Teater blev ramt af corona: De var raske og klar igen, men så ramte nedlukningen

De nåede lige at melde sig klar til forestilling efter en omgang corona-smitte, men nu må teatret droppe planerne helt.

Udgivet Opdateret
"Gnisten" var en stort opsat juleforestilling på Randers Teater, men blev forfulgt af corona-uheld.

Randers Teater var lige blevet klar til at spille juleforestilling igen. Præmieren på den stort opsatte juleforestilling "Gnisten" gik for et par uger siden, men kort efter blev skuespillerne smittet med corona og forestillingen måtte lukke ned i en periode. 


Onsdag var de endelig klar til igen at begynde at spille, men knap var det kommet i gang, før en ny ulykke ramte: Regeringens nedlukning af alle teatre i Region Midtjylland fra fredag eftermiddag. 

- Vi var faktisk klar til at kunne spille på lørdag, men så blev Danmark lukket ned og så måtte jeg ringe til skuespillerne og sige, at vi desværre ikke kommer til at spille flere end de to gange, vi allerede har spillet. De var meget kede af det, fortæller teaterdirektør Peter Westphael.

Måske igen i 2023

Hånddukkerne, der er fremstillet til forestillingen bliver nu sammen med de øvrige rekvisitter pakket på fjernlager, men teaterdirektøren håber, at tingene på et tidspunkt kan komme frem igen.  

- Denne forestilling kommer af noget hjerteblod. Anmeldelserne vi har fået, har været forrygende. Så vi er meget skuffede over, at vi ikke får lov at aflevere denne her historie, siger han.  

- Med lidt held genopstiller vi denne her forestilling i 2023, hvis spillerne kan. 

Direktør for Randers Teater Peter Westphael var ked at lukke juleforestillingen Gnisten.

Støtter til teatret

De omtrent 5000 randrusianere som havde købt billet til forestillingen kan alle få deres penge retur eller et gavekort til en anden tur i teatret. Dog er der mange, som har valgt at benytte sig af en anden mulighed. 

- Til vores store overraskelse er der mange, der har valgt at donere deres billet til teateret i stedet for at få pengene refunderet, som vi ellers har en politik om. Vi meget rørte og taknemmelige over at de vil støtte teateret i en svær tid, siger Peter Westphael. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her