Mariannes demente mand blev slået: - Beboerne er gidsler i det her

’Han er en, som man prøver at undgå for ikke at komme i karambolage med ham’. 

Sådan beskriver Marianne Riber Rasmussen sin mands nabo på demensplejehjemmet Frejasvænge i Kolind.  

Hendes mand, Ronald Rasmussen, har demens, og bor i egen lejlighed, hvor Marianne Riber Rasmussen dagligt besøger ham.  

Dog præger utryghed hendes besøg.

Ronald Rasmussens nabo, som også lider af demens, er nemlig stærkt udadreagerende. 

- Det er en stressfaktor hele tiden at skulle have øjne i nakken og tænke over, ‘hvor mon han nu er, og hvordan slipper jeg for at have kontakt med ham?, siger Marianne Riber Rasmussen. 

Utrygt

Hun ved godt, at naboen ikke slår af ond vilje, men nærmere fordi han mistrives.

Dog mener hun, at utrygheden hos både de ansatte og beboerne er så stor, at der skal ske noget.

- Det er synd for beboerne, for nogle af dem er decideret bange for ham. Det kan ikke være meningen, man skal være et sted, hvor man ikke er tryg, siger hun. 

Marianne Riber Rasmussen fortæller også, at hendes mand efter et slag i hovedet fra den udadreagerende beboer fik et rødsprængt øje. Det skete i november sidste år.

- Det er ikke særlig rart. Det er utrygt. En gang i mellem har jeg da gået hjem og tænkt, hvad sker der, når jeg ikke er der?, fortæller hun. 

Ronald Rasmussen er langt fra den eneste, som er blevet slået på plejehjemmet.

Af en aktindsigt, som TV2 Østjylland har søgt hos Arbejdstilsynet, fremgår det, at plejehjemmets ansatte mange gange har været udsat for vold, når de er på arbejde. 

Noget Marianne Riber Rasmussen har set, når hun besøger sin mand. 

- Jeg synes, det er synd for de ansatte, at de har sådan en stresset hverdag. Nogle af dem er rigtig kede af det og bliver sygemeldt, siger hun.

Har overtrådt loven

I juli endte det med, at Arbejdstilsynet gav Frejasvænge en påtale for at have overtrådt arbejdsmiljølovgivningen. De begrunder det med, at "arbejdet med beboer x... ikke var planlagt, tilrettelagt og udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt."

Vurderingen kom efter en episode, hvor en ansat var alene med beboeren på hans værelse. Den ansatte blev skubbet ind i væggen og blev fastholdt. Vedkommende forsøgte at vriste sig fri, men blev igen fastholdt, indtil en anden ansat kom og hjalp. Arbejdstilsynet hæftede sig ved, at den ansatte ikke bar overfaldsalarm da hændelsen skete.

I Arbejdstilsynets rapporter kan man læse, at beboeren også har givet knytnæveslag og spark i andre situationer. Og har haft fat om en ansat og presset vedkommende ned mod gulvet.

Der står også, at de udadreagerende episoder skete dagligt i foråret.

Kommunen slår fast: - Der skal bæres overfaldsalarmer

Arbejdstilsynet noterer også, at forholdene skulle være bragt i orden igen.

Det er vigtigt for Syddjurs Kommunes sundheds- og ældrechef at understrege, at det er en kompleks gruppe af borgere, som bor på Frejasvænge.

- Vi prøver hele tiden at forudse og afkode de beboere, vi har på Frejasvænge, netop med henblik på at forebygge og undgå, at vi kommer ud i situationer, der ender i en uforudsigelig adfærd, siger Niels M. K. Diedrichsen, som er sundheds- og ældrechef i Syddjurs Kommune.

I påtalen fra Arbejdstilsynet står der, at en af de ansatte ikke bar overfaldsalarm. Hvorfor var der ikke styr på den procedure på det tidspunkt?

- Lad mig være helt tydelig på det. Der skal bæres overfaldsalarmer, når vi har med beboere at gøre, der kan have en udadreagerende adfærd. Det har ikke været tilfældet i denne situation, og derfor har vi benyttet anledningen til at få indskærpet det over for personalet.

