Brand på Daka er slukket
Årsag til branden er stadig ukendt
Tirsdag aften den 12. august udbrød der brand i et fabriksafsnit på Daka SecAnim fabrikken i Randers. Branden er efter flere dages indsats nu slukket.
- Selvom det har været en voldsom begivenhed, så er situationen nu under kontrol, og det vigtigste er, at der ikke er nogen, som er kommet til skade, siger Lars Krause-Kjær, der er CEO for Daka Denmark A/S, i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Storbrand under kontrol
- En af vores medarbejdere opdagede branden og reagerede hurtigt, og vi takker for den ihærdige indsats som Randers Brandvæsen, Beredskabsstyrelsen Midtjylland og Politiet har ydet.
Skaderne på fabrikken vurderes til især at være på taget og nærliggende elkabler.
Årsagen til branden er endnu uvis.