Majas søn fik chokoladen konfiskeret: Madpakken skaber debat

Et stykke chokolade i madpakken blev konfiskeret - nu skaber madpakke-regler forvirring.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Maja Skytte synes, der bliver gjort et stort problem ud af et lille stykke chokolade.

Et uskyldigt lille stykke chokolade blev pludselig en meget forbudt og alvorlig ting. 

I hvert fald hvis du spørger Maja Skytte, som sendte sin femårige i børnehave med det lille stykke i madpakken for at forsøde hverdagen. 

Men chokoladen endte i skraldespanden, da pædagogerne ifølge Maja Skytte konfiskerede det og smed det ud. 

Maja Skyttes søn får frokost i sin institution i Horsens, men han får også en lille madpakke med hjemmefra til om eftermiddagen. Og den er generelt pakket med varieret mad, men en gang om måneden kan det være, at hun tilføjer et stykke chokolade. 

Jeg ved, at andre har mælkesnitte med og pålægschokolade og yoghurt med chokoladeknapper med
Maja Skytte

Indtil nu har hun ikke fået kritik for den medbragte madpakke, men nu fortæller lederen af institutionen hende, at de har nultolerance overfor slik. 

Og den melding har sat tanker i gang.

- For jeg ved, at andre har mælkesnitte med og pålægschokolade og yoghurt med chokoladeknapper med, siger Maja Skytte.

Det har hun observeret i de andre børns madkasser i institutionens køleskab.

Ikke forbud mod sukker

Maja Skytte stiller derfor spørgsmålet til pædagogerne - hvad må hendes søn så have med?

I Horsens Kommune er der ikke et forbud mod sukkerholdige produkter i børnenes medbragte madpakker i kommunens institutioner. Kommunen har en generel mad- og måltidspolitik, der er lavet ud fra sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Det fortæller Annelise Nørsøller, der er dagtilbudschef i Horsens Kommune.

- Den del af måltidet, hvor børnene har noget med hjemmefra, der er det som udgangspunkt forældrene, der kommer med et bud på, hvad der kunne være godt.

Hvis vi vurderer, at barnet simpelthen ikke får energi nok, eller hvis barnet bliver pylret og træt i løbet af eftermiddagen, så går vi i dialog med forældrene
Annelise Nørsøller, dagtilbudschef, Horsens Kommune

Men derfra har institutionen mulighed for at vurdere, om madpakkerne er optimale for barnet, uddyber hun.

- Hvis vi vurderer, at barnet simpelthen ikke får energi nok, eller hvis barnet bliver pylret og træt i løbet af eftermiddagen, så går vi i dialog med forældrene om, om noget andet ville være bedre for barnet, siger hun.

Ekspert: - Drop sukkerpolitik

Horsens Kommune har ikke planer om at ændre deres retningslinjer for sukkerpolitikken i kommunens institutioner. 

Men ifølge ernærings- og vanecoach Rikke Engholm burde man helt droppe alt, der hedder sukkerpolitik. For de er ifølge hende mere til skade end gavn.

- Der er rigtig mange politikker, der kan gøre forældre forvirrede.

Oplever du det også?

Er der regler for madpakker i dine børns institution, som du undrer dig over eller er uenig i?

Send en mail til tip@tv2oj.dk eller skriv til redaktionen her:

Tip os

Men synes du, slik har plads i en madpakke?

- Ja, det synes jeg bestemt, det har. Man kan lave rammer om, hvor meget slik, der kan komme i en madpakke, siger hun. 

Rammerne kan for eksempel starte med samtaler med forældrene om, hvad der er okay at have med i madpakkerne eller det kan komme i form af en brochure.

- Så kan man undgå skam hos både forældre, men også skam hos børn, der får taget noget fra deres madpakker, siger Rikke Engholm.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her