Slip for snus: Her er de bedste råd
Snus indeholder nikotin, som er stærkt afhængighedsdannende. Derfor kan det være svært at stoppe igen, men der er gode råd at hente.
Snus, skive, snulle og endda musseble. Kært barn har mange navne, og flere og flere unge bruger dagligt røgfrie nikotinprodukter.
Mere end hver tiende danske unge mellem 15 og 29 år anvender røgfrie nikotinprodukter, viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra sidste år.
Det kan være svært at smide den dårlige vane, og selvom prisen på de runde snuspakker i forvejen er stigende, kan gode råd være dyre.
Jo Jacobsen arbejder til daglig som rådgiver for Stoplinien, hvor der er gratis rådgivning for borgere, der ønsker at stoppe med snus og rygning. Hvis du er en af dem, kan du her få tre gode råd fra Jo Jacobsen.
TRE GODE RÅD TIL SNUSSTOP
-
BLIV AFKLARET OM DIN MOTIVATION
Hvis du starter dit snusstop med at blive afklaret om din motivation, vil det øge chancerne for at stoppe. Er det afhængigheden, økonomien eller noget tredje, der står bag dit snusstop? Det er vigtigt at gøre inden, så når du får abstinenser, er det nemmere at holde fast.
-
FIND EN STOPDATO
Find en dato for dit snusstop. Det kan for eksempel være om et par uger, så kan det være nemmere at stoppe og være forberedt. Man kan også lege med sine vaner op til sin stopdato. Det kan være man skal prøve en arbejdsdag uden snus, eller at man skal være vågen to timer, inden man tager snus. Men gå med den energi, der føles rigtig for dig. Hvis du føler, at det er bedst at stoppe nu, så gør det.
-
SØG HJÆLP OG STØTTE
Du kan søge hjælp hos familie og venner. Tænk over, hvem der kan støtte dig, og hvem det kan være en fordel at sige det til, og overvej om du har en god ven, som du kan alliere dig med. For nogen er det nemmere at lade være med at sige noget. Mærk efter, hvad der føles bedst for dig.
Gode råd er gratis
Udover at følge de tre gode råd, som Jo Jacobsen kommer med, er det også muligt at ringe gratis til Stoplinien, hvor hun og hendes kolleger rådgiver borgere om snus- og rygestop. Samtalen tager udgangspunkt i den enkeltes behov.
- Man kan altid ringe til Stoplinien, og vi møder ikke folk med en løftet pegefinger. Vi vil altid lytte og prøve at forstå, den situation du står i. Bare det man får sat ord på, hvorfor man gerne vil stoppe, kan hjælpe, siger Jo Jacobsen.
Ved Stoplinien oplever de ofte, at samtalen kan give den enkelte rum til selv at reflektere over, hvornår det reelle problem er, og det kan være en god måde at starte snusstoppet.
- Tænk risikosituationer igennem. For eksempel når du skal til den første fest uden snus. Hvad gør du i stedet for det du plejer, og hvem skal du alliere dig med? siger Jo Jacobsen.
Kom igennem de første tre dage
Når man er startet på sit snusstop, kan der være en periode med abstinenser. De første tre dage som snusfri vil ifølge Jo Jacobsen være de værste.
- Man skal være forberedt på, at abstinenserne kan ramme. De kommer i bølger og vil ofte være hurtigt overstået. De fleste oplever, at abstinenserne varer tre til ti minutter. Så hvis du oplever abstinenser, kan man sætte uret, og mærke at efter få minutter vil det slippe igen, siger Jo Jacobsen.
Derudover understreger Jo Jacobsen også, at snusabstinenser ikke er farlige, men at de bare er ubehagelige.
Spørg dig selv: Hvordan vil jeg have det, når jeg vågner i morgen og ikke har brugt snus?
Dit arbejde er aldrig spildt
Hvis snusstoppet ikke går efter planen, så skal man ikke føle, at man har spillet fallit.
- Hvis det ikke går efter planen, så er dit arbejde aldrig spildt. Du kan bruge dine erfaringer, næste gang du vil stoppe. Forskning viser, at jo flere gange du prøver at stoppe, jo større er chancen for at det lykkes, siger Jo Jacobsen.
Jo Jacobsen forklarer, at det er normalt at opleve, at man har en svipser i sit snusstop.
- Hvis man falder i, kan det sagtens lykkes alligevel, men hvis man kan holde sig fra at prøve igen, er det bedst. Hvis man får aktiveret afhængighedssystemet, så vågner det op igen af en enkelt snuspose.
Du kan kontakte Stoplinien på deres telefon 80 31 31 31.
