Studie spår om mindst lige så mange smittede i snarlig anden bølge
Forskere forudser nu, at vi til september rammes af coronavirussens anden bølge. Og vi risikerer, at denne bliver endnu værre.
Akkurat som de dunkle coronaskyer var ved at trække sig tilbage, sortner det ifølge et nyt studie nu igen i det fjerne.
Den seneste tid har vist tendens til stigende coronasmitte i Danmark, og torsdag er der ifølge Statens Serum Institut registreret 91 nye tilfælde.
Det højeste antal smittede, der er registreret på én dag siden starten af maj, når man ser bort fra Statens Serum Instituts opgørelser om mandagen, der også tæller weekenden og dermed flere dage.
Og nu har en forsker ved Syddansk Universitet i samarbejde med kollegaer i Frankrig udarbejdet en fremskrivningsmodel over Covid-19-udviklingen i Danmark, der kaster mørke skyer over prognosen for efteråret.
Modellen, der simulerer smitteudviklingen på baggrund af særligt data fra første bølge, forudser nemlig, at vi i efteråret rammes af en anden bølge, der opfører sig meget lig den første og vil vare fra slut august eller start september og helt til omkring december.
Det kan godt sammenlignes lidt med en vejrudsigt, der spår om vejret flere måneder frem i tiden. Så det skal lige tages med et gram salt.
Og hvis vi ikke tager samme restriktioner og forholdsregler i brug som i løbet af første bølge, så risikerer vi ifølge forskerne, at anden bølge rammer os endnu hårdere end den første.
Afdelingslæge på afsnittet for Infektionssygdomme på Aarhus Universitet, Christian Wejse, har læst de nyligt publicerede forskningsresultater, som han dog ikke vil købe hundrede procent ind på endnu.
- Modeltypen er god nok og kan sagtens bruges. Men det kan godt sammenlignes lidt med en vejrudsigt, der spår om vejret flere måneder frem i tiden. Så det skal lige tages med et gram salt, siger han til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Den er jo ikke baseret på tal, der er grebet ud af luften. Men nogle af de bagvedliggende tal baserer sig trods alt på antagelser om, hvordan for eksempel smittetryk og andet vil se ud i fremtiden. Det er et eller andet sted stadig et gæt, men dog et kvalificeret et.
I sidste ende handler det ifølge Christian Wejse om, hvilke muligheder vi giver virussen for at sprede sig.
Vendte op og ned på hverdagen
Den 11. marts 2020 er en dato, der allerede er gået over i historien.
Her afholdte statsminister Mette Frederiksen (S) sit tredje pressemøde om coronasituationen i Danmark. Og meldingen var klar:
- Vi skal hellere handle i dag end i morgen.
Danmark lukkede ned.
Alle offentligt ansatte, der ikke varetog kritiske funktioner, blev sendt hjem. Alle skoler, dagtilbud og institutioner blev lukket og man indførte forsamlingsforbud, der på et tidspunkt forbød, at man samledes i grupper på mere end 10.
Trods anbefalinger om det modsatte så man straks billeder af kaosramte supermarkeder, hvor folk var begyndt at hamstre til sig.
Selvom krisen aldrig nåede et punkt, hvor den opførsel var nødvendig, så skulle der gå mange måneder, før hverdagen for alvor vendte tilbage - sådan.
For dags dato er der fortsat - fra et mere hverdagsperspektiv - vidtrækkende restriktioner i samfundet, ligesom flere fortsat arbejder hjemme eller slet ikke kan tage på arbejde.
Læs også:
Risikerer flere smittede end under første bølge
Den hverdag, som mange først lige - eller endnu ikke - havde fået tilbage, skal vi måske allerede igen give slip på.
Det er i hvert fald hvad forskerne bag det nye studie på baggrund af deres resultater foreslår, hvis vi vil undgå en endnu større smittespredning i samfundet i denne omgang.
Professor i teoretisk fysik ved SDUs Institut for Fysisk, Kemi og Farmaci, Francesco Sannino, har sammen med to kollegaer på instituttet udarbejdet den model, som de nu bruger til at fremskrive Covid-19-udviklingen i Danmark og andre steder i Europa for resten af året.
- Vores simulering viser, at vi kommer til at stå med et lignende antal smittede som i foråret, hvis vi tager de forholdsregler for social afstand og indfører samme restriktioner som under første bølge. Hvis vi ikke gør det, risikerer vi endnu flere smittede, siger Francesci Sannino i en pressemeddelelse fra SDU.
Simuleringen forudser, at anden bølge rammer Danmark omkring uge 35-37. Smitten vil toppe i ugerne 38-40 og begynde at blive udfaset igen omkring uge 40-42. Først efter uge 50 vil tallet af nye smittede igen blive lige så lavt, som vi så det være før uge 30.
Altså et lignende forløb, som det vi så i foråret.
Francesco Sannino og kollegaerne fremlagde en lignende model i foråret, der forudså, at antallet af smittede i Danmark med 90 procent sikkerhed ville toppe senest 12. april. Den viste sig at holde stik.
Om modellen:
Simuleringen er baseret på COVID-19-data fra hele verden og særligt fra første bølge.
Den videnskabelige beregningsmetode har rod i partikelfysikkens metoder og er af samme art, som epidemiologer bruger til at simulere sygdomsspredning.
Den beregner antallet af smittede, inklusive dem, der ikke bliver registreret, og inddrager altså det såkaldte mørketal.
Efter at have fodret modellen med data, foretog forskerne hundredevis af simuleringer, der hver især afviger lidt, når det gælder tidspunktet for den næste bølges indtræden og peak, men ikke omfanget af den.
Resultaternes tidspunkter er altså et gennemsnit - det er altså muligt, at tidspunkterne kan indtræffe nogle dage (måske op til 14 dage) før eller efter de her oplyste.
En præmis for modellen er, at der ikke er nogen flokimmunitet.
Østrig, Belgien, Kroatien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Holland, Norge, Polen, Slovakiet, Spanien, Schweitz og Storbritannien indgår i modellen.
Forskerne har lavet denne animation, der viser den forventede udvikling i Europa.
