19-årig anholdt i stor brandsag

Kvinden sigtet for at sætte ild til flere bigballer og biler

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Povl Erik Larsen

En 19-årig kvinde fra Randers blev onsdag anholdt på sin bopæl i byen og sigtet for flere tilfælde af brandstiftelse i efteråret 2011.

Den 19-årige kvinde fremstilles i dag i grundlovsforhør i Retten i Randers og det er ikke småting, som den unge kvinde er sigtet for. Hele syv gange har hun bevidst sat ild til ting med store skader til følge, mener politiet.

Blandt andet er kvinden sigtet for at sætte ild til en lade på en gård i Fløjstrup ved Randers, hvor flere tusind bigballer brændte. To lader udbrændte og der skete skader for over 10 millioner kroner.

Kvinden er også sigtet for at stikke ild til fem parkede personbiler forskellige dage på forskellige adresser i Randers. I ét tilfælde bredte ilden sig til omkringliggende bygninger, og der skete skader for omkring en halv million kroner.

Den 19-årige er også sigtet for et andet tilfælde af ildspåsættelse til lade med bigballer. Her skete der skade for omkring 2,4 millioner kroner.

En 20-årig mand er også sigtet for samme overtrædelser og sidder varetægtsfængslet i fire uger. Han blev anholdt den 12. februar.

- I forbindelse med efterforskningen som har været omkring de mange brande har vi nu fået et gennembrud i sagen, og vi anmoder om lukkede døre i forbindelse med retssagen af hensyn til den videre efterforskning. Vi kan ikke udelukke ydeligere anholdelser i sagen, fortæller politikommissær Mogens Brøndum til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her