Aarhus-band hitter hos homoseksuelle
Kadie Elders musikvideo til nummeret 'First Time He Kissed a Boy' har fået over 1,5 millioner hits på YouTube
Sangen 'First Time He Kissed a Boy' handler om det første kys mellem to unge mænd, og nummeret er på kort tid blevet et stort hit blandt homoseksuelle.
Til at starte med fik nummeret fra aarhusianske Kadie Elders en stille og rolig modtagelse, da det blev udgivet. Men så begyndte nogle store blogs for homoseksuelle i Brasilien og USA at skrive om sangen 'First Time He Kissed a Boy' med tilhørende musikvideo.
Morten Kærup Hjort, guitarist i Kadie Elder fortæller, at den store opmærksomhed for sangen kom bag på bandet.
- Opmærksomheden kom lige så stille, men så kunne vi begynde at mærke, at der skete noget på nogle store homoblogs i Brasilien og USA og så tog det hurtigt fart, siger Morten Kærup Hjort i denne uges udgave af Kulturkampen på TV 2 | ØSTJYLLAND.
I videoen øverst på siden kan du høre mere om sangen, og du kan se hele denne uges udgave af Kulturkampen her.