Et kig ind i fremtiden: Varmeværk kan indfange 200.000 ton CO2 og sende det på lager
I Randers hilser byens forsyningsselskab en ny politisk aftale om CO2-fangst velkommen. Men det skal kunne betale sig, hvis de skal investere i teknologien.
280.000 ton CO2 stiger årligt op ad skorstenen på Randers Kraftvarmeværk, der drives af forsyningsselskabet Verdo.
Men ved hjælp af ny teknologi kan CO2’en i fremtiden i stedet indfanges og lagres i undergrunden.
På den måde vurderer Verdo, at det årlige CO2-udslip kan reduceres med 200.000 ton CO2, hvilket svarer til 70 pct.
- At indfange CO2 bliver en kritisk opgave i fremtiden for at sikre, at vi får CO2-udledningen ned. Der har vi med et termisk kraftvarmeværk en samfundsopgave, siger Jesper Møller Larsen til TV2 Østjylland.
Han er divisionsdirektør for energi og forsyning hos Verdo, der leverer el og fjernvarme i Randers.
Men for at fange CO2 kræver det et fangstanlæg, og det er dyrt at anlægge.
Derfor glæder det divisionsdirektøren, at der netop er indgået en ny politisk aftale, der vil yde støtte til virksomheder, der fanger og lagrer CO2.
- Det vigtigste er, at nu er der fokus på det, og der bliver åbnet nogle tilskudsmuligheder, siger Jesper Møller Larsen.
Hvad er CO2-fangst?
I stedet for at udlede CO2 i atmosfæren kan man filtrere CO2-molekylerne fra den røg, der kommer fra for eksempel tung industri og kraftvarmeværker.
Det gør man ved at føre røgen gennem et vådt filter, der består af en kemisk væske, der fanger CO2-molekylerne fra røgen.
Væsken med CO2-molekylerne opvarmes og behandles. Derefter kan CO2’en lagres i undergrunden eller genanvendes til for eksempel grønne brændstoffer.
Kilder: Danmarks Tekniske Universitet og Lars Ottosen, professor og institutleder, Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet
34 mio. ton CO2 skal ned i undergrunden
Med den nye politiske aftale, der blev indgået i sidste uge, forventer aftaleparterne at kunne nedbringe Danmarks CO2-udledning med 34 mio. ton ved at sende CO2 ned i undergrunden frem for ud i atmosfæren.
- Det er helt afgørende for opfyldelsen af både vores og Europas klimamål, at vi får CO2-fangst og lagring op i fuldskala i Danmark, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i en pressemeddelelse.
Fakta om aftalen:
Aftalen er indgået mellem regeringen, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet.
Målet med aftalen er, at mindst 34 mio. ton fra 2029 og 15 år frem skal ned i undergrunden. Det svarer til ca. 2,3 mio. ton årligt.
Gennem to puljer ydes der støtte per fanget og lagret ton CO2.
Det er et krav for at få del i puljerne, at man er klar til fuld CO2-fangst og -lagring fra 1. januar 2029. Dette forventes at give tilstrækkelig tid for markedsaktørerne til at idriftsætte værdikæden.
Der vil være to udbud, hvor interesserede virksomheder kan byde ind på puljerne. Det første udbud vil være i juni 2024, og det andet vil være i juni 2025.
Udbuddene vil være på hhv. 10,5 mia. kr. og 16,3 mia. kr. over en 15-årig periode.
Aftalen afhænger af, at virksomheder byder ind på opgaven. Til gengæld vil de få økonomisk støtte per ton fanget og lagret CO2.
Det ser man muligheder i hos Verdo.
- De tilskud kommer selvfølgelig i spil og kan bruges af små og større leverandører. Så det bliver interessant for os at kigge på, siger Jesper Møller Larsen.
Aftalen om CO2-fangst er et betydeligt bidrag til at opnå Danmarks klimamålsætninger, lyder det fra en ekspert, der samtidig vurderer, at det er teknisk muligt at implementere teknologien på nuværende tidspunkt.
- Det vil skubbe til teknologiudviklingen, og det vil skubbe til udvikling af værdikæder inden for håndtering af CO2. Det kommer vi til at bruge i andre sammenhænge fremadrettet. På den måde er det igangsættende og nyskabende inden for området, siger Lars Ottosen, der er professor og institutleder ved Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet, til TV2 Østjylland.
’En unødvendig dyr omgang’
Samtidig peger professor Lars Ottosen dog på, at CO2-fangst er en dyr og energitung løsning.
- Det er en dyr måde at reparere på, hvis ikke man prøver at udbedre skaden på andre fronter. Det bliver man nødt til at arbejde på. Ellers tror jeg, det vil vise at blive en unødvendig dyr omgang i forhold til reduktionsmålene, siger Lars Ottosen.
Derfor understreger han, at det er vigtigt, at man fra politisk side fortsat har fokus på at omstille energisektoren.
- Jeg tror, at CO2-fangst og -lagring er noget, vi kommer til at have. Men perspektivet om, at vi bare installerer noget CO2-indfangningsteknologi, uden at vi kigger på en dybere omstilling - det er en kortsigtet løsning. Derfor er det også vigtigt, at vi ikke taber momentum på den generelle omstilling af energisystemet, fordi vi iværksætter de her initiativer.
Er du bekymret for, at man glemmer den del?
- Det kan jeg reelt godt være en lille smule. Men jeg håber selvfølgelig, at regeringen har en plan for det, så det her ikke kommer til at stå alene, siger Lars Ottosen.
Ikke højere priser til kunderne
Før divisionsdirektør Jesper Møller Larsen vil love, om Verdo vil byde på opgaven, skal der også regnes på, om det kan betale sig for forsyningsselskabet at installere et fangstanlæg, og så skal der være klare rammer for, hvordan CO2’en efterfølgende skal håndteres.
Men skulle et CO2-fangstanlæg blive en realitet i Randers, vil det ikke påvirke priserne for byens el- og fjernvarmekunder, lyder det.
- Vi har som erklæret mission at levere grøn, sikker og konkurrencedygtig fjernvarme i vores forsyningsområdet. Et projekt som det her vil ikke gå på kompromis med det. Tværtimod vil det understøtte det, siger Jesper Møller Larsen.
TV2 Østjylland har forsøgt at få en kommentar fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), men han har ikke haft mulighed for at stille op til interview.
