Kæmpekran til flere millioner væltet: - Vi har aldrig oplevet det før

32 tons tung kæmpekran er væltet.

Video: presse-fotos.dk
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tirsdag eftermiddag er en kæmpe kran væltet ved en byggeplads ved Ladegårdsbakken i Skanderborg. 

Det er transportfirmaet Alfred Nielsen A/S, der ejer kranen. 

- Vi har aldrig før oplevet, at så stor en kran er væltet. Det er ikke noget, der ofte sker. Så der er noget, der ikke er, som det skal være. Undergrunden har måske været for blød og givet sig, siger direktør i firmaet Sonny Nielsen. 

Den væltede kran vejer 32 tons. / Foto: SpotFoto

Heldigvis er der ikke nogen, der er kommet til skade. Chaufføren stod nemlig et stykke derfra og styrede kranen med en fjernbetjening. 

- Men vi tror ikke, at kranen duer mere. Det ender nok med, at den skal kasseres, for det er rigtig dyrt at reparerede den slags. Kranen koster 2,5-3 millioner kroner, så det er mange penge, der går tabt, siger Sonny Nielsen. 

Chaufføren stod på afstand og styrede kranen med en fjernbetjening. / Foto: presse-fotos.dk

Kranen skulle bruges til en opgave med en brønd. 

Nu skal transportfirmaet have hidkaldt en endnu større kran til at løfte og fjerne den væltede kran. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her