Østjysk virksomhed har succes med 100 år gammelt produkt

I året 1900 blev en gammel sko fundet på den eng, der skulle lægge grund til en fremtidig møllefabrik. Dét fund blev udslagsgivende for navnet, der den dag i dag, pryder virksomheden Engsko i Randers.

Navnet Engsko, står stadig på de plaketter, der sidder på hver eneste af de oprindelige randrusianske møllesten, der i dag maler korn til næringsrigt mel i flere end 42 lande verden over.

Læs også:

Fabrikken i Randers blev med årene en af de mest betydende på verdensplan indenfor støbning af møllesten til formaling af korn.

Ikke mindst fordi den danske støbeopskrift, efter sigende, giver sten med en dobbelt så lang holdbarhed som konkurrenternes.

Ligesom en Coca-Cola opskrift

Hemmeligheden bag de østjyske møllestens succes var, og er ifølge Engskos direktør en kombination af det rette stenmix og 100 års erfaring.

- Det er det samme produkt, det samme mix, den samme støbemetode og den samme tørretid som for hundrede år siden. Det giver en sten med en dobbelt så lang levetid som konkurrenternes, og det er der ingen, der har kunnet kopiere, fortæller Engskos direktør, Henrik Wollesen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Med flint fra Frankrig, mergel fra Tyrkiet, nav fra Polen og magnesium fra Holland er sådan en sten lidt af en international dame. Og det er da også primært i udlandet, at stenene bliver brugt.

Lange og tunge forretningsrejser

Eksporten har altid været en stor og vigtig del af forretningen. Særligt Mellemøsten og Afrika har været, og er fortsat, store aftagere.

I virksomhedens tidlige år var det, som med så mange andre varer, en noget tidskrævende affære - både for sælgerne og kunderne. I 1930’erne tog sælgerne for eksempel på tre måneder lange salgsrejser.

- De tog til Egypten, hvor de gik om bord på en båd, og så rejste de på Nilen hele vejen til Etiopien og tilbage igen med ordrer med hjem. Når de så kom hjem, blev ordren sat i produktion og så gik der 9-10 måneder, inden kunden modtog sine varer, fortæller Henrik Wollesen, og beroliger reporterens bekymring for 30'ernes sælgere med, at stenene også dengang kom i mindre vareprøver.

Læs også:

Fifty-fifty partnerskab

Da Engsko blev grundlagt i Randers i år 1900, var der masser af små stenmøllerier i Danmark.

Men i takt med at de store valseværker kom til og erstattede stenmøllerne, steg eksportens betydning.

Læs også:

Med stålvalser kan man producere langt mere, og meget finere hvedemel, meget hurtigere end med stenkværne.

Til gengæld bevarer stenformaling flere vitaminer og skaldele i melet, hvilket bevarer en større del af næringsindholdet, og – mener nogle – smagen.

Engsko Ethiopia

For 15 år siden besluttede Engsko at flytte produktionen af møllestenene tættere på de markeder, der i stor stil stadig bruger dem, og fabrikken i Addis Abeba i Etiopien blev etableret.

Det skete i tæt samarbejde med lokale partnere, som fra starten har haft en ejerandel på 50 procent af ENGSKO Ethiopia, mens 50 procent ejes af Engsko i Danmark. En konstellation som er nøje overvejet.

- Vi mener, at det er den bedste form for partnerskab. Hvis vi sad på majoriteten, kunne vi jo i princippet bestemme alt her fra Danmark. Men vi mener, at det er vigtigt, at den etiopiske partner er med, og har et ”say” i hvad der sker og hvordan det skal udvikles. Det er også godt for indstillingen og gør, at de lokale går ind i det med hjerte og sjæl, fortæller den danske direktør til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også:

Fra Danmark – via Etiopien – til USA

I dag er der 10 medarbejdere i Danmark, 20 i Indien og 45 i Etiopien. Selve produktionen i Randers er helt nedlagt og langt størstedelen af de 50.000 møllesten med det danske Engsko-mærke, som produceres årligt, kommer fra fabrikken i Afrika.

Af dem sælges cirka halvdelen lokalt, resten eksporteres til forhandlere i 42 lande.

