På denne idylliske gade er natten et mareridt for beboerne

Naboer til Randers Arrest har gennem længere tid været plaget af ulidelig uro, larm og ballade i en sådan grad, at flere er begyndt at flytte derfra.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Møllestræde i hjertet af Randers deler adresse med et arresthus. Foto: Privatfoto, Sailing Yolene/Instagram

Umiddelbart emmer Møllestræde af fred og idyl. En gammel, smal og stejl gade på et bakkedrag lige nord for Randers' ældste bykerne. Der er bindingsværkshuse,  blomstrende træer, brostensbelagte fortove og sprossede vinduer. 

Der er bare ét stort problem: En af naboerne er Randers Arrest.

- Der er råben og skrigen om natten, masser af knuste bilruder eller punkterede dæk og bulder og brag fra kæmpe-batterier eller kanonslag. Det er fuldstændig respektløst, siger en af gadens beboere, Nick Batsberg, til TV2 Østjylland.

Tiden er løbet fra arresthuse i midtbyen blandt børnefamilier. Vi kan ikke være tjent med at leve i et boligområde med så stort miljøsvineri fra et fængsel
Nick Batsberg, beboer, Møllestræde

Han er langt fra den eneste, der er godt træt af uroligheder omkring arresten. 

TV 2 Østjylland har talt med en række beboere i Møllestræde, der føler sig utrygge, bliver vækket om natten af larm eller er trætte af hærværk mod biler. 

En af naboerne har valgt at betale for en parkeringsplads i en sikker parkeringskælder, en sover med en golfkølle, og en har sågar valgt at flytte derfra. 

Nick Batsberg foran Randers Arrest, der er centrum for uroen på Møllestræde. Foto: Privatfoto, Sailing Yolene/Instagram

Tør ikke dele video med politiet

TV 2 Østjylland har også set videooptagelser af den natlige uro i gaden, hvor en gruppe på omkring 10 mænd råber højt, fyrer store mængder af fyrværkeri af og løber fra stedet i alle retninger.

Videoen er optaget af en nabo, som ikke tør dele videoen - heller ikke til politiet - af frygt for repressalier.

- Jeg har flere gange set unge mænd være i gang med at fyre krudt af eller smadre bilruder. Det ligner, at de er banderelaterede og møder op foran arresten for at sende en hilsen til en indsat fra samme bandegruppering, siger han.

- En af de gange, jeg ringede efter politiet, så jeg også, at politiet havde hunde med til at afsøge en bil, og der blev taget DNA-prøver. En af betjentene fortalte, at det var, fordi der var fundet et afskåret fårehoved på et af sæderne. Jeg så også, at der lå en pose på vejen med noget rødt snask i, som lignede kødsaft eller blod. Så det er jo helt vildt, det der foregår, siger naboen.

Derfor er kilder anonyme

Flere af kilderne i denne artikel optræder anonymt, netop fordi de frygter repressalier fra de personer, som besøger området omkring arresten.

TV2 Østjylland har set dokumentation for deres påstande, og vi kender kildernes fulde identitet.

Anmeldelser om uro ved Randers Arrest

I 2022

7 anmeldelser om affyring af fyrværkeri

2 anmeldelser om hærværk på biler

2 anmeldelser om ulovlig kontakt til indsatte

I 2023

1 anmeldelse om affyring af fyrværkeri

2 anmeldelser om seriehærværk på en række biler - første gang i marts, hvor der også var malet graffiti på arresten, anden gang i april

1 anmeldelse om hærværk på en enkelt bil

4 anmeldelser om ulovlig kontakt til indsatte

Kilde: Østjyllands Politi

Politiet bekræfter episoder

Østjyllands Politi bekræfter, at man har fået flere anmeldelser om affyring af fyrværkeri, seriehærværk på biler og ulovlig kontakt til indsatte ved Randers Arrest. 

Mindst 19 anmeldelser i alt i 2022 og 2023.

Sent om aftenen den 14. februar brød tre personer ind på en byggeplads ved Randers Arrest, hvorfra de råbte over til arresthuset. 

