Bydel holder vejret: EU-dom kan få kæmpe betydning

Kan bygninger blive revet ned? Kan jorden sælges? Kan der bygges en ny skole? Beboere og boligforening venter i spænding på en EU-dom, der ifølge eksperter kan få stor betydning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Gellerupparken er under massiv forandring i disse år, som man kan se i videoen.

Der har været arbejdet længe og grundigt med store, forkromede planer om omdannelse og byfornyelse af Gellerupparken i Aarhus V. 

Borgmester, ministre og sågar Dronning Margrethe har været på besøg for at se, hvordan det går med at gennemføre den storstilede helhedsplan for området og blive præsenteret for alt det nye og visionerne for fremtidens blandede, attraktive bydel. 

Der er bare ét stort problem. Nedrivningen af en række boligblokke i Gellerupparken er sat på pause på ubestemt tid, og det kan hverken borgmesterkæder, ministerbiler eller kongelige for den sags skyld ændre på for nu. 

For det hele afventer en dom fra den højeste instans ved EU-Domstolen. Det vender vi tilbage til. 

Helhedsplanen, der er fuld gang med at blive ført ud i livet, gælder for både Gellerup og Toveshøj. Foto: Brabrand Boligforening

Den ufrivillige pause i byggeplanerne har konsekvenser for Brabrand Boligforening, der ejer de almene boliger i området.

For når betonblokkene ikke kan blive revet ned, kan jorden ikke blive solgt til investorer. Når der ikke er jord at sælge, har boligforeningen ikke penge til at renovere de resterende boligblokke, der skal forbedres og ændres. Og når der ikke er ledig jord, er der ikke plads til, at kommune kan bygge den nye folkeskole, området har brug for. 

Det fortæller Kristian Würtz, der er direktør i Brabrand Boligforening.

- Der er lagt meget arbejde og mange penge i det. Så det giver sig selv, at vi ønsker fremdrift og gerne vil have gennemført de nedrivninger, der er besluttet og godkendt, siger han og tilføjer:

- Som det er nu, er der projekter, der er bremset. For uden indtægter fra grundsalg, kan vi ikke renovere de 1000 boliger, der skal blive stående, så på den måde er det rigtig vigtigt for os, siger han.

Kristian Würtz, direktør i Brabrand Boligforening, arbejder for at gøre Gellerupparken til et attraktivt kvarter. Foto: Brabrand Boligforening

Landet i EU-Domstolens højeste instans

Uden nedrivninger kan Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune heller ikke leve op til den nationale 'ghetto-lov'. Det er nemlig et krav fra regeringen, at antallet af almene familieboliger i områder, der har været kategoriseret som en hård ghetto (i dag kaldet omstillingsområder), skal nedbringes. 

Hvad er et parallelsamfund?

Ved et parallelsamfund forstås et alment boligområde med mindst 1000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

  • Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.

  • Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.

  • Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  • Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) udgør mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Kilde: Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Det springende punkt i hele miseren er netop 'ghetto-loven'. 

For stædige beboere, der nægter at forlade deres lejligheder, så bulldozerne kan rive blokkene ned, har klaget over etnisk diskrimination i lovgivningen, og det har den højeste instans af EU-Domstolen valgt at gå ind i. 

38 beboere, advokater og aktivister fra Gellerup var taget til ned til EU-Domstolen for at overvære retsmødet.

Domstolen skal konkret forholde sig til, om der i den danske såkaldte ghettolov er ulovlig diskrimination af borgere med ikke-vestlig baggrund eller ej.

En af de beboere, der har krøllet opsigelsesbrevet sammen og nægter at flytte, er Ezzedine Azzam. 

- Jeg synes, det er uretfærdigt, at vi skal tvinges væk fra vores hjem, for jeg tror ikke på, at ghettoloven er lovlig. Den er racistisk og diskriminerende, har han tidligere sagt til TV2 Østjylland.

Ezzedine Azzam i EU-Domstolens retslokaler i Luxembourg. Foto: Privatfoto

Sagen blev præsenteret for 15 dommere i Luxembourg i sidste uge, der nu skal bruge de næste måneder på at vurdere, om Danmark har forbrudt sig EU's direktiv.

