Gymnasier bruger ny undervisningsform: Bliver forbundet med snyd
Seks østjyske gymnasier er gået sammen om at teste brugen af ChatGPT i undervisningen.
På Randers Statsskole bruger man chatrobotten ChatGPT som et redskab i undervisningen.
Statsskolen er et ud af seks østjyske gymnasier, som er gået sammen om et projekt, der skal lære eleverne at bruge det meget omtalte ChatGPT mere effektivt.
- Vi tror på, at vi kan uddanne eleverne til at blive mere reflekterende og digitalt dannede unge mennesker, som godt kan se forskel på, om man bruger ChatGPT til at øge udbyttet af undervisningen fremfor at snyde, siger Christina Oehlenschläger Stoltze, som er uddannelseschef på Randers Statsskole.
Projektet består af lærere, som frivilligt har meldt ind, at de gerne vil omfavne brugen af ChatGPT i deres undervisning.
Sprogmodeller?
ChatGPT er en sprogmodel. Det vil sige et computerprogram, som er trænet til at forstå og skrive tekst, så det ligner noget, et menneske kunne have skrevet.
Programmet bruger store mængder tekstdata og matematiske mønstre til at besvare spørgsmål, skrive tekster og lave en lang række opgaver.
Det er dog vigtigt ikke at stole blindt på dens svar, for den kan lave fejl.
En sparringspartner
På Randers Statsskole bruges den kunstige intelligens blandt andet når der undervises i dansk og biologi.
ChatGPT skal primært bruges som en sparringspartner i de forskellige fag, men også som en hjælpende hånd.
- Nogle kan få hjælp af venner og familie med faglige spørgsmål, men det er ikke alle, som kan det. Derfor kan det også være, at den kan være til hjælp her, hvis den anvendes rigtigt, siger Christina Oehlenschläger Stoltze.
Uddannelseslederen mener også, at brugen af sprogmodellen kan være med til at understøtte elevernes kritiske tænkning.
- Vi vil også gerne lære dem at være kritiske over for den viden, den kommer med, og forstå baggrunden for, at den svarer, som den gør. ChatGPT er for eksempel præget af store bias, ligesom man ikke kan gå ud fra, at den kender konkrete tekster eller laver korrekte kildehenvisninger, forklarer Christina Oehlenschläger Stoltze.
Forbundet med snyd
Ifølge uddannelseslederen er nogle elever vant til at forbinde brugen af ChatGPT med snyd.
- Det har været tydeligt, at der er nogen, der næsten ikke har turdet at gå over til brugen af ChatGPT, fordi den for det meste bliver forbundet med snyd. Det har derfor været meget overraskende for nogen, at vi har valgt at bruge den som et redskab, siger Christina Oehlenschläger Stoltze.
Ifølge hende handler det om at adskille det, som eleverne bruger den til. De kan for eksempel bruge den til spørgsmål, men ikke til at skrive tekster for dem.
- Vi håber, at vi kan hjælpe vores elever til at se, hvordan de kan få hjælp fra ChatGPT, så den understøtter deres læring, og de får endnu bedre muligheder for at løse deres opgaver godt, siger Christina Oehlenschläger Stoltze.
Vidensdeling og sparring
Det er Horsens Gymnasium og HF, Aarhus Akademi, Randers Statsskole, Skanderborg Gymnasium, Favrskov Gymnasium og Aarhus Handelsgymnasium, som er en del af projektet om at bruge ChatGPT i undervisningen.
Ifølge Christina Oehlenschläger Stoltze bestemmer lærerne selv, hvordan de vil bruge det i deres undervisning.
- De udtænker små eksperimenter og sparrer med deres kolleger. Og så er der vidensdeling og sparring med de andre skoler, som også er en del af projektet, siger uddannelseschefen på Randers Statsskole.
Nye eksamensformer
Projektet er nyt og varer i to år. Det første år har fokus på brugen af ChatGPT i undervisningen. I det andet år afprøves nye eksamensformer med brug af sprogmodellen.
- Vores eksamensformer, som de ser ud nu, passer ikke til brugen af ChatGPT. Hvis vi skal lære eleverne at bruge det til for eksempel at finde på vinkler og indgange til et emne, passer det dårligt, at de ikke må gå på nettet til eksamen, siger hun.
Det er håbet, at hvis det fungerer godt, vil de fortsætte med brugen af det.
- Vi håber også, at vi kan medvirke til at skabe en didaktik, der tager højde for, at chatrobotter er en del af verden. Ligesom det også bliver en del af den virkelighed, som eleverne vil møde ude på arbejdsmarkedet, siger Christina Oehlenschläger Stoltze.