- På den måde støtter vi både lokal produktion og eksporten ud af Etiopien, og det er vi mig bekendt, den eneste danske virksomhed der gør. Så når Engsko i Randers i dag sælger en håndkværn, eller en almindelig stenkværn, til for eksempel USA eller Canada, så sidder der et sæt sten i, som er produceret i Etiopien - af høj kvalitet og som bare fungerer. Det er der ikke mange, der ved, og heller ikke mange som tror på, hvis vi fortæller det, siger direktøren.

Timeless technology

Møllestenen er i det store og hele uforandret siden starten i år 1900. Det er hvad Henrik Wollesen kalder "Timeless Technology" – altså tidløs teknologi.

Men mens selve møllestenene står, stort set uforandret, siden 1900, er udstyret til at drive dem rundt med udviklet i flere forskellige udgaver og størrelser, som passer på flere forskellige markeder og til flere forskellige afgrøder, som for eksempel teff og sågar græshopper.

- Vi er en gammeldags virksomhed med et gammeldags produkt, men vi er med på noderne i form af, at vi bidrager til blandt andet at støtte op om flere af FN’s verdensmål, fortæller direktøren.

Læs også:

De fleksible melanlæg har nemlig ført til, at Engsko er blevet leverandør til blandt andet World Food Program.

I samarbejde med forskellige NGO’er leverer Engsko, i den forbindelse, melanlæg til flygtningelejre verden over.

-  Sammen med WFP leverer vi anlæg til lokal produktion af vitaminberiget mel til udsatte befolkningsgrupper, blandt andet i Bangladesh. På den måde hjælper vi til med både ”Powerty Eradication” (udryddelse af fattigdom, red.) og også til at gøre noget ved flygtningesituationen rundt omkring i verden, siger Henrik Wollesen.

Læs også:

Det er bedre at lære at fiske, end at få en fisk forærende

ENGSKO bidrager altså dels til bedre ernæring for verdens fattigste, men også til at skabe arbejdspladser og dermed mindske social ulighed. Dels med fabrikken i Etiopien, men også ved at levere anlæg som bliver stillet til rådighed for lokale farmere i forbindelse med flygtningelejre.

På den måde kan man nemlig i langt højere grad skabe et cirkulært system på stedet, der hjælper til at skabe arbejdspladser og øget levestandard midt i elendigheden.

Læs også:

Engsko er dermed et klassisk eksempel på, at når en virksomhed tænker globalt, så kan de hjælpe internationalt og samtidig tjene penge. Det fortæller Steffen Max Høgh, som er selvudnævnt bæredygtigheds-nørd og manden bag podcasten ”Bæredygtig Business”.

- De store problemer med social ulighed kommer vi kun til at løse, hvis vi skaber vækst sammen. Det er den samme udvikling, vi ser med ulandsbistanden: Hvor man tidligere bare gav den væk, investerer man den i dag til at skabe arbejdspladser. Og netop den form for hjælp til selvhjælp er vejen frem. I bund og grund er det den gamle historie om, at det er bedre at lære folk at fiske, end at forære dem en enkelt fisk, slår Steffen Max Høgh fast.

Slowfood for fremtiden

Møllestenene, der altså stort set er uforandret gennem mere end 100 år, er i dag ved at få en renæssance.

Stenformaling af korn er i vækst i den vestlige verden, hvor det ellers har ligget stille i de mange år, hvor formalingen er sket på stålvalser.

Men med økologi i fremgang og også et øget fokus på håndværk, slowfood og de gamle dyder – for ikke at nævne vitaminindhold og smagfuldhed, er den gammeldags møllesten ved at få en renæssance.

- Der er en tendens til, at folk vil vide, hvad der er i deres mad, og hvordan det er forarbejdet. Så det åbner for et helt nyt segment til vores håndmøller i fremtiden, siger Henrik Wollesen, direktør hos Engsko.

Økologiske møllerier bruger i stor stil den gamle metode, og håndkværnene bliver i højere og højere grad solgt på det amerikanske marked.

Ikke kun blandt amish-folket og mormonerne, som ellers har været stamkunder, men nu også blandt folk som ønsker at gå tilbage til en mere langsom livsstil med selvforsyning og hånd i hanke med råvarernes oprindelse og forarbejdning.

Så måske er fremtiden rigtig stor, selv for de helt små randrusianske håndkværne.