Efter TV 2-afsløring: Kommune varsler lukning af moske i Aarhus
For første gang forsøger en kommune at bruge en ny lov til at lukke en moske.
Det kan meget vel snart være slut med fredagsbøn og andre religiøse aktiviteter i Al-Furqan-moskeen i Aarhus.
Aarhus Kommune har torsdag sendt folkene bag moskeen et varsel om, at den har tænkt sig at sætte en stopper for moskeens religiøse aktiviteter, som kommunen betragter som ulovlige.
Det viser et brev fra kommunen, som TV 2 har fået aktindsigt i.
Det er ifølge kommunen og en islam-ekspert første gang, at en kommune forsøger at få lukket en moske via en lovændring, der trådte i kraft ved årsskiftet. Den giver kommuner mulighed for at forbyde anvendelse af bygninger til religiøse formål.
- Det er et udtryk for en ny og drastisk kurs, at kommuner har fået redskaberne til at forbyde religiøse aktiviteter på specifikke adresser. Og det er opsigtsvækkende, at en kommune nu vælger at benytte sig af det, siger Lene Kühle, religionssociolog og islam-ekspert ved Aarhus Universitet.
Kendte kun til grillbar
Beslutningen om at varsle et forbud mod moskeen kommer, efter TV 2 i juli blandt andet kunne afsløre, at der kun var tilladelse til at drive grillbar på moskeens adressen. Dermed er moskeen ulovlig, vurderer Aarhus Kommune.
Derudover mødte det kritik fra eksperter, at der bliver samlet penge ind til Al-Furqan-moskeen via en indsamlingstilladelse, der er givet til en forening ved navn Kvindelig Kultur Forening. Foreningen deler adresse med moskeen, ejer ejendommen på adressen, og foreningens formand er søn af imam Abu Bilal, der bliver brugt af moskeen.
Abu Bilal har været i søgelyset flere gange. Blandt andet i 2016, hvor han i TV 2-dokumentaren 'Moskeerne bag sløret' via skjult kamera blev afsløret i at undervise kvinder i Grimhøjmoskeen i Aarhus om islamiske regler for utroskab – regler, der inkluderede blandt andet pisk og stening.
Optagelserne viste dog også, at han fortalte kvinderne, at sådanne straffe ikke udføres i Danmark.
Al-Furqan-moskéen
Al-Furqan-moskeen går også under navnet Masjid Al-Furqan og bliver på sociale medier drevet gennem en gruppe, der kalder sig Al-Furqan Dawah Center.
På sociale medier beskriver Al-Furqan Dawah Center sig selv som ”en gruppe unge muslimske brødre med forskellige nationaliteter, som er samlet af én grund, nemlig troen på Allah og religionen Islam”.
Aarhus Universitet udgav i 2023 en kortlægning af de aarhusianske moskeer. Her fremgår det, at moskeen styres af en gruppe unge mellem 19 og 24 år, og at den kendte og kontroversielle imam Abu Bilal er moskeens imam. Det fremgår også af flere opslag på de sociale medier, at Abu Bilal har fungeret som imam i moskeen.
Moskeen har åbent dagligt, og det er muligt for brugerne at komme til de fem daglige bønner. Ifølge rapporten kommer 15 til 20 brugere til de daglige bønner, og omkring 80 til 90 brugere kommer til fredagsbønnen i moskeen.
Der foregår også andre aktiviteter uden for bedetiderne – blandt andet foredrag og hyggeaftener, står der i kortlægningen.
Ifølge rapporten fra Aarhus Universitet åbnede moskeen officielt i december 2021. Det er samme måned, hvor foreningen Kvindelig Kultur Forening blev oprettet. Men opslag på sociale medier viser, at der allerede blev indkaldt til fredagsbøn i moskeen i august 2021.
Kvindelig Kultur Forenings næstformand har tidligere i en sms oplyst TV 2, at "Al-Furqan hører under foreningen", der ifølge næstformanden også driver forskellige kulturelle og sportslige aktiviteter.
- Så vi hører til hinanden. Der er ikke tale om en moske for sig, og en forening for sig, skrev næstformand Sarah Kayed.
