17-årig pige dømt for vold
Fik 30 dages betinget fængsel
Byretten i Viborg har fældet dom i en sag, hvor en 17-årig pige begik vold mod en anden pige. Det skriver Midtjyllands Avis.
Den 17-årige fik 30 dages betinget fængsel for overfaldet. Som en formildende omstændighed lagde byretten pigens unge alder til grund.
Overfaldet skete den 25. maj, og volden bestod af knytnæveslag i ansigtet, ligesom den dømte også flåede en tot hår af sit offer.
Se også: Piger anholdt for overfald
Den 17-årige har erkendt sin skyld, selv om hun ikke husker ret meget fra overfaldet, fordi hun var påvirket.
Ud over den betingede straf, så skal den 17-årige undergå tilsyn fra de sociale myndigheder.