Alex og hundredvis af andre må vente flere år på nyt tilbud

Et nyt tilbud til personer med dobbeltdiagnoser er først helt klar om flere år. Ekspert er allerede skeptisk på vegne af de allermest udsatte og kronisk syge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er blevet nævnt igen og igen som en del af løsningen på udfordringen med at skabe et sammenhængende behandlingstilbud til samfundets allermest udsatte.

Den gradvise indfasning af et nyt dobbeltdiagnosetilbud i psykiatrien begyndte 1. september. Men det kommer til at tage flere år, før det er fuldt indfaset og på papiret klar til de udsatte, der ikke allerede er i et behandlingsforløb i psykiatrien, viser implementeringsplanen, som TV2 Østjylland har set.

Én af dem, som tilbuddet ellers i princippet er målrettet til, er Alex Aria Zelina Balógh, som TV2 Østjylland har fulgt i mere end et år.

- Jeg har nogle psykiatriske diagnoser, som psykiatrien er nødt til at hjælpe mig med, konstaterer Alex Aria Zelina Balógh, der er det, man fra systemets side betegner som en borger med dobbeltdiagnoser og komplekse problemer.

Alex og de 9000 andre

Hun tilhører gruppen af omkring 9000 danskere, der kæmper med både psykiatriske diagnoser, misbrug og sociale problemer, og som derfor er notorisk svære at håndtere i det danske velfærdssamfund.

En gruppe, som af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) sidste år fik præsenteret et nyt behandlingstilbud, der skulle træde i kraft 1. september 2024.

Jeg er ikke overrasket over den meget lukkede, snævre attitude. Overhovedet ikke
Alex Aria Zelina Balógh

- Tilbuddet, der forankres i regionerne, kan forhåbentlig også være med til at forebygge, at denne gruppe af sårbare mennesker ryger ind og ud af psykiatrien, lød det fra ministeren.

I psykiatrien under Aarhus Universitetshospital er man nu i gang med at indfase tilbuddet. Og der kommer, ifølge Region Midtjylland, 11 pladser.

Men nu kan TV2 Østjylland fortælle, at Alex Balógh tidligst kan gøre brug af tilbuddet om knap to år. For ifølge implementeringsplanen åbnes der først fra juli 2026 for patienter, der ikke allerede er i behandling i psykiatrien.

Og Alex Balógh kan kun benytte sig af psykiatrien, når det er akut. For som TV2 Østjylland mandag fortalte, så vurderer psykiatrien, at behandlingsmulighederne er udtømte.

Det sagde ministeren

TV2 Østjylland spurgte i august 2023 Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), hvordan hun forholder sig til borgere som Alex.

Ministeren svarede følgende:

"Mennesker, der slås med et behandlingskrævende misbrug og en psykisk lidelse, har i for mange år ikke fået den nødvendige hjælp og behandling.

 Derfor har regeringen tidligere i år aftalt med KL og Danske Regioner, at der skal etableres et samlet behandlingstilbud, hvor man har de rette kompetencer til både at hjælpe dem med deres misbrug og psykiske lidelse.

Tilbuddet, der forankres i regionerne, kan forhåbentlig også være med til at forebygge, at denne gruppe af sårbare mennesker ryger ind og ud af psykiatrien.”

Lignende tilbud kunne ikke rumme Alex

Mens psykiatrien altså er løbet tør for tiltag, er Alex Balógh for tiden indlogeret i et botilbud i Aarhus. Kommunen håber, hun på et tidspunkt får så meget ro, at hun kan starte i misbrugsbehandling.

Forinden var hun indlagt i psykiatrien i Viborg, hvor man allerede har erfaring med særlige pladser, der på papiret er målrettet mennesker med dobbeltdiagnoser - som dem, psykiatrien netop er i gang med at indfase.

Men hun blev udskrevet igen efter 13 dage, fordi hun var udadreagerende og truende, og fordi hun, ifølge personalet, ikke ville samarbejde.

I den konkrete sag har vi vurderet, at patienten er bedre hjulpet i kommunens tilbud og ikke har nogen behandlelig psykiatrisk lidelse
Jakob Paludan, lægefaglig direktør for Psykiatrien i Region Midtjylland

Forløbet viser, at systemet - dobbeltdiagnosetilbud eller ej - under alle omstændigheder ikke er gearet til mennesker som Alex Balógh, mener en ekspert.

- Når vi taler om randgruppen af alvorligt psykisk syge og kroniske patienter, så har de brug for meget erfarne mennesker, der ikke har ambitioner om at helbrede dem, men som skaber et roligt miljø omkring dem over lang tid i hverdagen. Og den form for ekspertise er ikke opbygget i psykiatrien, siger Niels Peter Rygaard, der er psykolog og ekspert i omsorgssvigt.

Kritik af opdelt system

Alex Balógh og andre med komplekse problemstillinger har ellers lige præcis behov for en helhedsorienteret indsats, hvor misbrug og diagnoser behandles samtidig.

Det understregede de psykiatere, der kender Alex Balógh, da TV2 Østjylland oprullede hendes historie i fjor i dokumentaren 'Hvem skal redde Alex?'.

Psykiaterne og interesseorganisationen SIND rettede dengang en skarp kritik mod det – i deres øjne – alt for opdelte behandlingssystem, hvor mennesker som Alex Balogh bliver skubbet rundt mellem forskellige instanser i stedet for at få hjælp i et samlet behandlingstilbud.

De efterlyste blandt andet en koordineret indsats for den enkelte patient, hvor fagpersoner fra forskellige instanser samles med det formål at hjælpe vedkommende.

