For Bente er naturen et naturligt sted at blive begravet

200 år gamle egetræer skyder op fra skovbunden og danner en himmel af grene.

- Her vil jeg gerne være, jeg elsker at være i naturen, siger Bente Virenfeldt.

Hun vil gerne have sin urne nedsat her i skovbunden, når hun engang dør.

- Det er altså lidt mere hyggeligt end på en kirkegård, siger hun.

Ny Dalsgaard skov ved Kjellerup er en af to nye skovbegravelsespladser i Silkeborg Kommune, som kun mangler Kirkeministeriets godkendelse for at kunne foretage urnenedsættelser.

Anders Ahrenfeldt har købt skoven sammen med sin kone for netop at lave en skovbegravelsesplads. I forvejen har de en i Skive.

Er det for at tjene penge?

- Vi skal selvfølgelig have vores investering tilbage. Vi skammer vi os heller ikke over, at vi kommer til at tjene penge, men vi har ikke lavet et budget eller noget som helst. Det tager vi, som det kommer, siger Anders Ahrenfeldt til TV2 Østjylland.

Bekymret over begravelsespladser er profitorienteret

Rikke Nørulf har været kirkegårdsleder i 25 år og arbejder på Silkeborg Kirkegård. Derudover er hun også formand for Foreningen af Danske Kirkegårdsledere.

- Det er rigtig godt, der er flere valgmuligheder end det gængse, og man har en anden mulighed end de folkekirkelige kirkegårde, siger hun.

- Min anden overvejelse og bekymring om dem er, at det er private begravelsespladser i mine øjne, som er profitorienteret. Det er ikke det, vi synes er skønt i forbindelse med begravelser, siger Rikke Nørulf.

Silkeborg Kirkegård har også en skovbegravelsesplads. Alle skovebegravelsespladser er kommunale, men dem i private skove bliver driftet af skovejeren, mens det er kommunen, som holder tilsyn – og fastsætter priserne for urnenedsættelser.

Er det konkurrencen der gør, at du er kritisk over for det?

- Nej, det er ikke konkurrencen, fordi på de folkelige og de kommunale kirkegårde må vi ikke tjene penge på begravelsesvæsenet. Det jo klart, at en godsejer kun går ind i det, hvis der er en profit. Det er ikke, fordi vedkommende har en idealistisk forestilling om, at alle folk skal have lov til at blive nedsat i en eller anden skøn, romantisk skov, siger Rikke Nørulf.

Hun vil også gerne slå et slag for, at de på kirkegårdene også tænker naturen ind – og at de flere steder har samme muligheder for skovbegravelser som i de privatejede skove.

Flere skovbegravelsespladser skyder op

Siden 2018 er der oprettet flere skovbegravelsespladser i Danmark. I alt har Kirkeministeriet godkendt 19 urnebegravelsespladser indtil nu. Fem af dem ligger i Østjylland.

Bekymringen om at flere vælger en skovbegravelse i private skove deler biskop i Ribe Stift, Elof Westergaard.

Han har tidligere udtalt til Kristeligt Dagblad, at han mener, man overser værdien af de fælles kirkegårde.

- De private skovbegravelser udtrykker en større fragmentering og en manglende forståelse af, at vi indgår i et fællesskab, sagde han til Kristeligt Dagblad i 2021.

Første skovbegravelsesplads administrerer 15 andre

Stensballegaard ved Horsens åbnede sin skovebegravelsesplads i 2018. I dag hjælper de 15 andre skovbegravelsespladser i privatejede skove med administrationen.

- Vi skal jo tilpasse os tiderne. Her på stedet har vi gjort det med en golfbane, og vi har lagerhotel i de gamle svinestalde, og så tænker man alternativt. Vi tænkte, at en skovbegravelsesplads ville være en fin anvendelse til dette lille stykke skov og stille det til rådighed for lokalområdet, siger greve Jannik Ahlefeldt-Laurvig til TV2 Østjylland.

Der har været cirka 700 urnenedsættelser på de privatejede skovbegravelsespladser indtil nu.

Du kan ikke se noget problem i, at man tjener penge på begravelser?

- Nej, overhovedet ikke. Vi har kistefirmaer, urneproduktionsfirmaer, bedemandsforretninger. Selvfølgelig skal der være en aflønning af at stille et aktiv til rådighed eller levere en serviceydelse, siger Jannik Ahlefeldt-Laurvig.

Minister: Flere urnebegravelser får kirkegårde til at tænke kreativt

Kirkeminister Louise Schack Elholm (V) er tryg ved, at det er kommunerne, som skal godkende skovbegravelsespladser i private skove og stå for tilsynet.

- Det er kommunerne, der står for at lave de her aftaler og afgør de forskellige ting. Man skal selvfølgelig altid opveje, hvad er det for nogle kirkegårde, vi så har tilbage? Det er jo dem, som medlemmerne af Folkekirken er med til at finansiere. Det er altid en afvejning, at vi sikrer, at vi har nogle kirkegårde, som er attraktive, siger hun.

Samtidig giver flere urnebegravelser også muligheder for at tænke nyt på de traditionelle kirkegårde, siger kirkeministeren.

- Flere og flere bliver urnebegravet i stedet for almindelig begravet, og det giver tomme arealer for mange kirkegårde. Det har fået rigtig mange kirkegårde til at tænke på, hvad skal vi så gøre med jorden og al pladsen? Der bliver lavet mange kreative løsninger, siger Louise Schack Elholm til TV2 Østjylland.

I skoven ved Kjellerup er Bente Virenfeldt helt sikker på, at en skovbegravelse passer bedst til hende.

- Det, at jeg har fået det hele på plads, det giver en indre ro. Det gør det altså, siger hun.