykke chokolade i madpakken. Men det røg altså i skraldespanden om eftermiddagen, da madkassen blev åbnet.
I Horsens Kommune er der ikke et forbud mod sukkerholdige produkter i børnenes medbragte madpakker i kommunens institutioner. Kommunen har en generel mad- og måltidspolitik, der er lavet ud fra sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Derfra har institutionen mulighed for at vurdere, om madpakkerne er optimale for barnet, fortalte Annelise Nørsøller, dagtilbudschef, Horsens Kommune i den forbindelse.
En pædagogisk opgave
Men er det overhovedet pædagogens arbejde og ansvar at gå ind og overvåge børnenes madpakker, er flere nu begyndt at spørge om på Facebook:
- Måske skulle pædagogerne nøjes med at passe deres arbejde, og lade forældrene vælge, hvad deres små purke skal have i madpakken, skriver en bruger i en kommentar, der i skrivende stund har fået mere end 300 positive tilkendegivelser.
Imens bakker nogle også pædagogen op og forstår ikke, hvad slik laver i madpakken:
- Tænk, jeg troede, det var normalt, at man ikke fik slik med i madpakken i børnehaven. Og i mine øjne forståeligt, skriver en anden.
Men det er faktisk en del af den pædagogiske opgave, at være inde over den medbragte mad, fortæller Jesper Kragh, der er formand i pædagogernes fagforening, BUPL Østjylland.
- Hvis der står i vedtægterne, man ikke må have chokolade med, så har du vredet armen om på de ansatte, siger Jesper Kragh.
Generelt er det nemlig sådan, at de vedtagne politikker i en kommune for eksempel angående kost i daginstitution, er de ansatte forpligtede til at følge. Og det lige fra, om det er vedtaget i byrådet, på personalegangen eller i bestyrelsen.
- Men jeg kunne ønske mig, at det ikke var så firkantet og stringent, så det ikke bliver en pædagogisk opgave at være politibetjent på, om alle mulige regler bliver overholdt.
Men diskussionen om madpakkernes indhold blusser op fra tid til anden, oplever Jesper Kragh - blandt andet fordi man i daginstitutionernes bestyrelses skal tage stilling til madordning årligt.
- Diskussionen kan komme til at fylde på forældremøder. Og hvis det er en diskussion, der træder i stedet for, hvordan man udvikler god pædagogik, så er det brandærgerligt. Egentlig så er sådan en politik om madpakkeordninger noget, som forældre burde forholde sig til med hinanden.
Pædagogens faglighed
For Jesper Kragh gælder det, at der skal være plads til pædagogens faglige dømmekraft, hvis der skulle ligge en sukkerholdig yoghurt i madpakken. For det kan der være tusindvis af grunde til.
- Her skal pædagogerne ikke styres af alle mulige formynderiske parametre. Det kunne være dejligt, at de i stedet kunne bruge deres faglige kompetencer og dømmekraft, så børnenes hele udvikling tilgodeses. Det er det eneste, der virker, i forhold til at varetage det enkelte barns helt særlige udviklingsmuligheder.
For formanden for de østjyske pædagoger handler den gode pædagogik om, hvordan man sikrer børns udvikling ved at skabe de rigtige rammer, så de kan lege og lære igennem hele deres dagtilbudstid.
- Heri ligger der selvfølgelig også det element, der handler om mange forskellige fysiske delelementer, herunder selvfølgelig også kost, siger Jesper Kragh og slår fast:
- Det er ærgerligt, hvis man fortaber sig i en enkelt del på bekostning af udvikling af god pædagogik.