Færge aflyser afgange på grund af kraftig vind
Samsø Rederi aflyser flere afgange nytårsdag på grund af kraftig vind i løbet af dagen
Det vil komme til at blæse en del det kommende døgn, og det får Samsø Rederi til at aflyse afgange 1. januar. Det skriver rederiet på Facebook.
Det er afgangene klokken 12.00 og 14.30 fra Hou, og afgangene 10.45, 13.15 og 15.45 fra Sælvig.
I stedet indsættes der en ekstra afgang fra Sælvig mod Hou klokken 9, som er det seneste, der kan sejles, før det blæser op.
Klokken 17.00 genoptages sejladsen fra Hou til Sælvig igen, og fra det tidspunkt forventer man normal sejlads resten af dagen.