Båd gået på grund, mens sejler lå og sov

En sejlbåd er gået på grund ved Rugård Camping ved Ebeltoft på Djursland, efter ankertovet sprang i det vilde vejr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Gina Tjagvad (privatfoto)

Uffe Hansen, der er lejrchef på Rugård Camping Djursland, fik en noget anden start på arbejdsdagen, end han havde regnet med. 

Tirsdag morgen stod han nemlig op til synet af en 24 fod sejlbåd, der var drevet i land ud for campingpladsen.

Klokken 07 vadede Uffe Hansen derfor ud til båden for at se, hvad der foregik. 

- Jeg bankede sejleren op og fik ham vækket. Han var sovet fra det hele. Men der er ikke sket noget med ham, og umiddelbart har båden det også fint, siger Uffe Hansen og tilføjer.

- Det her har jeg aldrig prøvet før, det må jeg sige. 

Sprunget ankertov 

Han fortæller, at sejlbådens ankertov var sprunget i løbet af natten.

- Vejret er lidt voldsomt herude. Der er blæst og regn, og bølger på 1-1,5 meter står ind, så han får ikke båden fri i dag i hvert fald, siger Uffe Hansen. 

Han fortæller, at manden var sejlet fra Hou og har venner i Ebeltoft, der nu er på vej for at hente ham.

Sejlbåden må vente til vejret er bedre.  

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her