Politibetjent aflyttede ekskæreste

Suspenderet for aflytning af en tidligere kæreste

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 38-årig betjent fra Randers er blevet suspenderet fra Østjyllands Politi, fordi han aflyttede sin tidligere kæreste.

Betjenten har fået en bøde på 10.000 kroner for aflytningen, der stod på i månedsvis, men i fredags besluttede Rigspolitiet at suspendere manden, skriver Ritzau.

Betjenten har i månedsvis fået lov at arbejde, mens sagen om aflytningen kørte imod ham, men nu har Rigspolitiet besluttet at suspendere ham indtil videre. Aflytningen stod på gennem 8 måneder mod en 28-årig tidligere kæreste i Randers.

I Rigspolitiets HR-afdeling oplyser vicepolitikommissær Steffen Gorm Hansen, at man generelt kun suspenderer betjente, hvis der er formodning om, at man vil afskedige dem. Der er 8-10 suspensioner om året i dansk politi.

I sagen om den 38-årige betjent fra Østjyllands Politi har offeret, Iben Hejring Jensen fra Randers, forsøgt at få politiet til at give ham et tilhold, men det er blevet afvist.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her