Imens holder beboere, investorer og boligforening vejret. 

Eksperter: Beboerne har en god sag

Flere eksperter, som TV2 Østjylland har talt med, vurderer, at beboerne i ghettoområder har en reel chance for at vinde klagesagen.

En af dem er Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet og Oslo Universitet med speciale i menneskerettigheder.

- Jeg mener, at der klart er tale om diskriminerende udtalelser, fordi der er bestemte etniciteter, der er uønskede i de boligområder. Og for at sprede den befolkning, vil man rive deres boliger ned og bygge noget nyt. Det er et meget omfattende indgreb, fordi folk mister deres hjem og deres omgivelser. Jeg mener, beboerne har gode chancer for at vinde sagen, siger hun. 

Hun fortæller, at diskrimination er højt på prioriteringslisten ved EU-Domstolen, og at det 'umiddelbart også er en sag, der ikke er specielt smigrende for staten'. 

Den mulige diskriminering ligger i, at ét af kriterierne for, hvornår et boligområde kategoriseres som en hård ghetto (i dag kaldet omstillingsområde) handler om andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. 

Den konkrete sag, EU-Domstolen skal forholde sig til, handler om et ghettoområde i København og i Slagelse. Sagen fra Gellerup og andre ghettoområder afventer EU-dommen. 

Byporten og en af de blokke, der allerede har gennemgået renovering. Foto: Brabrand Boligforening

'Åbenlyst diskriminerende'

Menneskerettighedsjurist og ph.d. Pia Justesen vurderer, at ghettoloven ikke ville været gået i andre lande. 

- Jeg kender ikke til andre lande, der har lavet lignende lovgivning, og mit indtryk er, at folk udefra tænker, det er åbenlyst diskriminerende, siger Pia Justesen og tilføjer:

- Min vurdering er også, at der er tale om diskrimination, for i forarbejderne til loven er det tydeligt, at etnisk oprindelse spiller en afgørende rolle, når myndighederne skal vurdere beboersammensætningen i de forskellige boligområder.

Hos Institut for Menneskerettigheder lyder meldingen også, at sagen er principielt vigtig. Instituttet er gået ind i sagen til støtte for de lejere, der er blevet opsagt.

- Det er en vigtig sag, fordi der er tale om en lovgivning, der rammer rigtig mange mennesker med ikke vestlig baggrund hårdt. Det er mennesker, der mister deres hjem. 

- Og det er vores opfattelse, at der er tale om ulovlig forskelsbehandling, fordi de berørte borgere ikke har samme vilkår som andre på grund af deres baggrund, siger Tine Birkelund Thomsen, juridisk projektchef i ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder.

Maskinerne holder stille, indtil der kommer klarhed over, om ghetto-loven er diskriminerende.

Kan få store konsekvenser

Det er svært at forudse, præcis hvilke konsekvenser, det vil få, hvis staten taber sagen i EU-Domstolen. 

Men professor Kirsten Ketscher fortæller, at direkte diskrimination i henhold til EU’s direktiv og chartrer stort set ikke kan retfærdiggøres. 

Der er dog nogle undtagelser: Der skal være et legitimt formål med diskriminationen, foranstaltningen skal være egnet til at opnå det legitime formål, og det skal være nødvendigt forstået på den måde, at man ikke kan opnå det legitime formål uden at diskriminere. Det skal altså opfylde et såkaldt proportionalitetskrav. 

- Så det er nogle skrappe betingelser, og det har jeg svært ved at se, at man kan retfærdiggøre med den måde, ‘ghettoloven’ er udformet på.

Hvad er konsekvensen, hvis lovgivningen bliver vurderet ulovlig?

- Hvis staten taber sagen, antager jeg, at retten kommer frem til, at skal beboerne have lov til at blive boende. Dem, der allerede er blevet tvangsflyttet, skal have en eller anden form for erstatning. Staten skal også betale sagens omkostninger, så alt i alt kan staten risikere at få en ordentlig en på kassen. Det kan blive dyrt, siger hun. 

