Kampen mod firbenet plage intensiveres: Penge væk på under et døgn
Miljø- og Fødevareministeriet har afsat yderligere 200.000 kr. til at holde bestanden af de altædende mårhunde nede
Der kommer flere og flere af dem, og de skader naturen i en sådan grad, at jægere står i kø for at holde bestanden nede. Mårhunden hører som invasiv art ikke til i den danske natur, og antallet skal derfor reguleres.
Miljø- og Fødevareministeriet satte af samme grund 200.000 kr. af til, at mårhundejægere kan få tilskud til indkøb af vildtkameraer og fælder. Men pengene blev revet væk på under et døgn.
- Det er væltet ind med ansøgninger fra jægere, der gerne vil hjælpe til i kampen mod mårhunden. Vi skal holde bestanden af mårhunde nede, og her spiller hjælp fra de danske jægere en nøglerolle, siger ministeren på området, Jakob Ellemann-Jensen (V), i en pressemeddelelse.
Han har nu fundet yderligere 200.000 kr. til en fordobling af puljen.
- Jeg er glad for, at vi nu har fundet penge, så endnu flere jægere kan deltage i bekæmpelsen af mårhunden, siger ministeren.
47 grupper med jægere får penge
Med forøgelsen af puljen til 400.000 kroner vil det været muligt at imødekomme ansøgninger fra 47 grupper af jægere. Pengene er således allerede brugt, og alle ansøgere får direkte besked fra Miljøstyrelsen om tilsagn eller afslag.
Et af de steder, hvor jægere kæmper for at holde antallet af mårhunde nede, er i Odder. I området er dyrene et stigende problem, der kræver en øget indsats.
Odder Jægerforbund har derfor sat fælder op ved Stampmøllen, rensningsanlægget og containerpladsen. Alle tre fælder er videoovervåget døgnet rundt, og jægernes telefoner er koblet til, så de modtager en sms, hvis der er aktivitet i fælden.
- Fælder skal som udgangspunkt tjekkes morgen og aften, men her har vi vildtkamera på, som kan bruges som supplement, fortalte Bjarne Rasmussen fra det lokale jægerforbund i sidste uge til TV2 ØSTJYLLAND.
Kan ikke skyde dem
Normalt reguleres uønskede bestande bedst ved, at man skyder dem på såkaldte baitpladser, som er foderpladser, der er skabt til at lokke dyrene til.
- Men herinde i byen, der kan vi ikke skyde dem, og vi ved, at mårhunde er herinde tæt på bymæssig bebyggelse. Det betyder, at nogle af stederne er vi nødt til at sætte fælder op, lød det fra Bjarne Rasmussen.
Odder Kommune har dog gjort brug af baitpladser i deres forsøg på at nedbringe antallet af mårhunde.
Blandt andet har Tobias Nørmark fra Odder Jægerråd selv anlagt en baitplads. Her lokker han mårhundene med rester fra dådyr og krondyr. Desuden er der en foderautomat med hundepiller, og der bliver kørt fire-fem kilo ost ud på pladsen to gange om ugen.
Den invasive mårhund
Mårhunden stammer fra Østasien.
Fra 1928 og helt særligt i årene efter Anden Verdenskrig satte man over 9.000 mårhunde ud i Rusland for at berige pelsdyrfaunaen. Herfra har dyret bredt sig til Vesteuropa.
Mårhunden er et effektivt rovdyr, der kan udkonkurrere rovdyr i Danmark med lignende levevis, som eksempelvis ræven og grævlingen. Den er også en trussel for fugle og små pattedyr.
Mårhunden spreder og formerer sig hurtigt. Den er en god svømmer og kan komme til områder, hvor ræve aldrig kommer.
Mårhunden kan også bære på sygdommen rabies og en farlig bændelorm, der er farlig for mennesker, og som kan sprede sig til andet vildt i Danmark.
Mårhunde danner par for livet, og et enkelt par kan få ét kuld på fem til syv hvalpe om året.
Kilde: Miljøministeriet
3000 mårhunde i 2018
- Der har ikke været nogen mårhunde her siden 22. oktober. Men lad os nu se, når vinteren kommer, sagde Tobias Nørmark i sidste uge.
De seneste tal fra Miljøstyrelsen anslår, at antallet af mårhunde er steget fra 250 i 2015 til 3000 i 2018. Tobias Nørmark har skudt tre af dem.
- Udrydde, det er måske et stort ord, men vi kan da i hvert fald få nedbragt antallet i bestanden, og det må vi så gøre med de midler, vi har, udtalte han til TV2 ØSTJYLLAND.