Forgyldte chefer: Kommune har droppet udskældte kontrakter

Kommuner kritiseres for at forgylde kommunale chefer med millioner. Men det er ikke alle, der bidrager til lønfesten

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Af Lasse Ravnø, Sofie Synnøve Herschend & Dorthe Løwendahl Bomann og Mads Otte
I samarbejde med tv2.dk

En million kroner for at blive fyret. To millioner. Tre.

Det er ikke småpenge, kommunaldirektører, koncernchefer og andre topledere i landets kommuner får udbetalt i godtgørelse og bonus, når de bliver fyret, fritstillet eller har opfyldt deres kontrakt.

Siden 2014 er der blevet udbetalt mere end 220 millioner kroner til den kommunale top, og også i Østjylland har chefer fået gode fratrædelsesordninger – uden at de har arbejdet for dem. Det viser en aktindsigt, som TV 2 har fået hos landets 98 kommuner og fem regioner.

I Østjylland skiller Odder Kommune sig ud med over 6 mio. kr. udbetalt til fyrede chefer.

Aarhus Kommune har brugt 3,58 mio. kr. på gyldne håndtryk og løn til fyrede chefer i opsigelsesperioden. Skanderborg har brugt 4,38 mio. kr. Og Odder er altså den jyske topscorer med 6,17 mio. kr. 

Beløbet har vakt forargelse hos en række eksperter, som TV 2 har talt med, men det er langt fra alle kommuner, der bidrager til lønfesten.

Silkeborg Kommune er en af de kommuner, som ikke ansætter direktører på såkaldte 'åremålskontrakter', som er en tidsbegrænset ansættelse, der dels sikrer direktørerne en højere løn og dels en bonus, når kontrakten ophører - eller når de forlænger den.

- Det er for dyrt, siger Steen Vindum (V), der er borgmester i den østjyske kommune.

Ofte er argumentationen for at bruge de udskældte åremålskontrakter, at det er nødvendigt for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Men det har altså ikke været et nødvendigt lokkemiddel i Silkeborg, siger borgmesteren, der dog anerkender, at det kan være det andre steder.

Vi har aldrig oplevet, at der til vores stillinger har manglet kvalificeret arbejdskraft. Vi har heller aldrig set eller hørt det som et issue, at nogen vil åremålsansættes.
Steen Vindum, borgmester Silkeborg

- Vi har aldrig oplevet, at der til vores stillinger har manglet kvalificeret arbejdskraft. Vi har heller aldrig set eller hørt det som et issue, at nogen vil åremålsansættes. Inden for de seneste to år har vi ansat to direktører, og på intet tidspunkt har der været nogen, der har nævnt det eller forventet det.

I stedet ansætter Silkeborg Kommune sine topchefer på kontrakt eller på tjenestemandslignende vilkår, oplyser Steen Vindum.

Lysten skal drive værket

Flere professorer mener, at åremålskontrakterne er "spild af skatteborgernes penge". Ikke desto mindre viser TV 2s aktindsigt, at der i de danske kommuner og regioner pt. er 103 chefer ansat på sådan en kontrakt.

Henning Jørgensen, der er professor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet, peger ellers på, at kommunerne skal passe på med at matche det private erhvervsliv, når de skal tiltrække nye chefer.

Det skal ikke være lønnen, men lysten, der skal drive værket i kommunerne, siger han.

Kommunalforsker Roger Buch mener godt, at kommuner kan undgå de store gyldne håndtryk. Se hvordan i videoen her. 

Men den præmis køber blandt andre Thisted-borgmesteren, Lene Kjelgaard Jensen (K), ikke:

- Når du står med din uddannelse og de kompetencer, så er der nogle jobs, der er mere attraktive end andre. Vi skal have et fornuftigt lønniveau, og jeg tror ikke, at lønningerne i vores kommune er så høje, at de tiltrækker folk, der egentlig ikke ønsker at arbejde for en kommune.

Der er masser af eksempler på, at de 14 dage senere sidder i et nyt fedt job, så den der svie og smerte, som det egentlig handler om, den synes ikke at være tilstede blandt offentlige topchefer.
Anders Drejer, professor

Også Silkeborgs borgmester mener, at professoren sætter det på spidsen:

- Man kan ikke drive en stor offentlig sektor med mange chefer og direktører, uden at der er udgifter ved det, siger han.

TV 2s aktindsigt viser dog, at flere kommuner fortsætter med at betale godtgørelser til fyrede chefer, selvom de har fundet et andet job. Og det får eksperterne op i det røde felt.

- Der er masser af eksempler på, at de 14 dage senere sidder i et nyt fedt job, så den der svie og smerte, som det egentlig handler om, den synes ikke at være tilstede blandt offentlige topchefer, siger Anders Drejer, der er professor i økonomi og ledelse på Aalborg Universitet.

Både han og Henning Jørgensen peger på, at pengene kunne have gavnet borgerne bedre.

De mener, at nogen må sætte foden ned.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her