Nekrolog: Ole endte selv med at blive en del af festen
En dygtig østjysk fundraiser og en af handicapbevægelsens frontkæmpere er død
Vil du vide, hvordan man fundraiser millioner af kroner til noget, du brænder for, så læs med her.
Lad os sige, at du har en højskole for unge med og uden handicap.
Du har netop haft besøg af Arbejdstilsynet. De har desværre kasseret flere af højskolens værelser med beskeden om, at de er alt for små til eleverne. Du har presserende brug for nye bygninger, men du mangler penge.
Hvad gør du så?
Hvis man var Ole Lauth, der døde torsdag i denne uge, leder af landets største højskole, Egmont Højskolen i Hou, så inviterede man Feriefondens daværende formand, fhv. socialminister Aase Olesen på besøg.
I håb om at gafle nogle af fondens mange millioner til et nyt søsportscenter med nye bygninger.
Men hvad gør man så, når Feriefondens forkvinde starter besøget med at sige:
’Nej, Ole, vi har allerede givet mange penge til handicapprojekter!’
En gave for Hou
Spørger man Ole Lauths ven gennem 30 år - Palle Jensen - lader man sig for alt i verden ikke slå ud.
Han er selv tidligere forstander på Hous maritime idrætsefterskole.
- I stedet for at give op tog Ole hende med ned på havnen. Han vidste, at der lå et skibsskrog lavet af en af de store skibskonstruktører, Colin Archer fra Skotland. Og han vidste, at Aase Olesens mand var skibssnedker, og at hun elskede at sejle, fortæller Palle Jensen. Han har i sin bog om byen Hou beskrevet følgende scene sig fra kajkanten:
- Jamen, det er jo en Colin Archer, sagde Aase Olesen – hvad skal der til for at gøre den i stand?
Ole Lauth: - Penge ville sådan set hjælpe meget på det.
Aase Olesen: - Så skal den være tilgængelig for kørestole.
Ole Lauth: - Ja da!
Aase Olesen: - Så går du hjem og laver en ansøgning og sender til mig!
Ole Lauth: - Jamen, så bliver vi nødt til at købe værftet, vi kan da ikke lave skibet færdigt uden et værft.
Aase Olesen: - Jamen, så søger du penge til værftet.
Ole Lauth: - Hvad så med vore badebro?
Aase Olesen: - Så tag den med.
Ole Lauth: - Der er jo også de hytter, vi skal have bygget...
Aase Olesen: Så tag hele lortet med, men jeg skal have ansøgningen i næste uge.
- Det gav 30 millioner kroner! Søsportcenteret med tilhørende værft blev åbnet af prinsesse Alexandra. Man kan sige om Ole, at han var ikke bare en gudsbenådet fundraiser. Han var heller ikke bare en af de helt store fyrtårne i handicapbevægelsen. Han var en gave for Hou – og vi kommer til at mangle ham, siger Palle Jensen.
Ole fik folk til at grine
Det ville egentlig have været i Ole Lauths ånd, hvis overskriften til denne artikel havde været ”Ole Lauth - resultatet af en forhudsforsnævring, nedgroede tånegle og cerebral parese – er død.” Det kaldte forstanderen for Egmont Højskolen nemlig sig selv med sit vanlige humoristiske glimt i øjet, så sent som i sidste måned i et interview med Højskolebladet.
- Det var typisk, Ole. At sige tingene som de er - og få folk til at grine, siger Sonja Mikkelsen. Den tidligere trafikminister har i flere år været formand for Egmont Højskolens bestyrelse.
Og det ville være sande ord.
Født ind i højskolebevægelsen
Ole Lauth var født ind i højskolebevægelsen.
Hans far, Oluf Lauth, var en spastiker, der ikke ville finde sig i at blive stemplet som ubrugelig.
Han mødte Ole Lauths mor på Askov Højskole, da hun meldte sig frivilligt som plejer. De endte med at blive kærester, og derfor opdagede hun, at han ikke alene havde nedgroede negle - men også en forhudsforsnævring, og da den var blevet fikset, kunne Ole Lauth blive undfanget.
