Mårhunden er overalt i Jylland: - Slaget er tabt

Ifølge landets jægere er kampen om at udrydde den invasive mårhund tabt

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kampen for at udrydde den forhadte mårhund er tabt. Sådan lyder det fra biologer og jægere.

Det var planen, at det uvelkomne skadedyr skulle have været udryddet i 2015. Men i stedet har mårhunden etableret sig overalt i Jylland.

I Jylland må man sige, at slaget er tabt. Det er en vildtart, som vi nok skal lære at leve med
Jens Venø Kjellerup, Danmarks Jægerforbund

Nye tal fra Miljøstyrelsen anslår, at der er op til 3000 mårhunde i Jylland. Det er en væsentlig stigning fra 2015, hvor man anslog, at der løb 250 mårhunde rundt i Jylland.

Det får nu jægerne til at slå fast, at dyret aldrig bliver udryddet.

- I Jylland må man sige, at slaget er tabt. Det er en vildtart, som vi nok skal lære at leve med, siger Jens Venø Kjellerup, der er formand for Markvildtudvalget i Danmarks Jægerforbund.

Alle metoder i brug

Det er nu ikke fordi, at jægerne ikke har bekæmpet mårhunden. Tværtimod.

Alle de metoder, der ellers er forbudt at benytte ved almindelig jagt, er tilladt for at bekæmpe mårhunden. Så uønsket er dyret i den danske natur.

På Mols har man blandt andet sat en foderplads op med kunstigt lys. Den skal lokke mårhunden frem, så jægerne kan skyde det nataktive dyr om natten.

- Det har man jo indført herhjemme, fordi mårhunden er en invasiv art, og den er så nataktiv, det er en af de metoder, som der har været rigtig stor held med at bruge, siger Karl-Åge Dalbæk Andersen, der er projektleder i Mårhundeprojektet i Danmarks Jægerforbund.

En foderplads med lys lokker mårhunden ud om natten, så jægeren kan skyde dyret. Det er en af de metoder, man bruger til at bekæmpe dyret. 

- Mårhunden kan sagtens svømme ud til mindre øer og holme, og dermed kan den jo tømme en koloni af andefugle og vadefugle, det er et meget stort problem, siger Jens Venø Kjellerup.

I 2010 indførte miljøministeren en storstilet plan, der skulle udrydde mårhunden i 2015.

I den forbindelse satte man såkaldte judas-mårhunde ud. Det var steriliserede mårhunde, der havde en GPS på. Det førte jægerne til flokken, så dyrene kunne skydes.

Selvom jægerne skyder mårhundene, så har de formeret sig kraftigt.

Men denne løsning har langt fra slået til.

- Det har vist sig at være en noget større udfordring at håndtere mårhunde - jagtmæssigt set, og bekæmpelsesmæssigt, siger Jens Venø Kjellerup.

Mårhunden bliver aldrig udryddet, men den kan stadig holdes nede. Danmarks Jægerforbund har specialuddannet 22 jægere til at fange og aflive mårhunden. Men forbundet efterlyser flere ressourcer til at bekæmpe mårhunden.

Det har dog ikke været muligt at få en kommentar fra miljøminister Esben Lunde Larsen (V) i forhold til dette ønske i løbet af torsdag.

Den invasive mårhund

Mårhunden stammer fra Østasien.

Fra 1928 og helt særligt i årene efter Anden Verdenskrig satte man over 9.000 mårhunde ud i Rusland for at berige pelsdyrfaunaen. Herfra har dyret bredt sig til Vesteuropa.

Mårhunden er et effektivt rovdyr, der kan udkonkurrere rovdyr i Danmark med lignende levevis, som eksempelvis ræven og grævlingen. Den er også en trussel for fugle og små pattedyr.

Mårhunden spreder og formerer sig hurtigt. Den er en god svømmer og kan komme til områder, hvor ræve aldrig kommer.

Mårhunden kan også bære på sygdommen rabies og en farlig bændelorm, der er farlig for mennesker, og som kan sprede sig til andet vildt i Danmark.
 
Mårhunde danner par for livet, og et enkelt par kan få ét kuld på fem til syv hvalpe om året.

Kilde: Miljøministeriet

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her