Intern uenighed blandt naturelskere - lokalformand er trist
Mols Bjerge er blevet udpeget til ny naturnationalpark sammen med 14 andre områder. Det skuffer den lokale formand for Danmarks Naturfredningsforening.
En naturnationalpark i Mols Bjerge er ikke forenelig med de fredninger, der ligger for området på nuværende tidspunkt.
Det mener formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Syddjurs, Jens Kristoffersen.
Derfor var han skuffet og trist over, at Mols Bjerge er på listen over de 10 områder, som miljøminister Lea Wermelin (S) torsdag morgen præsenterede som nye naturnationalparker. Kampen mod naturnationalparken i Mols Bjerge synes altså tabt, men Jens Kristoffersen vil fortsat lægge pres på myndighederne.
- Vi må formode, at planerne bliver i forening med de fredninger, som findes i Mols Bjerge. Det vil være et minimum af anstændighed, at loven bliver fulgt. Vi vil, som almindelige mennesker uden at være jurister, gøre, hvad vi kan for at bide myndighederne i haserne, konstaterer han.
Ikke anarkister
Han anerkender afgørelsen, selvom han er uenig i den.
- Vi er ikke anarkister. Vi har udtrykt skepsis om planen. Nu er der et flertal, som vil have naturnationalpark. Så håber vi bare, at de vil følge spillets regler, siger han.
Fakta om de kommende naturnationalparker
- I naturnationalparkerne må der ikke drives landbrug, og skoven henlægges som urørt skov.
- Der bliver også udsat store græssende dyr, der skal være med til at skabe en natur, hvor der er mange levesteder for dyr og planter, så skoven ikke bliver tæt og mørk. Det kan være dyr som heste, kvæg og bisonokser.
- Områderne hegnes ind for at holde dyrene inde, men der skal stadig være mulighed for at besøge parkerne.
- Dyrene skal leve i naturnationalparkerne hele året med naturlig føde fra græs eller krat.
- Bestanden af de udsatte dyr og dyrenes afkom skal tilses jævnligt for at sikre, at bestanden klarer sig i det naturlige miljø.
- Naturstyrelsen har desuden fået til opgave at udarbejde en beredskabsplan, hvis dyrene bliver udsat for særligt kritiske situationer, for eksempel i tørkeperioder eller særligt kolde vintre.
- Det skal fremgå af områdernes forvaltningsplan, hvordan eventuelle syge eller tilskadekomne dyr skal opdages og håndteres, så de ikke udsættes for unødig lidelse.
Kilde: Miljøministeriet
Danmarks Naturfredningsforenings præsident siger i en pressemeddelelse, at naturen i Danmark har det elendigt, og at det her forhåbentligt er et skridt i den rigtige retning. Hvad siger du til det?
- Ja, forhåbentligt. Men det her er et forsøg. Jeg håber, det virker, men jeg tror det ikke. Det hedder Danmarks Naturfredningsforening. Jeg håber, de tager fredningerne alvorligt, siger Jens Kristoffersen.
Livserfaring
Hvad skal man så gøre, for at naturen får det bedre?
- Hvis vi skal give naturen mere plads, så skal vi inddrage landbrugsjord. I hvert fald, hvis det skal være som i 50'erne og 60'erne, som jeg kan huske, hvor der var dyr overalt, marker med mange forskellige afgrøder, åer, skovbryn og en masse anden natur. Jeg er ikke biolog, men jeg har livserfaring, siger formanden.
Han slår fast, at det ikke er landmændenes skyld, at naturen har været på tilbagegang.
- Nej, landbruget har gjort, hvad politikerne har bedt dem om. Det er samfundets skyld, mener han.
Læs også:
På spørgsmålet om, hvorvidt det overrasker ham, at Kaløskovene ikke er på listen over naturnationalparker, selvom området var på bruttolisten, er svaret et klart nej.
- Det kommer ikke bag på mig. Jeg har hele tiden opfattet Kalø som noget, man kunne give væk af i den her debat, siger Jens Kristoffersen.
Gavnligt for naturen
Hos vicepræsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Sebastian Jonshøj, er der tiltro til, at naturnationalparken i Mols Bjerge ikke vil skade fredningerne.
- Det er min overbevisning, at ministeren har undersøgt forholdene. Ud fra mit kendskab, er der ikke nogen konflikt, men skulle det vise sig, så håber vi det bliver håndteret ordentligt, siger han.
Ifølge vicepræsidenten er den danske natur i en ringe forfatning. Men Mols Bjerge er et af de steder, hvor naturen har bedre betingelser, og derfor mener Sebastian Jonshøj, det er et godt sted at placere en naturnationalpark.
- Hvis det skal have nogen virkning, så skal man udlægge parkerne, hvor naturen har det godt. Det kan lyde paradoksalt, men det giver naturen de bedste muligheder for at brede sig. Når dyr og planter får det bedre, så er der mulighed for, at bestandene kan sprede sig til mindre gode områder, når dyr og planter får det bedre, siger Sebastian Jonshøj.
