Falsk hjemmeplejer stjal fra ældre

En 33-årig kvinde udnyttede sin stilling som hjemmeplejer til at stjæle fra ældres hjem. Selv efter hun blev afskediget, fortsatte bedrageriet.

Udgivet Opdateret
Både smykker, kontanter og kreditkort blev stjålet fra ældres hjem.

Stjålne smykker og kreditkort. 

En 33-årig kvinde er sigtet for at have udnyttet sin stilling som hjemmeplejer til at få adgang til ældres hjem. 

Det gik ud over en 88-årig kvinde i Randers, der fik stjålet nogle smykker i sit hjem, og det gik ud over en 84-årig kvinde i Viborg, der fik stjålet sit kreditkort, hvorfra den 33-årige kvinde hævede flere tusinde kroner. 

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelse.

Afskediget men ikke afrettet

Kvinden blev afskediget hos den private hjemmepleje, men det satte ikke en stopper for den 33-årige kvinde. 

I stedet udgav hun sig tirsdag for at være fra hjemmeplejen, og henvendte sig sent på eftermiddagen på en 95-årig kvindes adresse i Randers.

Her forklarede hun den 95-årige kvinde, at hun var kommet for at handle dagligvarer for hende. 

På den måde fik hun lokket den ældre kvinde til at aflevere sin pung med kreditkort og et mindre kontantbeløb. 

Da et familiemedlem til den 95-årige fandt ud af, hvad der var sket, ringede denne til hjemmeplejefirmaet. Herefter ringede firmaet til politiet, der kort efter anholdt den 33-årige kvinde. 

Fandt trøje med logo

Efter en ransagning på den 33-årige kvindes adresse, fandt politiet en trøje med navn og logo på den private hjemmepleje. Trøjen havde hun ifølge den 95-årige på, da hun troppede op på hendes adresse. 

Den 33-årige kvinde blev af Østjyllands Politi onsdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers, hvor hun blev sigtet for både tyveri og bedrageri.

Det resulterede i, at den 33-årige kvinde blev varetægtsfængslet i surrogat frem til den 8. december. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her