Også Tine Birkelund Thomsen fra Institut for Menneskerettigheder vurderer, at hvis EU-Domstolen kommer frem til, at der er tale om ulovlig forskelsbehandling, så kan man ikke udsætte beboere på baggrund af den nuværende lov. 

- Svaret er, at man ikke kan udsætte beboere på baggrund af en ulovlig lov. Så udsættelserne ville ikke kunne gennemføres på den baggrund, siger hun.

Om de beboere, der allerede er blevet tvangsflyttet, skal have deres lejligheder tilbage eller have økonomisk kompensation for, at deres rettigheder er blevet krænket, vides endnu ikke. 

Visionen fra helhedsplanen for Karen Blixens Boulevard i Gellerup. Foto: Brabrand Boligforening

Boligforening føler sig tryg

Brabrand Boligforening vil ikke spekulere i mulige konsekvenser af EU-Domstolens vurdering, fortæller direktør Kristian Würtz.

- Vi er da spændte på, hvor det lander, men vi er også trygge ved de handlinger, vi har foretaget som boligforening, for vi har forholdt os til den gældende lovgivning og fulgt de regler, der er blevet fastlagt, ligesom vi også gør, hvad vi kan, for at stille vores beboere så godt som muligt i denne situation, siger han.

Fra organisationen BL - Danmarks almene boliger - lyder det, at sagen potentielt kan få stor betydning for en række boligområder landet over. 

- Vi har ikke set en lignende sag før og ved derfor ikke, hvordan den falder ud. Det er juridisk kompliceret og svært at spå om, hvordan det ender. Der er ingen tvivl om, at sagen potentielt kan få stor betydning for de boligområder, der er berørt af loven, siger Sanne Steen Petersen, der er leder af BL's juridiske afdeling. 

Parallelsamfundsområder 2023

Parallelsamfundsområder:

  • Tåstrupgård, Høje-Taastrup

  • Vejleåparken, Ishøj

  • Askerød, Greve

  • Motalavej, Slagelse

  • Vollsmose, Odense

  • Nørager/Søstjernevej med flere, Sønderborg

  • Stengårdsvej, Esbjerg

  • Sundparken, Horsens

  • Skovvejen/Skovparken, Kolding

  • Bispehaven, Aarhus

  • Skovgårdsparken, Aarhus

  • Gellerupparken/Toveshøj, Aarhus

    Når et boligområde har været på listen over parallelsamfund i fem år, defineres det i lovgivningen som et ”omdannelsesområde”, der tidligere var defineret som ”hårde ghettoområder”, og så påkræves der en udviklingsplan for at reducere andelen af familieboliger i forhold til den samlede mængde boliger i området, skriver TV 2.

Menneskerettighedsjurist Pia Justesen vurderer også, at sagen potentielt kan få 'kæmpestor betydning.'

- Det er en stor og vigtig sag at få afklaret. Der er mange interessenter - boligforeninger, kommuner, byggebranche og ikke mindst beboere, som har mistet deres hjem gennem mange år, siger hun. 

Social- og Boligministeriet udtaler sig ikke om den verserende retssag men oplyser, at generaladvokaten ved EU-domstolen endnu ikke har givet besked om, hvornår hendes forslag til afgørelse bliver fremlagt, ligesom det heller ikke vides, hvornår der falder en dom i sagen. 

Kort nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Tilpas dit samtykke til cookies her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm vimeo.com
_cfuvid vimeo.com
AWSALB Amazon Web Services
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
bcookie LinkedIn
beyondwords no-domain
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
pusherTransportTLS no-domain
remote_sid youtube.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_clsk tv2ostjylland.dk
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bugsnag-anonymous-id no-domain
userId tv2ostjylland.dk
vuid vimeo.com

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
_ga Google
_ga_LVEFKMG087 Google
_ga_VNYPEBL4PG Google
li_alerts LinkedIn
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tv2ostjylland.dk
CookieConsent tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
oj_ovp_session oj.tv2reg.stream
PHPSESSID recruit.hr-on.com
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
SRVNAME oj.tv2reg.stream
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
tv2_ostjylland_session tv2ostjylland.dk
tv2reg_cookie_consent tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2ostjylland.dk
XSRF-TOKEN oj.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN tv2ostjylland.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google