Mariager Fjord: Så slemt var det
Tilbageblik: Tilbage i 1997 var iltsvindet årsag til, at stort set alt levende døde i Mariager Fjord
I Mariager tyder meget på, at man nu har fået styr på fjorden, som gennem mange år har lidt af iltsvind på grund af spildevandsforurening. Det kan du læse mere om her.
Og det er godt nyt for Mariager Fjord.
Nogle østjyder husker formentligt tilbage i 1997, hvor problemerne med iltsvind var så store, at en total udryddelse af fiskene truede.
- Situationen kan ikke være værre. Bunddyrene er døde, fiskene er døde, og det stinker ad helvede til. Det kan ikke være værre. Det er de tre røde lamper, der blinker i øjeblikket, sagde Finn Andersen, havbiolog i Nordjyllands Amt, tilbage i 1997.
Problemerne fra snart 20 år siden skyldtes, at der i mange år var blevet udledt mange næringsstoffer ud i Fjorden, som gav en overproduktion af alger.
Som TV 2 | ØSTJYLLAND mandag kan fortælle, ser det i 2015 ud til, at kommunen gennem en spildevandsplan har fået bugt med problemerne i Mariager Fjord.
I videoen øverst på siden kan du se et tv-indslag om tilstanden i Mariager Fjord fra 1997.
Og her kan du se et tv-indslag om Mariager Fjord fra i dag, mandag.