Ishak sikrede Randers FC point

Randers FC hentede 1-1 mod Sønderjyske i Haderslev

Udgivet Opdateret

Randers FC spillede torsdag aften 1-1 på udebane mod Sønderjyske, og dermed udsatte Randers-angriberen Mikael Ishak hjemmeholdets sølvfest med sin udligning.

Hjemmeholdet var til dagens kamp uden sin cheftræner, da Jakob Michelsen var fraværende til opgøret, da hans kone skulle føde.

Sønderjyderne virkede opsatte på at give deres cheftræner en tidlig barselsgave, men hjemmeholdet fik ikke udbytte af et massivt pres i kampens indledning.

Fordel for Randers? Sønderjyske uden cheftræner til RFC-kamp

Den forløsende scoring kom dog efter 20 minutters spil, da Francis Dickoh steg til vejrs efter et hjørnespark fra Johan Absalonsen og headede sin første Sønderjyske-scoring i kassen til stor jubel for hjemmeholdets tilskuere.

Ishak på tavlen

Randers kom bedre med efter pausen, og et kvarter før tid dukkede Mikael Ishak op og med en elegant afslutning fik han drejet Erik Marxens indlæg ind bag en chanceløs Marin Skender i Sønderjyske-målet.

Sønderjyske pressede på i slutminutterne, uden det for alvor blev farligt.

Randers FC spiller sin sidste kamp i denne sæson på søndag, hvor Esbjerg fB kommer på besøg i Randers til Colin Todds store afskedsfest i det kronjyske, inden han forlader jobbet som cheftræner i klubben.

SønderjyskE-Randers FC 1-1 (1-0)

1-0 Francis Dickoh (20. minut)
1-1 Mikael Ishak (77. minut)

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her