Kan vært løfte 130 kilo?
Weekenden byder på DM i Natural Power Fitness
Studievært på Go' Aften Østjylland Søren Ø. Jensen må erkende, at det kræver en hel del træning at løfte 130 kilo.
I dagens udgave af programmet forsøger han forgæves at løfte 130 kilo.
De samme 130 kilo er dog nærmest ren barnemad for 18-årige Mustafa El-Tahra, som i denne weekenden deltager i DM i Natural Power Fitness, som foregår i Randers.
Mustafa El-Tahra vejer kun 63 kilo, og ved DM-stævnet går han efter at løfte næsten det tredobbelte af sin egen kropsvægt.
Hvor mange kilo regner du med at skulle løfte på lørdag?
- Jeg vil sige, at det bliver 200 plus. Mere siger jeg ikke, lyder det hemmelighedsfuldt fra Mustafa El-Tahra i Go' Aften Østjylland.
Den 18-årige deltager har trænet hårdt op til DM i Natural Power Fitness, og hans fedtprocent er nu så lav, at han meget nemt bliver irritabel.
Klik på videoen øverst og få forklaringen på, hvorfor en lav fedtprocent påvirker ens psyke.
Du kan se hele udgaven af Go' Aften Østjylland på TV 2 | ØSTJYLLAND i aften kl. 18.55 og 21.30.