Hospice med store underskud: Ansatte råber efter hjælp i brev
Sygeplejersker på to hospicer i Rønde har valgt at stille sig frem med deres kritik af kommende besparelser. De mener, det vil gå udover patienterne og arbejdsmiljøet.
Der skal være ro og pleje på et hospice, men i disse dage er der uro blandt medarbejderne på børnehospicet Strandbakkehuset og Hospice Djursland, der ligger få meter fra hinanden i Rønde på Djursland.
De to hospicer er blevet pålagt at inddække et underskud fra regionen, og det kommer til at ske ved at skære i antallet af nattevagter fra to til én på Strandbakkehuset.
Til gengæld skal de to hospicer hjælpe hinanden ved, at medarbejdere fra børnehospice kan tilkalde hjælp fra Hospice Djursland, hvor der om natten er to ansatte til 15 patienter. Hospice Djurslands sygeplejersker skal også dække ind på tværs, når der er sygdom og ved behov.
Det kan virke naturligt, når begge steder er et hospice, og de ligger klods op ad hinanden.
Men så nemt er det ikke, lyder det fra sygeplejerske Mette Gammelgaard, der arbejder på Hospice Djursland, hvor medarbejderne er specialiseret i voksne patienter.
- Det går ud over patienterne, og det går ud over sygeplejerskerne, som skal arbejde med noget, de ikke er uddannet til, oplært til eller specialiseret i, siger hun.
Hun har sammen med sine kolleger skrevet et åbent brev til Region Midtjylland, der ejer de to hospicer, i håb om at undgå besparelserne.
Vi er bekymrede for, om det vil være muligt at varetage vores arbejde kompetent, med omhu og samvittighedsfuldhed
Mette Gammelgaard arbejder på Hospice Djursland, hvor patienterne er voksne. Hun frygter, at hun skal hjælpe på børnehospice uden at have de rette kompetencer.
- Jeg har arbejdet 15 år på hospice, det samme har mange af mine kolleger. Jeg har ikke passet børn, jeg passede børn for 23 år siden, og jeg har selv børn, men det er langtfra det samme, siger hun og uddyber:
- Der er den hage ved det, at sygepleje på børnehospice er meget forskellig fra sygepleje på voksenhospice. De to ting er på ingen måde det samme. Der er voksenspecialet, og der er børnespecialet, siger hun.
Svar fra Anders Kühnau
Uddrag af brev fra regionsrådsformand Anders Kühnau (S) til Mette Gammelgaard og hendes kolleger.
'Som I selv er inde på, er der tale om en plan, der skal medvirke til budgetoverholdelse og ikke en besparelse, i det budgettet ikke reduceres. Modsat hospitalerne har hospicerne i regionen siden 2015 ikke været pålagt besparelser, og de indgår heller ikke i budgetforliget for 2024. Jeg kan imidlertid godt forstå, at det som medarbejder kan føles som en besparelse, når underskuddet planlægges reduceret ved bl.a. at ændre på personalesammensætningen aften og nat.
(...) Jeg har imidlertid tillid til, at ledelsen og bestyrelsen med forslaget har formået at finde en fornuftig tilgang til at reducere underskuddet på Børne- og ungehospice, bl.a. set i lyset af en belægning på ca. 40 % i de fire senge i Strandbakkehuset.
Efterlyser penge
De ansatte mener, at der er afsat for få penge til at drive Strandbakkehuset, der blev indviet i 2020 som landets blot andet hospice for børn. Det går - ifølge dem - nu udover begge hospicer.
Derfor har de ansatte deltaget i arbejdet med at finde besparelser, men deres forslag har på ingen måde været at bruge de samme medarbejdere på begge hospicer.
Nu er de så desperate, at de har henvendt sig formand for Region Midtjylland, Anders Kühnau, i et åbent brev. Her lyder spørgsmålet:
- Hvis man vil have et børnehospice, vil man så betale det, det koster? siger Mette Gammelgaard og fortsætter sit eget spørgsmål.
- Eller vil man gøre så store indhug i voksenhospice, at det går udover patienterne, for at holde butikken åben på børnehospice, fordi bevillingen til børnehospice ikke er stor nok?
Uddrag fra brev til Anders Kühnau
Det er væsentligt, at der er specialiseret sundhedsfagligt personale til stede døgnet rundt, som har mulighed for at udøve akutte indsatser til barnets og familiens ønsker i forhold til døgnrytmen, samt varetage og facilitere svære samtaler og alt det andet komplekse sygepleje, der er omkring et alvorligt sygt barn.
De fleste nætter går godt, men er vi virkelig der, hvor vi tør risikere de nætter, der ikke går godt – og hvor efterlader det os som sygeplejersker?
Vi er bekymrede for, om det vil være muligt at varetage vores arbejde kompetent, med omhu og samvittighedsfuldhed.
Brevet er underskrevet af den samlede gruppe af sygeplejersker på Hospice Djursland og Strandbakkehuset.
Bestyrelsen for de to hospicer anerkender, at der mangler penge i budgettet. Det skyldes ifølge formand Jørgen Keinicke, at man har budgetteret for lavt, da man byggede Strandbakkehuset i 2020.
- Vi har set, at det (Strandbakkehusets budget, red.) ligger i den meget lave ende. Vi havde ikke noget at sammenligne med, siger han med henvisning til, at der ikke findes andre børnehospice i det vestlige Danmark.
Store underskud
Derudover er budgettet udfordret af de generelle prisstigninger.
- Vi er en del af samfundet, og vi har oplevet stigende lønninger, stigende omkostninger til varme og el, og det er det, der har fået budgettet til at tippe, siger Jørgen Keinicke.
Men han køber ikke Mette Gammelgaards udlægning af, at problemerne alene skyldes budgetoverskridelser på Strandbakkehuset.
Ifølge Jørgen Keinicke har begge hospice underskud, der i alt løber op i 500-600.000 kroner om året. Fordelingen er cirka halv halv.
Han forklarer, at det nye samarbejde mellem de to hospicer er med til at sikre, at pengene passer. Men han forstår godt de ansattes bekymring.
- Det gør et vældig stort indtryk på mig, og det tager jeg meget alvorligt. Jeg anerkender og respekterer deres oplevelse. Meget af det er jo angst for ikke at slå til fagligt, siger han.
Han er enig i, at de ansatte har budt ind med andre forslag til besparelser. Men den største udgiftspost er løn, og derfor er det her, der skal skæres.
- Det er her, det er muligt at spare det, der skal spares, siger formand Jørgen Keinicke.
De ansatte vil modtage undervisning i de nye opgaver, de skal løse.
