Handicappede skubbes til siden: Hvor længe skal Bettina vente på sin kørestol?
Da Bettina slog øjnene op en oktobermorgen i 2015 var det til et nyt liv, hvor hun havde brug for hjælp til snart sagt alt. Siden har hun kæmpet en hård kamp mod kommunen for at få den hjælp, hun mener at have krav på.
For fem år siden var Bettina Jensen lykkeligt gift, mor til tre og godt i gang med både uddannelse og studiejobs.
Men da hun slår øjnene op en oktobermorgen i 2015 er alt forandret. Hun vågner lammet af smerter i ryggen, og hos lægen får hun at vide, at hun har tre diskusdegenereringer i ryggen. Slidgigt og klemte nervebaner i lænden.
Hendes liv er forandret for altid.
Jeg overvejede faktisk, om jeg ikke bare skulle tømme det glas med morfinpiller.
- Der stoppede alt. Mit liv var ødelagt. Jeg kunne ikke bukke mig, kunne ikke stå oprejst for længe, ikke løfte mine arme... Jeg overvejede faktisk, om jeg ikke bare skulle tømme glasset med morfinpiller, siger Bettina Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.
I fem år har det været en kamp for hende bare at komme ud af sengen om morgenen. Men den største kamp, den har hun haft med først Silkeborg og siden Skanderborg Kommune, hvor hun har boet i perioden.
Nøgen og ydmyget
Bettina Jensen er i dag dybt afhængig af hjælp fra sin mand og deres teenagedatter.
Hun har derfor søgt diverse hjælpemidler, så hun kan genvinde lidt af den livskvalitet, hun er blevet frarøvet, og blive mere selvhjulpen.
- Der sker altså noget med et forhold, når den ene skal tørre den anden bagi efter toiletbesøg, og når man ikke længere kan lave noget sammen ude af huset, siger hun.
Hun søger blandt andet et skylle-tørre toilet, der kan klare jobbet automatisk. Men først får hun besked på, hun lige skal afprøve noget andet først. En stang med toiletpapir for enden, der kan stikkes ind forfra.
- Det var decideret uhygiejnisk, og man blev ikke ren af det. Så jeg måtte stadig kalde på Lars, siger Bettina Jensen.
Det er ydmygende. Man går med på den, når de siger, at man skal, men når jeg ser tilbage på det, så er det faktisk et overgreb, siger hun.
En anden gang søger hun om en tå-tørrer, så hun kan tørre sine tæer efter badet. Hun kan ikke længere nå dem og risikere at udvikle svamp, hvis de ikke kan blive tørret.
Men for at få bevilliget hjælpemidlet, der blot er en stang med tørreklud monteret for enden, skal en fra kommunen forbi og se hende gå nøgen i bad.
- Det er ydmygende. Man går med på den, når de siger, at man skal, men når jeg ser tilbage på det, så er det faktisk et overgreb, siger hun.
Vi har overvejet at flytte kommune, og det er faktisk også, hvad vi er blevet anbefalet af flere fysioterapeuter og lignende.
Venter på ottende måned
Efterhånden - og efter lange kampe - har Bettina Jensen fået tildelt de fleste af de hjælpemidler, hun har brug for. Men hun er ikke i stand til at gå mere end 100 meter af gangen, og derfor har hun ansøgt om en ganske almindelig kørestol.
Men er det ikke fair nok, at man lige sikrer sig, at du har rent faktisk har brug for den hjælp, og at den ikke kun medvirker til at gøre dig mindre selvhjulpen?
- Jo, og det skal de da også. Men er det nødvendigt, at se mig gå nøgen i bad - ydmyge mig - for at se, om jeg kan nå mine tæer? Og i forhold til kørestolen, så ja, jeg kan da godt rejse mig og gå nogle meter. Men jeg er fanget herhjemme, hvis resten af familien tager på tur eller lignende. Jeg kan jo ikke tage med til noget, siger hun.
Det er snart otte måneder siden, Bettina Jensen ansøgte om en kørestol. Hun har stadig ikke fået svar.
- Vi har overvejet at flytte kommune, og det er faktisk også, hvad vi er blevet anbefalet af flere fysioterapeuter og lignende. Det er åbenbart ikke kun os, der oplever, at det er sværere at få hjælp i Skanderborg end andre kommuner, siger hun og fortsætter:
- Jeg har en veninde, der bor i Viborg Kommune. Hun sad ved siden af mig, ringede til kommunen og spurgte til en kørestol. Ugen etter stod den der.