15. oktober indgik Syddjurs Kommune en samarbejdsaftale med Arbejdstilsynet om at få styr på arbejdsmiljøet. Aftalen indbefatter, at Syddjurs Kommune forpligter sig til "at sikre at ansatte på Frejasvænge ikke udsættes for psykiske eller fysiske belastninger som følge af høje følelsesmæssige krav."

Det skal være på plads inden 15. maj 2025.

Da ledelsen og de ansatte på Frejasvænge også har oplyst til Arbejdstilsynet, at også beboere har været udsat for slag, har Arbejdstilsynet videregivet oplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Styrelsen bekræfter henvendelsen, men skriver i en mail til TV2 Østjylland, at der på baggrund af de oplysninger, som de fik, var '"iværksat en tilstrækkelig plan for pleje og behandling."

Stor udskiftning

Marianne Riber Rasmussens mand har været på demensplejehjemmet i omkring to år.

I den periode fortæller hun, at de har været vidne til massiv udskiftning blandt personalet. 

Ifølge hende er der kun omkring én medarbejder tilbage, som også var der, da hendes mand flyttede ind. 

Fra november 2022 til nu er 40 af plejehjemmets 55 faste medarbejdere stoppet.

Alt imens ledelsen har ansat 47 nye faste medarbejdere. 

Hos Alzheimerforeningen peger man på, at stor udskiftning i personale er problematisk hos demente. 

- Kontinuitet og genkendelighed er to vigtige faktorer for at skabe tryghed og trivsel hos mennesker med demens. Det kan ske gennem genkendelige rutiner og trygge omgivelser. Det kan også ske ved en medarbejder, som man opbygger en relation til, siger Anja Bihl-Nielsen, som er politisk chef ved Alzheimerforeningen. 

Derudover mener Alzheimerforeningen også, at det kan kræve meget tid at finde årsagen til, at en dement borger er udadreagerende.

Alt for meget vold 

På demensplejehjemmet har beboerne hver deres lejlighed, som låses op med et armbånd, beboerne har omkring håndleddet.

Hvis beboerne går tæt på hoveddøren til deres lejlighed, låser døren op, så andre kan gå ind. Hvilket kan skabe konflikter og føre til vold.

Marianne Riber Rasmussens mand er dårligt gående. Placerer hun ham i en lænestol, kan han ikke komme op ved egen hjælp, og på den måde kan hun være sikker på, at den voldelige nabo ikke kan gøre ham ondt.

Men hun synes, det er ærgerligt, at det skal være sådan.

- Jeg er ikke så bange på min mands vegne, for han er ikke den, der er mest udsat. Jeg er bange for dem, som er oppe og gå og som kan komme til skade. Der er alt for meget uro, vold og alt for meget 'passen på', siger hun.

Ifølge chefen for Sundhed- og Ældre i Syddjurs Kommune kan alle beboere på Frejasvænge være trygge ved at være der.

- Frejasvænge er et specialtilbud til borgere med demens, og vi kan rumme alle de borgere, der er der lige nu. Det er ikke det samme som, at det ikke kan være udfordrende, siger Niels M. K. Diedrichen.

Vi har talt med en pårørende, der siger, at hun ikke er tryg derude for nuværende. Hvad bygger hun så sin utryghed på?

- Jeg kan jo ikke tage den oplevelse fra hende, og det vil vi selvfølgelig tage meget alvorligt. Vi arbejder meget konsekvent og systematisk med at prøve at forebygge, at der sker udadreagerende adfærd, siger Niels M. K. Diedrichsen.

Marianne Riber Rasmussen er godt klar over, at demente kan være udadreagerende, men hun synes, at situationen på Frejasvænge er blevet alt for voldsom.

- Jeg håber på at kunne få råbt lidt op om det her. Jeg ved godt, at det er et specialplejehjem, men det har taget overhånd. Beboerne er gidsler i det her, siger Marianne Riber Rasmussen.