"Skat! Vi skal bygge en skole i Madagaskar."

"Er vi egentlig forbundet på LinkedIn?". Det var spørgsmålet, der startede rejsen til Madagaskar for Rene Bach Pedersen. De var nemlig forbundet på det forretnings-sociale medie, men billedet af samarbejdspartneren på profilen stemte overhovedet ikke overens med det menneske, som René den dag i England sad overfor.

 -På billedet på LinkedIn var der kort hår og slips, og det hele sad som det skulle. Og så sad han der overfor mig med perlekæder og langt hår og en løs skjorte, og jeg tænkte: ”Hvad er der lige sket her?”, fortæller René Bach Pedersen, om mødet med direktøren for den mangeårige samarbejdspartner Teneo.

I løbet af samtalen viste det sig, at udseendet ikke var den eneste forandring, der var sket i direktørens liv. Det hele var udløst af et besøg hos organisationen SEED Madagaskar - et besøg der ændrede alt:

 -Da han kom hjem, havde han solgt sine 3 biler, sine to huse og havde i stedet købet en gammel Range Rover og en husbåd. Han havde simpelthen ikke lyst til at leve på den måde længere. Og jeg tænkte ”Hold da op mand, det var noget af et indtryk, det har gjort på ham”, fortæller René Bach Pedersen.

Madagaskar på hjernen

Det blev en hyggelig aften i byen. En af de aftener der byder på højt humør og rigeligt våde varer, men alligevel var Madagaskar den første tanke, der ramte, da René Bach Pedersen, dagen efter, slog øjnene op på hotelværelset. Og han kunne ikke slå ideen ud af hovedet, så den måtte med hjem til Randers og præsenteres.

 -Jeg tror, at det var samme aften, som jeg var kommet hjem. Lone og jeg sad i sofaen, efter vi havde spist, som vi så tit gør, da jeg sagde: ”Der er noget, jeg simpelthen bliver nødt til at sige til dig. Jeg har besluttet, at vi skal støtte byggeriet af en skole i Afrika”.

Projektet faldt ned i min turban

Da den første overraskelse havde lagt sig hos Lone Pedersen, som ud over at være mangeårig partner på hjemmefronten, også er marketingchef i RanTek, fik René fortalt mere detaljeret om projektet og de tanker, det havde vakt i ham, og så var beslutningen så godt som taget. Lone Pedersen gik i gang med at udforme en CSR-plan med udgangspunkt i projektet.

 -Vi havde længe talt om, at RanTek burde tage et ansvar i et eller andet omfang, og vi var så småt begyndt, at forme en CSR-strategi. Men da dét her projekt så faldt ned i min turban, så tænkte jeg, at så bygger vi simpelthen vores CSR-strategi op omkring dét, fortæller hun.

Fra læ-skur til skolebygning

Skolebyggeriet, som RanTek kastede sig over, skulle etableres i den sydøstlige del af Madagaskar, i et afsidesliggende område ved navn Andramanaka, hvor 90% af indbyggerne lever under fattigdomsgrænsen, og hvor den lokale skole var en stort set ikkeeksisterende konstruktion, der blot gav lidt skygge.

Med RanTeks og samarbejdspartneren Teneos støtte till SEED Madagaskars projekt, kunne lokalbefolkningen se frem til en ny skole med faste vægge og tag. Skolen skulle indeholde tre klasseværelser, med plads til 210 børn og tre lærere og med toiletter og undervisning i hygiejne. Samlet set et projekt af nærmest ubeskrivelig betydning for hele lokalsamfundet.

Hænderne helt ned i bolledejen

Noget af det der tiltalte René Bach Pedersen ved skolebyggeriet i Madagaskar, var muligheden for selv at få hænderne i dejen:

 - For mig var det afgørende, at vi selv kunne være en del af det fysisk, så vi rent faktisk havde mulighed for at se, at det ikke bare var en organisation, vi støttede, men at det var et projekt og nogle mennesker. Det gav os virkelig mulighed for at forstå, hvad vi var med til at gøre. Det tror jeg er svært, hvis man ikke har været derude og ikke har set, hvor taknemmelige folk er og hvor meget de har brug, for det man gør.

Den vildeste velkomst

En del af RanTeks CSR-strategi omfatter involvering af de daglige medarbejdere og derfor besluttede de, at tilbyde en af de ansatte i virksomheden i Randers, at komme med, når René Bach Pedersen tog til Madagaskar, når skolebyggeriet skulle gå i gang. Valget faldt på Tobias Kofoed, som til daglig er sælger hos RanTek.

De to fik hurtigt, tydeligt bevis for projektets betydning for lokalbefolkningen. Men dog først efter en lang rejse og en køretur gennem et landskab, som selv firhjulstrækkeren til sidst måtte give op over for.

