Truede med motorsav: Stor politiaktion i sommerhusområde

En mand forskansede sig natten til tirsdag i sit hus på Helgenæs.

Udgivet Opdateret

Da politiet mødte op hos en mand på Oasevej på Helgenæs mandag aften for at drøfte en sag, eskalerede situationen hurtigt.

Patruljen fra Østjyllands Politi mødte op klokken 17.59 ved mandens hjem, oplyser politiet, men da manden så betjentene, blev han hurtigt både aggressiv og truende overfor dem.

Det blev starten på en længere politiindsats, da manden blandt andet truede betjentene med en motorsav.

Derfor trak politiet sig tilbage af hensyn til mandens og politiets egen sikkerhed. Flere betjente blev tilkaldt og stillede sig klar ved adressen.

Herefter fulgte flere forsøg på at tale manden til ro og få ham ud af sit hus, hvor han barrikaderede sig.

Klokken 03.00 i nat valgte politiet så at gå ind og anholde manden med "den fornødne magt", fremgår det af døgnrapporten.

Der var ikke andre personer i huset.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her