75-årig befamlede sig selv på altan
En 28-årig kvinde kunne fra sit vindue se en mand stå på altanen overfor og befamle sig selv, mens han kiggede ind til hende.
En mand på 75 år stod mandag på sin altan og rørte ved sig selv, mens han kiggede ind ad vinduerne til en 28-årig kvinde, der boede overfor.
Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Politiet modtog mandag klokken 22.05 en henvendelse fra en 28-årig kvinde fra Randers.
Ifølge kvinden var det sket før, at genboen havde opført sig sådan på altanen, og hun havde derfor valgt at filme den 75-årige med sin mobil.
Med udgangspunkt i videoen og afhøringen af manden, der skete på stedet, blev den 75-årige sigtet for blufærdighedskrænkelse.