Det handler om tryghed: Lokale betjente tester kropskameraer
Forsøget kommer til at vare et års tid og gennemføres af ni betjente fra færdselsafdelingen.
Møder du i den kommende tid en motorcykelbetjent på de midtjyske veje, er der chance for, at du bliver filmet af et lille kamera på vedkommendes uniform.
Sådan lyder det fra Midt- og Vestjyllands Politi, der har besluttet at samle erfaringer med brug af krops- og hjelmkameraer.
Systemet skal testes af ni af de lokale betjente det kommende års tid.
- Vi er glade for at få lov til at arbejde med et nyt værktøj på uniformen. Forhåbentlig kan det lette en del af vores arbejde og samtidig styrke bevisførelsen i sagerne, siger Jørgen Christensen, der er leder af operativ færdsel hos Midt- og Vestjyllands Politi.
En gevinst for begge parter
For tre år siden blev der lavet et pilotprojekt, hvor man fik afklaret nogle ting omkring de juridiske retningslinjer ved brug af kameraerne.
Siden har politikredsene kunnet benytte krops- og hjelmkameraer, og flere kredse har brugt kropskameraer i forbindelse med større indsatser ved fodboldkampe eller demonstrationer.
Det, som sker nu, er en mere systematisk indsamling af erfaring, som Midt- og Vestjyllands Politi sammen med fire andre politikredse står for.
Det handler om at finde frem til fordele og ulemper både af teknisk karakter og i forhold til kameraets påvirkning på mødet mellem borgeren og politiet.
- Vi har valgt, at det er motorcykelbetjente, der skal prøve det. De arbejder meget alene, og vi skal have erfaringer med, om man kan bruge optagelserne som dokumentation i færdselssager. Det er et vilkår i politiarbejde, at der kan opstå en uoverensstemmelse mellem borgeren og betjenten, siger Jørgen Christensen til TV2 Østjylland.
Hvis et kropskamera kan være med til at forebygge eller nedtrappe en situation, skal det ses som en stor gevinst for både borgerne og politiet, mener han.
Det er vores håb, at vi kan få et bedre helhedsindtryk af politiforretningen med lyd og billeder
- Vi har oplevet, at vi ser nogle små videoklip på diverse medier, hvor borgeren ligger nederst og betjenten ovenpå. Det ser ikke kønt ud, og man kan hurtigt få det indtryk, at betjenten har overtrådt sine magtbeføjelser. Det er vores håb, at vi kan få et bedre helhedsindtryk af politiforretningen med lyd og billeder. Vores håb er, at det, at der er kamera, kan nedtrappe en eventuel uoverensstemmelse mellem borger og betjent.
Kamera på kroppen
Rigspolitiet har udarbejdet retningslinjer for brugen af krops- og hjelmkameraer med principper for, hvornår og hvordan den enkelte betjent skal anvende kameraet.
Optagelse påbegyndes - så vidt muligt - umiddelbart i forbindelse med indledningen af den politiforretning, der giver anledning til optagelse.
Optagelserne anvendes primært til dokumentation af lovovertrædelser, i forbindelse med efterforskning og senere som bevis i straffesager.
Optagelserne vil også kunne bruges i behandlingen af klagesager.
Videomaterialet opbevares i den enkelte kreds. Alt materiale, som ikke skal indgå i en konkret sag, slettes efter 30 dage.
Anvendelse af krops- og hjelmkamera inkluderer ikke brug af ansigtsgenkendelse.
Kilde: Midt- og Vestjyllands Politi.
Genkender ikke ansigter
Det er Rigspolitiet, der har udarbejdet nationale retningslinjer med principper for, hvornår og hvordan den enkelte betjent skal anvende kameraet.
Det må eksempelvis ikke være tændt, hvis betjenten bevæger sig ind på et område, der ikke er offentligt tilgængeligt, medmindre nogle særlige betingelser er opfyldt.
Anvendelse af krops- og hjelmkamera inkluderer i øvrigt ikke brug af ansigtsgenkendelse. De optagelser, der bliver lavet, bliver kun gemt, hvis de skal bruges som bevismateriale i en eventuel sag.