 - Så måtte vi hive bagagen ned fra taget og på med rygsækken og så ellers gå resten af vejen. På et tidspunkt hører vi lyde og pludselig kommer de frem i en åbning i skoven. Der er nok 100 – 200 børn, med kæmpestore skilte hvor der står ”Velkommen” og ”Tak fordi I bygger en skole til os” og de synger og danser – Jeg får helt gåsehud igen nu altså – Det var så vild en oplevelse, fortæller René Bach Pedersen.

Ingen luksusferie

Rejsen var bare en mild start på de danske medhjælperes strabadser. Da de to var blevet indlogeret i deres respektive telte, havde deltaget i den rituelle nedlægning af de første hjørnesten og var blevet behørigt modtaget af områdets overhoved, så begyndte det virkelige arbejde, og det var ikke designet til at tage hensyn til kontor-arbejdende danskere.

I et område der kun kunne nås på gåben, måtte alt naturligvis bæres ind samme vej som René og Tobias var kommet, gennem junglen. Det gjaldt også cementsække:

 -Så kom der altså folk, på halvdelen af min størrelse, med en pind med en 50 kilos sæk i hver ende over skulderen og så ellers gennem junglen, fortæller René om de lokale byggekolleger, som heller ikke skånede de danske gæstearbejdere.

Sand og cement skulle for eksempel blandes ved håndkraft. Det betød, at otte mand – danskerne inklusive – samledes om en blande-platform og så ellers skovlede i vildskab, til alt var tilfredsstillende mixet.

Herefter skulle det hele så, ved håndkraft, bæres op til en ny mixeplatform hvor det blev blandet med granitskærver og vand, og så kunne de hårdtprøvede danskere ellers gå i gang med, at mixe det hele sammen igen.

-Det var hardcore construction work. Og når man har en højde som min, så måtte jeg jo ind i mellem helt ned på hug og skovle. Og det var hårdt! Det var ben-hamrende hårdt, fortæller René Bach Pedersen.

Hele lokalsamfundet var i arbejde

Skolebyggeriets betydning for hele lokalsamfundet kom tydeligt til udtryk i lokalbefolkningens engagementet, fortæller de to danske gæste-håndværkere.

Alle deltog med det de kunne, uanset alder, og det gjaldt alt fra udgravning af fundamentet til afhentning af sand, som skulle transporteres, ved håndkraft, til byggepladsen, nede fra den lokale flod. Den sidste opgave stod børnene for.

Fra 5-6 årsalderen op til 10-12 årsalderen hentede de sand om morgenen, inden de gik i skole. Hver især  tog de fra et kilo og opefter, alt efter hvad de kunne bære, og afleverede det på byggepladsen, så arbejderne havde nok til byggeriet frem imod middagstid, hvor børnene så gik en tur mere, i højt humør:

 -Det var simpelthen det mest fantastiske. De sang, de var glade, de grinede. Det var en fest og en leg for dem. Der var ingen, som man måske ville se herhjemme, der sagde ”Du bærer mindre end mig” eller ”Du skal gå hurtigere”. Det forekom simpelthen slet ikke, fortæller René Bach Pedersen

Et nyt perspektiv

Efter 15 hårde dage måtte de danske hjælpearbejdere tage retur til den noget mindre fysisk krævende hverdag i Randers. Nu med Madagaskar i hjertet og et helt nyt syn på mange ting:

 -En af de ting, der har gjort størst indtryk på mig er, at folk der har ingenting, de kan være så glade. De havde det tøj, de stod i og den hytte, de boede i – og det var imponerende at se, den livsglæde de har.

Vi herhjemme, med alt det vi har, vi er så privilegerede og alligevel har vi en tendens til, at fokusere på hullerne i osten, mere end på hvor godt vi har det. Der har jeg godt nok fået sat nogle ting i perspektiv, fortæller den tydeligt berørte RanTek-direktør.

Det helt rigtige CSR-projekt

Selvom byggeriet af en skole absolut intet har at gøre med RanTeks spidskompetencer indenfor IT, så er marketingchefen slet ikke i tvivl om, at projektet både har styrket relationen til samarbejdspartnere, kunder og medarbejdere.

 - Det gør noget, at vi har taget denne her beslutning og det her ansvar. Medarbejderne har vist enorm entusiasme i forbindelse med projektet, og som kunde hos os tænker jeg, at det også er betryggende at vide, at man handler med en virksomhed som tager sit sociale ansvar alvorligt – og det gør vi, konstaterer hun og fortsætter:

 - Der er mange, der har brug for hjælp. Og som virksomhed kunne man bare starte fra en ende af. Men det er min oplevelse, at vi, med det her projekt, har valgt helt rigtigt.

Ikke færdig med Madagaskar

Nu er Madagaskar blevet en del af RanTeks DNA og fremtid, for rejsen slutter slet ikke her. Allerede nu har den randersbaserede virksomhed nye projekter i støbeskeen, i samarbejde med partneren Teneo:

 -Det kan godt være, at vi bare arbejder indenfor IT, men vi kan altså godt blive enige om, at lave nogle helt andre ting til gavn for andre, slutter René Bach Pedersen.