Men TV 2 kunne altså i juni afsløre, at der hverken var tilladelse til en forening eller en moske på adressen.
Aarhus Kommune blev først efter TV 2s henvendelse opmærksom på moskeens eksistens, og gør det nu i brevet til Kvindelig Kultur Forening klart, at den umiddelbart ikke ønsker at give den nødvendige byggetilladelse.
Søges der en byggetilladelse, planlægger kommunen at bruge den nye lov til at forbyde religiøse aktiviteter på adressen.
Skal der rettes op på den ulovlige brug af lokalerne, er eneste løsning derfor at foreningen stopper sine aktiviteter på adressen, lyder vurderingen fra Aarhus Kommune.
- Såfremt I indsender ansøgning om byggetilladelse til den ændrede anvendelse til forenings-/forsamlingslokale, må i forvente, at Aarhus Kommune vil varsle forbud, fremgår det af brevet.
Frygter parrallelsamfund
Folkene bag moskeen har frem til 1. november til at komme med en udtalelse, inden kommunen træffer en endelig afgørelse i sagen.
Kritik af indsamlinger via kvindeforening
Eksperter har tidligere kritiseret Al-Furqan-moskeens indsamling af penge til blandt andet renovering af moskeen.
Folkene bag benytter sig af en indsamlingstilladelse givet til foreningen Kvindelig Kultur Forening, når der samles ind til moskeen via facebook-siden Al-Furqan Dawah Center.
Kvindelig Kultur Forening oplyser selv til TV 2, at Al-Furqan er en del af foreningen. Men det fik Indsamlingsnævnet ikke at vide i den nødvendige tilladelse til at samle penge ind.
I de medsendte vedtægter for foreningen fremgår det i stedet, at Kvindelig Kultur Forenings medlemmer primært består af kvinder, og at foreningen blandt andet arrangerer udflugter og holder foredrag om kvinders rettigheder.
Det hænger ifølge eksperter ikke sammen med de budskaber, folkene bag deler på sociale medier, eller de aktiviteter som foregår i moskeen.
På Al-Furqan Dawah Centers Facebook-side linkes der eksempelvis til en video fra et foredrag i moskeen om ægteskab fra 2023.
Her lyder budskabet blandt andet, at en "retskaffen" kone adlyder sin mand og ikke lukker "en hvilken som helst anden mand ind i hjemmet" eller taler med andre mænd, hvis deres ægtefælle eksempelvis er ude at rejse eller er på arbejde.
Når moskeen samler penge ind på sociale medier, nævner den ikke, at den benytter en indsamlingstilladelse givet til Kvindelig Kultur Forening, og at pengene altså skal gå til foreningen.
Det fik i juli advokat og indsamlingsekspert Henrik Bonné til at vurdere, at moskeen bryder indsamlingsreglerne.
Men spørger man Nicolaj Bang (K), rådmand for teknik og miljø i Aarhus Kommune, er det svært at forestille sig, at kommunen ikke ender med at sætte en stopper for moskeen, selvom der formelt set endnu ikke er truffet en endelig afgørelse.
Er der nogen reel mulighed for, at den her moske ikke bliver lukket?
- Det tror jeg ikke. Der skal selvfølgelig være en proces. Men der er ikke politisk vilje til, at den skal fortsætte, og det er derfor, vi benytter os af den nye paragraf, vi har fået mulighed for at bruge, siger han.
Den beslutning skyldes blandt andet sociale problemer i Aarhus-bydelen Tilst.
I et svar fra kommunen til byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen (DD) fremgår det, at andelen af ikke-vestlige borgere i Tilst har været stigende og i dag udgør 31,2 procent af områdets indbyggere.
Derfor skulle moske have søgt om tilladelse
Ifølge Aarhus Kommune skulle folkene bag Kvindelig Kultur Forening og Al-Furqan-moskeen have søgt om en byggetilladelse.
I dag er deres fælles adresse godkendt til at blive brugt til at drive grillbar.