En af naboerne på Møllestræde nåede at filme larmen fra sit vindue. Hun har for nylig valgt at flytte fra gaden, fordi hun er træt af at få forstyrret sin nattesøvn. 

Der står to mænd oven på de blå containere og råber ind til en indsat, der sidder i arresten. Arresten er den røde murstensbygning i højre side af billedet.

Da patruljen ankom, blev den ene af mændene fundet af hundepatruljen liggende oven på en container, mens de to andre var flygtet til 11. etage af Bryggertårnet, som endnu ikke er færdigbygget.

Alle tre mænd i alderen 19, 20 og 21 år blev anholdt og sigtet for at tage ulovlig kontakt til de indsatte.

Har du oplevet uro som nabo til et arresthus?

Så hører vi meget gerne fra dig her eller på tip@tv2oj.dk.

Tip os

Fik punkteret sin bil

Natten mellem 13. og 14. marts blev der malet grafitti på arrestens mure. Fire biler, der holdt parkeret i nærheden, fik smadret ruder, og nogle af dem blev også efterladt med grafittimaling på. 

Den ene af bilerne havde påskriften 'Odens' - ifølge naboerne måske en forkortet udgave af 'Odense'.

En anden borger har tidligere fået punkteret dæk på sin bil ud for arresten, hvor der var efterladt en seddel i forruden med ordene 'Free Ameer'. 

En nabo har taget disse billeder af fire biler udsat for hærværk den 13./14. marts. Foto: Privatfoto, Sailing Yolene/Instagram

Østjyllands Politi anholdt i forbindelse med hærværket i marts fire mænd i alderen 23-29 år, efter at de var stukket af fra stedet med spraydåser, handsker og halsedisser i bilen. 

Men allerede 1. april var den gal igen. Her får tre biler knust sideruden uden for arresten. 

To af de biler, der fik smadret ruder den 1. april. Foto: Privatfoto, Sailing Yolene/Instagram

Politiet: Ring til os

Vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi Kristian Juliussen fortæller, at politiet forsøger at rykke ud hurtigst muligt ved anmeldelser om ballade ved arresten. 

- Vi er opmærksomme på, at der i løbet af det seneste år har været flere episoder, hvor der er blevet skudt fyrværkeri af ved arresten, og at der også har været nogle tilfælde af hærværk mod biler. Derudover har vi også fået anmeldelser om personer, der har råbt ind til de indsatte, lyder det fra vicepolitiinspektøren i et skriftligt svar. 

Randers Arrest

Arresthuset har 43 pladser og er et kategori 2-arresthus, hvilket betyder, at det har et særligt højt sikkerhedsniveau.

Arresten modtager hovedsageligt varetægtsarrestanter, men har til tider også afsonere af fængselsdomme.

Han har forståelse for, at nogle naboer kan føle sig utrygge. 

- Jeg kan godt forstå, at man kan blive utryg, hvis man flere gange har oplevet, at der bliver skudt fyrværkeri af eller begået hærværk mod biler. 

- Vi er opmærksomme på episoderne, og vi har løbende patruljer i området. Hvis man oplever, at nogen skaber uro og utryghed i området på den ene eller anden vis, så opfordrer vi til, at man ringer til politiet, skriver vicepolitiinspektøren.

Nabo: Flyt arresten ud af midtbyen

Nabo Nick Batsberg er godt træt af uroen i Møllestræde. Han anmelder episoder til politiet og ringer også til Kriminalforsorgen i håb om at få gjort noget ved problemerne.

Og så rydder han op efter den natlige ballade og fjerner glasskår og rester fra affyrede batterier.

Nick Batsberg ser ofte glasskår ligge på Møllestræde og frygter punkteringer, hvis han ikke fejer det op. Foto: Privatfoto, Sailing Yolene/Instagram

- Det er simpelthen så træls. Det sviner og støjer. Hvis arresten har så krævende gæster, at nærområdet skal lide så stor skade, som tilfældet er her, må de selv betale for vagter, overvågning og oprydning, siger Nick Batsberg og foreslår, at flytte arresten helt ud af byen:

- Tiden er løbet fra arresthuse i midtbyen blandt børnefamilier. Vi kan ikke være tjent med at leve i et boligområde med så stort miljøsvineri fra et fængsel.

