Motorvejens historie
Bliv klogere på historien bag den nye motorvej
I dag blev et nyt østjysk stykke motorvej taget i brug på ruten mellem Aarhus og Silkeborg. Nemlig de 11 kilometer fra Hårup til Låsby.
Men motorvejsprojektet er ikke blevet til uden sværdslag. Motorvejsplanerne har fra første færd været mødt af massive protester. Protester der lagde grundstenen til bevægelsen "Jyder mod overflødige motorveje", som blev oprettet i 1993.
Se også: Her slippes trafikkanterne løs
I 2000 var byggeriet så småt i gang - indtil aktivisterne så lavede blokade. En af dem, der var med, var Tom Paamand fra Ryomgaard.
- Det var en spændende gruppe at være med i, for den bestod af kunstnere, aktivister og journalister - en hver sprælsk person, der kunne se, at der var noget at slås for her, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Gennem fire og en halv måned blokerede aktivisterne for at gravemaskinerne kunne komme i arbejde.
Se også: 11 kilometer motorvej indviet
- Det var jo det mest indlysende, man kunne gøre. Vi skulle jo sætte os i vejen. Hvordan gør man det? Man sætter sig der, hvor vejen skal gå, siger Tom Paamand.
I juni 2000 gik den dog ikke længere. Politiet fjernede blokaden, og byggeriet kunne igen komme i gang.
Se mere om motorvejens historie i videoen øverst på i artiklen.