Kontorchef for teknik og miljø i Aarhus Kommune Torben Simonsen peger på, at det ifølge byggeloven kræver en byggetilladelse, hvis der er tale om "en væsentlig anvendelsesændring" for brugen af ejendommen.
Det er der tale om, når ejendommen går fra at blive brugt til grillbar og til i stedet at blive brugt til forening og moske, vurderer Aarhus Kommune.
I samme svar fremgår det også, at bygningen teknisk set ville kunne opnå en godkendelse til at huse eksempelvis en moske, hvis kommunen besluttede sig for at give byggetilladelse. Men den vej ønsker kommunen altså ikke at gå.
- Det er Aarhus Kommunes vurdering, at brugen af lokalerne til religiøse aktiviteter vil kunne fastholde og bidrage til at skabe et uønsket parallelsamfund i Tilst, fremgår det af brevet til Kvindelig Kultur Forening.
Rådmand Nicolaj Bang mener, det er nødvendigt at udstede et forbud mod moskeen.
- Jeg forstår godt, at man synes, det er drastisk. Men det er et udtryk for, at vi gerne vil have styr på, hvad der foregår rundt omkring i byen. For vi er en by, hvor der er områder, hvor vi oplever en tendens til parallelsamfund, siger han.
Nægter at være moske
Det er ikke uden modstand, at Aarhus Kommune nu forsøger at lukke ned for de religiøse aktiviteter. Det viser mails fra foreningen til kommunen, som TV 2 har fået aktindsigt i.
Kvindelig Kultur Forening har gennem en advokat forsøgt at overbevise kommunen om, at der slet ikke drives moske på adressen.
Det på trods af, at der på sociale medier er opslag, hvor der indkaldes til fredagsbøn på adressen. På sociale medier drives moskeen af en gruppe, der hedder Al-Furqan Dawah Center, som på flere opslag omtaler stedet som ”masjid”, som er det arabiske ord for moske.
Derudover fremgår det af en række indsamlingsvideoer, at donationer går til moskeen.
Foreningen erkender, at lokalerne blandt andet bruges til bøn, men det er ikke ensbetydende med, at det er en moské, lyder det i et brev fra Kvindelig Kultur Forening til Aarhus Kommune, som TV 2 har fået aktindsigt i.
- Det er korrekt, at foreningens lokaler til tider bliver brugt til bøn. Dette er dog ikke usædvanligt for en forening, hvori en del af medlemmerne er muslimske, og hvor bøn er en naturlig del af deres hverdag. At foreningen stiller lokaler til rådighed og forestår bønnen gør dog ikke foreningen til en moské, lyder det i brevet fra foreningens advokat.
Ekspert: Jeg har svært ved at tro på det
Men efter kommunen blandt andet har været på besøg, vurderer den, at der drives moske på adressen, fortæller kontorchef for teknik og miljø i Aarhus Kommune, Torben Simonsen.
Kommunen bakkes foruden opslagene fra sociale medier også op af en kortlægning fra Aarhus Universitet af moskeer i Aarhus fra 2023, hvor det fremgår, at der drives moske på adressen.
Bag den kortlægning står blandt andre religionssociolog og islam-ekspert Lene Kühle fra Aarhus Universitet, der har svært ved at se, at der ikke skulle være tale om en moske på adressen.
- Hvis det ikke længere er moske, så må der være sket en forvandling over natten, siger hun.
Hun fortæller, at beslutningen om at forsøge at lukke moskeen i Aarhus, måske kan få andre kommuner til at lukke flere moskeer i fremtiden.
- Jeg kan forestille mig, at der kan være flere moskeer, som er i strid med lokalplanen eller uden de rette tilladelser. Hvis andre kommuner lader sig inspirere af det her, kan det føre til en del lukninger, siger hun.
TV 2 har kontaktet formanden og næstformanden for Kvindelig Kultur Forening, der ikke er vendt tilbage på TV 2’s henvendelser.
Det fremgår af varslingsbrevet til foreningen, at den kan blive mødt med bøder, hvis kommunen nedlægger forbud, og der alligevel fortsætter religiøse aktiviteter på adressen.
