Demensramte får det bedre af fodbold, men må ændre reglerne
Hos FC Demens har de alle sygdom tæt inde på livet. Men tankerne om sygdommen forsvinder, når de en gang om ugen mødes for at spille fodbold, hvor alle er med.
Leg og smil er det vigtigste, når FC Demens løber på banen i Horsens. Antallet af mål og gode afleveringer er ikke uden betydning, men det er ikke det, der tæller.
- Jeg elsker at spille fodbold, det er noget af det bedste, jeg ved. Og her får man lov at røre bolden, det gør man ikke, når man spiller med nogen, der er yngre, siger Tom Aagren.
Han har fået en demenssygdom, og derfor er han blevet en fast del af holdet i Horsens Forenede Sportsklubber.
- Det styrker ens selvtillid og ens måde at agere over for andre mennesker. Os med demenssygdomme kan godt have problemer med det sociale, siger han.
Plads til alle
Deltagerne på holdet er både demensramte, pårørende og trænere. De demensramte spillere har det forskelligt, og derfor sørger alle for, at der bliver taget hensyn.
- Vi er holdt op med at skifte ved halvleg, fordi der er nogle, der ikke kan finde ud af, at når vi skifter bane, må man ikke score i det samme mål. Så er der nogle, der har lidt placeringsproblemer, men ellers går det faktisk fint, siger træner Poul Therkildsen.
De bruger meget leg, når de skal have pulsen op og sørger for, at der opstår mange succesoplevelser.
- Når man tager hensyn til sygdommen, mærker man den ikke. Man tager ikke bolden fra én, der står i ti minutter og træder i bolden, så giver man ham chancen for at få lov at spille bolden, siger Tom Aagren.
De kender hinanden godt, så der er plads til at lave en masse sjov. Der ryger også mange kække kommentarer tværs over banen i løbet af deres træning.
- På ti-skalaen, så ligger det i toppen. Vi mobber lidt hinanden, og jeg har prøvet at skylle hår i en halv time, fordi de blev ved med at hælde shampoo i mit hår, griner Tom Aagren.
Motion mindsker nedbrydningen
Hos Nationalt Videnscenter for Demens anbefaler de alle at dyrke motion, for der er mange fordele.
Hvis man ikke har en demenssygdom, kan motion være med til at mindske risikoen for at udvikle sygdommen, fordi man holder hjernen og kroppen aktiv.
- Der er nogle faktorer, som vi ikke kan gøre så meget ved, men der er en vis del, man kan gøre noget ved. Man kan se, at risikoen for at få en demenssygdom stiger, og at demenssygdomme også udvikler sig generelt hurtigere, hvis man er fuldstændigt stillesiddende, siger Steen Hasselbalch, professor og overlæge ved Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.
Han man fået en demenssygdom, kan fysisk aktivitet være med til at bremse de nedbrydningsprocesser, der opstår i hjernen.
- Ved en demenssygdom svækkes hjernens netværk, som vi bruger til at kommunikere information rundt i hjernen med. Ved fysisk aktivitet kan man mindske den svækkelse. Man modvirker de skader, der opstår ved en demenssygdom, men man kan ikke bremse dem fuldstændigt, siger han.
Motion for demensramte
Der er bedst evidens for, at den moderate konditionstræning, hvor man får pulsen op og bliver en anelse stakåndet, er god motion.
Det kan både være på et løbebånd eller på en fodboldbane, men der er flere fordele ved sidstnævnte.
- Holdsport er særligt velegnet til at stimulere hjernen, fordi du har den sociale interaktion. Det kræver også noget mentalt at kunne spille fodbold og finde ud af, hvor man skal løbe hen, siger Steen Hasselbalch.
Derudover er der fordele i styrketræning, fordi man aktiverer musklerne, og man er mere mobil. Evnen til at kunne komme rundt kan stimulere den demensramte yderligere.
- Man skal gøre det, man synes, er sjovt, det er det vigtigste, for det handler også om, at få det gjort, siger han.
Når vi skal høre eller huske noget, sætter vi gang i hjernen, men hvis man har en demenssygdom, fungerer hjernen dårligere.
- Hjernen skal kunne danne nogle netværk for at lagre informationen. Det kræver noget energi og forskellige stoffer at sætte de netværk sammen, hvor fysisk aktivitet er med til at styrke hjerne til at modtage den information, siger Steen Hasselbalch.
En pause fra hverdagen
Når de mødes den ene gang om ugen, bliver det et frirum, uanset om de er tidligere divisionsspillere eller aldrig har spillet fodbold før.
- Det er bare det med at være ude i det fri og have noget at gå til, ligesom alle andre raske mennesker, siger Tom Aagren.
Det får i sidste ende stor betydning for de pårørende, der står rundt om de demensramte.
- Det er en fornøjelse. Det er ugens højdepunkt for Jesper, og det er klart, når jeg kan mærke, at han er glad og kommer hjem og har det godt, så smitter det af, og så har jeg det også godt. Det, at være ramt af en demenssygdom, er jo også en pårørendesygdom, siger Jørgen Kløve Søgaard, der er gift med en af holdets deltagere.
Så uanset om der bliver lukket et mål ind, eller man vinder en leg, så er det en succes, der giver Tom Aagren lyst til at blive ved med at pakke tasken.
- Det giver os socialt liv hele ugen. Vi møder hinanden, og vi er for eksempel to naboer, der har det her sammen, siger han.
Holdet mødes hver tirsdag formiddag og træner en times tid, inden de nyder et glas saftevand.
