Ny naturpark forarger: Vi er på vildspor
Omdannelsen af en plantage ved Silkeborg til naturnationalpark møder modstand.
Skovdrift eller urørt skov? Vilde dyr eller store græssende kvæg og heste?
Dét er der ikke helt enighed om ved Silkeborg. Derfor holder foreningen 'Bevar de Danske Skove' torsdag den 18. april debatmøde i Medborgerhuset.
Kompedal Plantage, som hovedsageligt består af nåleskovsarealer skal omdannes til 2.718 hektar naturnationalpark, men det mener foreningen, er en dårlig idé.
Hvad er en naturnationalpark?
En naturnationalpark er et større, sammenhængende naturområde, hvor naturen i højere grad får lov til at udvikle sig på naturlige præmisser. Der drives ikke landbrug eller skovbrug, og skoven henlægges som urørt skov.
Områdernes naturlige hydrologi søges genskabt, så småsøer, vandhuller og moser vil komme tilbage i landskabet.
I naturnationalparkerne kan der udsættes store græssende dyr, som skal være med til at skabe grundlaget for en vildere natur. De græssende dyr er en vigtig brik i økosystemet og for biodiversiteten, fordi de med deres græsning, vandring, bid og skrab på træer og buske er med til at skabe og vedligeholde en varieret natur med mange levesteder for dyr, planter og svampe.
Kilde: Miljøministeriet
Ifølge Niels Juhl Bundgaard Jensen, som er tidl. skovridder og har en ph.d. i skovdyrkning og skovøkonomi, så har foreningen især tre punkter, de mener, er problematiske ved de nye naturnationalparker.
Fældning af træer, for at bringe område tilbage til sit oprindelige udsendende.
Udsættelse af store græssende dyr som kvæg og heste.
Stop for skovdrift i området.
- Færre træer vil betyde mindre optag af CO2, ligesom nye dyr kan lave en negativ påvirkning af de dyr, som er der i forvejen. For eksempel insekter og fugle, siger Niels Juhl Bundgaard Jensen og fortsætter.
- Vi har brug for dansk træproduktion som bæredygtigt byggemateriale, hvis det stoppes, må vi importere endnu mere fra udlandet, som er mindre grønt og giver færre arbejdspladser, mener han.
Biodiversitet ikke klima
Men Naturnationalparker handler ikke om klimaregnskab og CO2-udledning, mener Camilla Fløjgaard, der er seniorforsker ved Institut for Ecoscience – Biodiversitet på Aarhus Universitet og en af dem, som rådgiver Miljøstyrelsen om Naturnationalparkerne.
- Naturnationalparkerne er primært er en biodiversitetsindsats. Og her giver det god mening, at man kommer af med noget meget ensartet plantageskov og får gendannet en noget mere mangfoldig natur, siger hun.
Derfor mener Camilla Fløjgaard også, det er en god idé af stoppe skovdriften, selvom det kan betyde færre træer i skoven.
- Det er fuldstændig modsat af biodiversitet, som er mangfoldighed. Og derfor giver det god mening at stoppe med at have produktion, og så give pladsen til, at naturen kan udfolde sig, siger Camilla Fløjgaard.
Naturstyrelsen har også forsøgt at sætte flere ord på projektet om Naturnationalparker.
Vi ønsker at oplyse folk om, hvad det kan få af konsekvenser, hvis vi får naturnationalparker
Ønsker dialog
Niels Juhl Bundgaard Jensen er en af oplægsholderne på debatmødet sammen med både en skov- og landskabsingeniør og tidligere skovbrugsprofessor.
Han mener, det er vigtigt med dialog, især til den lokale befolkning.
- Vi ønsker at oplyse folk om, hvad det kan få af konsekvenser, hvis vi får naturnationalparker, siger Niels Juhl Bundgaard Jensen.
I arbejdet med Naturnationalparkerne er der blevet nedsat lokale projektgrupper, hvor organisationer har kommet med inputs til, hvem der skal sidde i de kommende bestyrelser for naturnationalparkerne.
Det er i sidste ende miljøministeren, der udpeger bestyrelsen, som kan komme med forslag til fx placering af friluftfaciliteter, beplantning eller hegnslinjer.
De første to naturnationalparker Fussingø ved Randers og Gribskov ved Hillerød forventes klar i september 2024.
