Isabella Arendt troede, de var inde – Så kom beskeden, hun havde frygtet
Kristendemokraternes fungerende formand, Isabella Arendt, blev kendt som 'Vikaren fra himlen'. Nu har TV 2 lavet en dokumentar om den østjyske kandidat.
Valgaften. Kristendemokraternes fungerende formand - Isabella Arendt som er opstillet i Østjylland - sad ved cafébordet med sin mand. Hænderne trommede på knæet. Hendes øjne flakkede hvileløst rundt på tagterrassen, der lå hen i et blåt skumringslys.
Sommerdagen var gået på hæld. Luften var kølig.
Hendes mand rejste sig og lagde sin blazer over hendes skuldre.
Kun få timer tidligere havde tagterrassen været et inferno af jubel over udsigten til, at Kristendemokraterne skulle få mandater i Folketinget.
Nu sad Isabella Arendt og holdt sin mands hånd. Holdt vejret i spænding. Et kredsmandat i Vestjylland var partiets sidste håb.
På vej til valgfest
Timer forinden, da det var stadig tidligt på aftenen, satte Isabella Arendt sig i bilen med kurs mod Kristendemokraternes valgfest.
Det var kun fire uger siden, at Isabella Arendt på valgkampens første dag var blevet revet ud af sin fødselsdag og sendt ind som afløser for den mangeårige formand Stig Grenov, der var syg og senere måtte tage orlov.
Iført krigerrød kjole og læbestift tog hun analytikerne med storm. ’Vikaren fra himlen’, blev hun kaldt.
Undervejs i valgkampen skulle hun forsvare partiets abortpolitik og gøre alt for at brande Kristendemokraterne som et humanistisk parti med en stærk, grøn dagsorden.
Nu sendte aftenens første exitpolls fra DR og TV 2 hende og Kristendemokraterne over spærregrænsen og i Folketinget med fire mandater.
Isabella Arendt prøvede at tæmme sin begejstring, men smilet ville ikke forlade hendes ansigt.
- Det er alt, jeg har villet nogensinde, der er ved at udfolde sig her, sagde hun i bilen.
Kagemand og jubel
Bilen kørte mod partikontoret på Amager. Da hun trådte ud og nærmede sig, blev hun mødt af et jubelbrøl. Med en hale af fotografer skar hun sig vej gennem flokken af partifæller og trådte op til mikrofonen. Hun var overvældet.
- Hvor er det vildt. Hvor er det helt vildt fedt at se så mange af jer herinde, sagde hun.
- Målingerne ser rigtig positive ud.
Partifællerne på gulvet klappede og skreg ”ja!” og sendte Isabella Arendt af scenen med highfives.
Festen flyttede ud på tagterrassen. Der blev spist kagemand og jublet.
- Shit, hvor er det fedt!
Stemningen var euforisk på tagterrassen. Klapsalverne sang gennem luften, og knyttede næver hævede sig mod den skyfri aftenhimmel.
Aftenens første exitpolls lovede godt. Det 49 år gamle parti stod til at blive stemt i Folketinget for første gang siden 2001.
Isabella Arendt var stakåndet. Ude af sig selv af glæde.
- Shit, hvor er det fedt!
Lettet udånding.
- KD (Kristendemokraterne, red.) er tilbage i Folketinget, udbrød hun og kastede sig ind i et kram med en af sine partifæller.
Men mens timerne gik, begyndte prognoserne langsomt at gøre sommerluften tyk af uro. Stemmerne blev talt op ude i landet, og Kristendemokraterne dalede. Ned under spærregrænsen. Der var dog stadig håb om, at et kredsmandat i Vestjylland kunne sikre Kristendemokraterne et længe ventet gensyn med Folketinget.
Partiet svævede i grænselandet mellem sejr og nederlag.
- Jeg har aldrig født et barn, men jeg forestiller mig, at jeg har det, som om jeg var gået fire dage over, sagde Isabella Arendt.
Håbet slukkedes
Mørket faldt på. Mens de fleste af Kristendemokraterne fulgte stemmeoptællingen på skærmen indenfor, trak Isabella Arendt sig ud på tagterrassen og satte sig ved cafébordet. Nerverne var uden på tøjet.
Det var her, hun fik beskeden.
Kredsmandatet i Vestjylland, Kristendemokraternes sidste håb, var tabt. Radikale Venstre havde snuppet det for næsen af Kristendemokraterne. Under 200 stemmer gjorde forskellen.
På skift kom parti- og familiemedlemmer over til Isabella Arendt. Gav hende knus. Klappede hende på skulderen. Hun sad stille i valgdagens døende lys. