Ekspert om kommunes planer: - Det virker som om, man bare flytter aben rundt

Forurenet jord skal måske køres tilbage og læsses af ved Nordic Waste i Ølst. 

Det er i hvert fald en af de muligheder, den politiske følgegruppe for Nordic Waste blev præsenteret for af Randers Kommune på et møde mandag. 

Kommunen arbejder nemlig nu på en række mulige midlertidige afværgeløsninger for de mange problemstillinger, det gigantiske jordskred ved Nordic Waste har skabt. 

Og en af kommunens hovedpiner handler altså om, hvad der fremover skal ske med det jord, der i al hast og akut krise blev kørt væk fra Nordic Waste. 

Konkret drejer det sig om omkring 60.000 tons jord, der blev kørt til et midlertidigt depot på den militære del af Tirstrup Flyveplads i Syddjurs Kommune. Her er jorden dog stadig Randers Kommunes ansvar, og arealet skal afleveres tilbage i samme stand.

Jordprøver har vist, at omkring halvdelen af de 60.000 tons har for høj værdi af stoffet barium. Så hvad gør man ved de store mængder forurenet jord? 

- Her ses på forskellige muligheder for at komme af med jorden. Det kan være til Norge, til Randers Havn eller måske tilbage på Nordic Wastes grund. Men det forudsætter, at man kan få miljøgodkendelse til det, siger Jesper Kaas Schmidt, der er kommunaldirektør.

Professor: - Barium er farligt 

Det sølvhvide grundstof barium er i høje koncentrationer sundhedsskadeligt for dyr, mennesker og miljø.

- Barium er et farligt metal, og myndighederne har fastsat grænseværdier for barium af en grund. Det er toksisk, hvis man indånder eller indtager det i større mængder, siger Lisbeth E. Knudsen, der er professor i toksikologi ved Københavns Universitet. 

Hun er derfor ikke specielt begejstret for forslaget om at køre jord, der indeholder en mængde barium, der overskrider Miljøstyrelsens grænseværdi på 100 mg/kg, tilbage til Nordic Waste. 

- Det er ikke godt. Det vil jeg godt lægge navn til. Jeg synes, det lyder fuldstændig vanvittigt at køre så store mængder jord tilbage til Nordic Waste. Det virker som om, man bare flytter aben rundt. Det forurenede jord bliver man jo nødt til at gøre noget ved på et tidspunkt, siger Lisbeth E. Knudsen.

Hun understreger dog, at det afhænger af, hvor store mængder barium der er i jorden. Jordprøver fra uge 6 viser, at bariumværdierne på det tidspunkt lå i intervallet 110-630 mg/kg, med en gennemsnitsværdi på 194 mg/kg. 

Og ifølge Lisbeth E. Knudsen er det ikke 'meget for meget'. 

- Jeg er lige så bekymret for alle mulige andre stoffer, der er i jorden på grunden. Tungmetaller, kulbrinter og PFAS.

Området bør overvåges

John Jensen, der er seniorforsker og viceinstitutleder ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, mener, at det er muligt at deponere den forurenede jord ved Nordic Waste, hvis det bliver gjort rigtigt.

- En lettere forhøjet værdi af barium kommer ikke til at udgøre en markant forhøjet risikoprofil i forhold til det, der allerede ligger derude. Men det kræver, at området bliver administreret bedre fremadrettet, og området bør overvåges de næste mange år, siger John Jensen. 

Barium i microfiller 

Barium findes naturligt i jorden, men det bliver også brugt i eksempelvis industriel fremstilling af gummi, cement og maling.

Og så er der også barium i microfiller, som netop er det stof, der blev hældt på jorddyngerne ved Nordic Waste i et - mislykket - forsøg på at bremse jordskreddet.

Det er det, man har kunnet se som gråhvidt pulver på flere billeder fra området. 

Og spørger man Jens Peter Nielsen, der er afdelingsleder for miljø og natur i virksomheden Artelia Danmark, er der ikke nogen tvivl om, at de forhøjede mængder af barium skyldes, at Nordic Waste valgte at bruge microfiller.

- Microfiller indeholder barium i en høj koncentration og kan flytte sig med vand, da det er et mobilt metal, så det er utilsigtet blevet spredt rundt i jordskreddet. Det er svært at rense op, men i den verden, vi normalt opererer i, skal jord, der overskrider grænseværdien, oprenses, eller der skal tages stilling til, hvordan det kan beskyttes, så mennesker ikke risikerer at komme i kontakt med jorden, siger Jens Peter Nielsen, der i mere end 30 år har beskæftiget sig med jordforurening.

Kommunen er presset

Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt fortæller, at Randers Kommune er presset i forhold til at få fjernet jorden fra Tirstrup.

- Vi er tidspressede og skal have fundet en løsning. Men jeg kan ikke trylle. Det ville være meget dyrt at sejle jorden til Norge, så den løsning håber jeg ikke, vi ender med. Men vi skal være sikre på, at omgivelserne ikke bliver forurenet af jorden, siger han til TV2 Østjylland.

Men tankerne om at køre forurenet jord tilbage til Nordic Waste kaldes "tragikomisk", da TV2 Østjylland forelægger det for en af de lokale i Ølst, Jan Kristian Jensen.

- Jeg kan godt forstå, det ikke kan blive liggende i Tirstrup. Den slags har man ikke lyst til at have i nærheden. Og jeg forstår også godt, at det måske ikke gør den store forskel, når der i forvejen er så meget forurenet jord her, siger han.

- Men det skræmmer mig, at der er så meget barium i jorden, og jeg frygter, at der er meget mere at komme efter, siger han.

Overvejer at køre jord fra Gl. Århusvej tilbage

Udover de 60.000 tons jord fra Tirstrup overvejer Randers Kommune også at køre al den jord, der i flere meters højde er skredet ud over Gl. Århusvej og har oversvømmet vejen, tilbage på Nordic Waste. Det drejer sig om 90.000 tons.

Kommunen er ved at udarbejde en projektbeskrivelse og regne på, hvad det vil koste at læsse jorden tilbage på Nordic Waste-matriklen.

- Vi afventer svar fra kommunens rådgiver og GEUS i forhold til at være sikre på, at vi kan køre jorden tilbage uden at risikere, at det hele skrider igen. Jeg håber meget, det falder på plads i løbet af de næste par uger, for så ville vi også kunne genåbne vejen, siger Jesper Kaas Schmidt.

Men kan man overhovedet køre jord tilbage - forurenet eller ej - uden at der opstår et nyt jordskred?

- Det kommer helt an på, hvordan man lægger det, lyder det fra Jens Peter Nielsen fra virksomheden Artelia Danmark.