TV2 ØSTJYLLAND har talt med Viborg Kommune. Her kan man ikke sige noget om den sag, Bettina nævner, men man oplyser, at det er almindelig praksis, at man en kørestol kan være fremme i løbet af kort tid, hvis sagen er lige til, og at der er tale om en ganske almindelig kørestol.
Vi oplever, at det er lidt et postnummerlotteri, om man får den hjælp, man har behov for. Det kan være fra kommune til kommune, men også fra sagsbehandler til sagsbehandler.
Danske Handicaporganisationers formand, Thorkild Olesen, er forarget, men ikke overrasket.
- Når man har en person, der har brug for en kørestol, så burde det ikke tage ret lang tid, at få vedkommendes sag behandlet, siger han og fortsætter:
- Vi oplever, at det er lidt et postnummerlotteri, om man får den hjælp, man har behov for. Det kan være fra kommune til kommune, men også fra sagsbehandler til sagsbehandler.
Kommunerne fejler
Når borgere vælger at klage over kommunale afgørelser i handicapsager, så bliver kommunens afgørelse i flere og flere tilfælde omgjort af Ankestyrelsen.
Faktisk i tæt på hver anden sag, fejler kommunerne, når det blandt andet gælder personlig assistance og tilskud på voksenhandicapområdet.
TV2 ØSTJYLLAND har spurgt de østjyske kommuner, hvor lang en sagsbehandlingstid man kan forvente, når man som handicappet borger ansøger om en kørestol. Maksimalt 16 uger - oftest langt hurtigere, lyder svarene.
Tilsyneladende også i Skanderborg, hvor man skriver, at ansøgninger om udlånshjælpemidler, som eksempelvis kørestole, behandles indenfor 4-16.
Lever ikke op til egne standarder
I Skanderborg Kommune vil man ikke kommentere på den konkrete sag. Man anerkender dog, at man i kommunen har svært ved at leve op til egne sagsbehandlingstider.
- En ganske almindelig kørestolsansøgning burde maksimalt tage 16 uger, så otte måneder er lang tid. For lang tid, siger Niels Diderichsen, souschef hos Ældre og Handicap, Skanderborg Kommune, og fortsætter:
- Der kan selvfølgelig ske fejl hos den enkelte sagsbehandler, hvilket vi bestræber os på ikke at gøre, men når der er mennesker, så kan der ske fejl. Vi har ikke levet op til de tider, vi selv har meldt ud, og det er vi heller ikke selv tilfredse med.
Vi har ikke levet op til de tider, vi selv har meldt ud, og det er vi heller ikke selv tilfredse med.
Han oplyser, at kommunen nu er i gang med et optimeringsforløb og er ved at lære nye folk, så man i fremtiden kan leve op til de standarder, man har sat for sig selv.
Handicapordfører: - Jeg bliver så ked af det
SF's handicapordfører i Folketinget, Charlotte Broman Mølbæk, kalder sagen ulykkelig.
- Jeg bliver så ked af det. Vi har en borger, der må sidde isoleret og fastlåst i eget hjem, fordi hun ikke kan få en kørestol. Det er ikke det velfærdssamfund, jeg forestiller mig, når vi poster så mange skattekroner i det.
Som det er nu, så er der mindst 98 forskellige fortolkningsveje i lovgivningen, og der skal vi have indrettet et system, der sikrer lige og fair behandling, uanset hvor man bor.
Hun håber, at Finanslovens nyeste retssikkerhedspakke, som hun i SF har været med til at forhandle hjem, kan skabe mere ensartethed og hurtigere afgørelser i sagsbehandlingen.
- Det handler om retssikkerhed, det her. Den er på spil, når der er forskel på, hvad man kan forvente af service alt efter kommune og sagsbehandler, siger Charlotte Broman Mølbæk og fortsætter:
- Som det er nu, så er der mindst 98 forskellige fortolkningsveje i lovgivningen, og der skal vi have indrettet et system, der sikrer lige og fair behandling, uanset hvor man bor.
Lige nu håber hun på opbakning til et tiltag, hvor kommunerne kan modtage bøder, hvis en klagesag omgøres i Ankestyrelsen, og det viser sig, at kommunen havde forsøgt at spare penge på for eksempel af give afslag på et hjælpemiddel.
Der kunne dog ikke findes flertal for tiltaget under de nylige forhandlinger.