Dermed var sønnen til en mand, der mod alle odds oprettede Egmont Højskolen - dengang som en højskole for handicappede - en realitet.
Overtog forældres livsværk
At Ole Lauth skulle overtage sine forældres livsværk lå dog ikke i kortene. Han havde sin helt egen fine karriere i Undervisningsministeriet – men da forstanderstillingen blev ledig i 1986, blev Ole Lauth opfordret til at søge. Og det gjorde han.
- Ole voksede op med en far, der ikke accepterede, at han på grund af sit handicap blev anset for at være dum og ubrugelig. Det har præget Ole, og derfor er Egmont Højskolen i dag en højskole, der har alle farver. Det vigtigste for ham var inklusion mellem mennesker. Og mens han far med sin version af højskolen viste, at det var muligt for handicappede at lære noget og komme på højskole, så løftede Ole det – og skabte en højskole med fokus på inklusion mellem alle mennesker, siger Sonja Mikkelsen.
Så menneskers potentiale
Hun var som andre imponeret af Ole Lauths interesse for andre mennesker – hans måde at udfordre og kræve og holde af de unge, der kommer på højskolen.
- Jeg har set unge drenge med muskelsvinddiagnosen Duchenne, der det meste af deres liv har siddet i kørestol og været passet og plejet komme på Egmont - og komme ud på den anden side som mænd. Det er Ole Lauths værk. At se folks potentiale og kræve noget af mennesker. På Egmont er der ikke elever med og uden handicap. Der er mennesker – der ser forskellige ud – og har forskellige ting med i bagagen. På højskolen lærer de at stå på egne ben og blive rummelige voksne, fortæller socialrådgiver Annemarie Mikkelsen, der gennem sit job hos Rehabiliteringscenter for Muskelsvind, har haft sin faste gang på højskolen.
Elever fra hele verden
Højskolens 200 elever kommer fra hele verden, og Ole Lauth engagerede sig i dem alle, fortæller Sonja Mikkelsen.
Havde jeg vidst, at det var sidste gang, så havde jeg nok sagt tak. Tak for at være en god ven. Og et godt menneske.
- Der var en aften, hvor der var lidt rigeligt gang i den på en elevgang. Lidt for mange øl og glade dage. Klokken var mange, og til sidst besluttede Ole sig for at gå derover og sige stop. Men hvad skete der så? Ole, han engagerer sig da i debatten og ender med selv at blive en del af festen. Han holdt virkelig af at tale med unge, fortæller Sonja Mikkelsen. Hun så ham sidst for 14 dage siden.
- Vi talte om nogle af de opgaver, som andre måske skulle drible videre med på sigt. Havde jeg vidst, at det var sidste gang, så havde jeg nok sagt tak. Tak for at være en god ven. Og et godt menneske, siger Sonja Mikkelsen.
Ole Lauth blev 69 år. Han havde kræft det seneste år. Det var planlagt, at han skulle gå på pension i maj måned, og han efterlader sig konen Annie Christensen. Tilsammen har de fire voksne børn og seks børnebørn. Han efterlader sig desuden et livsværk i Hou. En højskole – der endda i 2013 fik sin egen svømmehal med nordens første kørestolstilgængelige vandrutsjebane, som Ole Lauth selv indviede iført sit bedste jakkesæt.
Højskoleforstander Ole Lauth
Født 1948.
Søn af Oluf og Lise Lauth, som i 1956 startede Egmont Højskolen.
Læreruddannet i 1972, herefter ansat som handelslærer ved Skive Handelsskole.
Studievejleder i 1978.
Ansat som fagkonsulent i UVM fra 1981 til 1991.
Forstander på Egmont Højskolen fra 1991.
Medlem af Spastikerforeningens hovedbestyrelse, Muskelsvindfondens repræsentantskab, Huset Ventures bestyrelse, DHI-netværkets bestyrelse samt bestyrelsen for Elbæk Folkehøjskole. Har været medlem af tidligere Socialminister Henriette Kjærs handicappolitiske tænketank.