Alex: - Psykiatrien har fejlet

Da man i psykiatrien har vurderet, at alle behandlingsmuligheder er udtømt, er Alex Balógh altså ikke længere i behandling. Og da det nye tilbud i første omgang kun omfatter personer, der i forvejen er i behandling, kan hun ikke komme i betragtning til det, der ellers netop var tiltænkt personer som hende.

Sådan indfases de nye pladser

Gruppe 1: Indfases fra september 2024:

  • Patienter i aktuel behandling i psykiatrien, men ingen samtidig behandling for rusmiddelproblematik

  • Antal patienter i Region Midtjylland: 1077

  • Antal patienter i hele landet: 4600

 Gruppe 2: Indfases fra juli 2025:

  • Patienter i aktuel behandling i psykiatrien og samtidig behandling for rusmiddelproblem i kommunalt regi

  • Antal patienter i Region Midtjylland: 761

  • Antal patienter i hele landet: 4000

 Gruppe 3: Indfases fra juli 2026:

  • Patienter alene i behandling for rusmiddelproblem i kommunalt regi, men formodning om moderat til svær psykisk lidelse 

  • Antal patienter i Region Midtjylland: 143

  • Antal patienter i hele landet: 700

Kilde: Region Midtjylland

Region Midtjylland estimerer, at gruppen, som Alex Balógh hører til, tæller omkring 143 borgere i regionen. Og cirka 700 i hele landet.

Selv er Alex Balógh skuffet. Men den paradoksale situation, hvor hun nu er landet i et kommunalt tilbud, som både hun og kommunen er glade for, men samtidig ikke kan få en fod indenfor i psykiatrien, overrasker hende ikke.

- Jeg er ikke overrasket over den meget lukkede, snævre attitude. Overhovedet ikke. Det er sgu nok lige det eneste, der har slået fuldstændigt fejl. Det er psykiatrien. I'm sorry to say, but that's the spirit.

Direktør anerkender

TV2 Østjylland har forsøgt at få et interview med lægefaglig direktør for Psykiatrien i Region Midtjylland, Jakob Paludan. Han har ikke ønsket at stille op til interview, men har sendt et skriftligt svar:

- Jeg vil gerne anerkende, at det kan være meget uhensigtsmæssigt og ikke mindst udfordrende for de patienter, der har problemstillinger og behandlingsbehov, der peger ind i mange sektorer. Vi ønsker, at alle patienter får den bedst tænkelige hjælp ud fra deres specifikke udfordringer.

Jakob Paludan forklarer, at man ikke mener at kunne behandle Alex i psykiatrien.

- I den konkrete sag har vi vurderet, at patienten er bedre hjulpet i kommunens tilbud og ikke har nogen behandlelig psykiatrisk lidelse. Når mange udfordringer er i spil i sammenhæng med hinanden, er vores vigtigste opgave at finde ud af, hvordan vi bedst hjælper den enkelte borger videre. Vi stopper derfor aldrig blot behandlingen af en patient, men på baggrund af konkrete faglige vurderinger træffer vi valg om, hvad der er bedst for patienten.

- I forhold til det nye dobbeltdiagnosetilbud, så er det målrettet patienter med middel til svær psykisk sygdom, der samtidig har en rusmiddelproblematik, lyder det i svaret. 

Fakta om det nye tilbud

Mennesker, der har en psykisk lidelse og samtidig er afhængige af rusmidler, fik fra 1. september 2024 et nyt, samlet behandlingstilbud.

Det nye tilbud er ifølge Sundhedsstyrelsen fleksibelt og lettilgængeligt, så det er nemt for patienterne at få behandling på det rigtige tidspunkt og af det rette omfang.

Det er ikke nødvendigt at have en diagnose, for at blive henvist – men der skal være en mistanke om, at en person både har en psykisk lidelse og problemer med brug af rusmidler. Der vil blandt andet være udgående funktioner, hvor personalet i psykiatrien kan tage ud i de miljøer, hvor patienten færdes.

Tiltaget er tiltænkt de 9000 mest udsatte borgere i Danmark og er et resultat af den tiårs-plan for psykiatrien, som regeringen vedtog i 2022.

Planen inkluderer oprettelsen af lettilgængelige, psykiatriske sundhedstilbud til børn og unge i kommunerne, forbedret støtte til mennesker med svære psykiske lidelser, oplysningskampagner og styrkelse af tværfaglige miljøer og forskning.

Aftalen inkluderer desuden hjælp til pårørende og støtte til unge med psykiske lidelser i job eller uddannelse samt fokus på tværfagligt samarbejde og deling af oplysninger.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Kort nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Tilpas dit samtykke til cookies her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm vimeo.com
_cfuvid vimeo.com
AWSALB Amazon Web Services
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
bcookie LinkedIn
beyondwords no-domain
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
pusherTransportTLS no-domain
remote_sid youtube.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_clsk tv2ostjylland.dk
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bugsnag-anonymous-id no-domain
userId tv2ostjylland.dk
vuid vimeo.com

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
_ga Google
_ga_LVEFKMG087 Google
_ga_VNYPEBL4PG Google
li_alerts LinkedIn
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tv2ostjylland.dk
CookieConsent tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
oj_ovp_session oj.tv2reg.stream
PHPSESSID recruit.hr-on.com
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
SRVNAME oj.tv2reg.stream
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
tv2_ostjylland_session tv2ostjylland.dk
tv2reg_cookie_consent tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2ostjylland.dk
XSRF-TOKEN oj.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN tv2ostjylland.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google