Randers Arrest ligger i centrum af byen. Flere naboer mener, den burde flyttes ud af byen. Foto: Google Maps

Han har også selv set de unge mænd stå foran sin hoveddør og er ikke i tvivl om, at noget af balladen er banderelateret. 

- Det kan da ikke passe, at en bandeleder skal sidde herinde i midtbyen og modtage fyrværkeri-hilsner hver anden weekend. Den slags må man flytte langt ud på en mark, siger han. 

Nabo har klaget

TV2 Østjylland har også set en officiel klage fra en beboer på Møllestræde til Kriminalforsorgen.

'Vi har fået mere end nok af punkterede dæk, smadrede biler, smadrede bilruder, graffiti på biler, fyrværkeri midt om natten, folk der råber midt om natten', skriver naboen blandt andet i henvendelsen.

Han skriver også, at han har fået oplysninger om, at nogle af urolighederne skyldes, at en flok unge kommer for at vise støtte til en ven, der afsoner.

'Vi vil bede jer om at få ham flyttet væk, så urolighederne fra hans venner også flytter væk fra private boliger', skriver han i henvendelsen. 

Tinghuset og det tilhørende arresthus blev opført i 1861-1862. Arresthuset brændte i 1987 og blev herefter genopbygget med et stort set intakt ydre og et moderne og tidssvarende indre. Foto: Google Street View

Kriminalforsorgen: Stærkt beklageligt

Kriminalforsorgen, der driver Randers Arrest, fortæller, at der lige nu bliver brygget på et kaffemøde med naboerne i Møllestræde.

Kriminalforsorgen oplyser også, at Østjyllands Politi er blevet inviteret til et møde for at kortlægge, hvad der kan gøres for at skabe mere ro i gaden. 

- Kriminalforsorgen kan bekræfte, at der har været uro foran Randers Arrest, og at politiet har været involveret. Der er mange arrester i Danmark, og generelt er der roligt både i og uden for vores institutioner. 

Det er naturligvis stærkt beklageligt, hvis naboer til vores institutioner føler sig utrygge
Kriminalforsorgen

- Det er naturligvis stærkt beklageligt, hvis naboer til vores institutioner føler sig utrygge, og Kriminalforsorgen er i kontakt med naboerne til Randers Arrest for at tage hånd om det, lyder det fra Direktoratet for Kriminalforsorgen i en skriftlig kommentar. 

Ifølge Kriminalforsorgen er der tale om periodevise problemer, der ofte er knyttet op på, om der bliver huset en særlig indsat, som har venner eller fjender, der møder op foran arresten og laver ballade. 

Naboen Nick Batsberg ser frem til et dialogmøde. Hvis der ikke kommer noget godt ud af det, overvejer han at starte en underskriftindsamling i området som et opråb til myndigheder og politikere.

Kort nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Tilpas dit samtykke til cookies her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm vimeo.com
_cfuvid vimeo.com
AWSALB Amazon Web Services
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
bcookie LinkedIn
beyondwords no-domain
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
pusherTransportTLS no-domain
remote_sid youtube.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_clsk tv2ostjylland.dk
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bugsnag-anonymous-id no-domain
userId tv2ostjylland.dk
vuid vimeo.com

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
_ga Google
_ga_LVEFKMG087 Google
_ga_VNYPEBL4PG Google
li_alerts LinkedIn
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tv2ostjylland.dk
CookieConsent tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
oj_ovp_session oj.tv2reg.stream
PHPSESSID recruit.hr-on.com
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
SRVNAME oj.tv2reg.stream
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
tv2_ostjylland_session tv2ostjylland.dk
tv2reg_cookie_consent tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2ostjylland.dk
XSRF-TOKEN oj.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN tv2ostjylland.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google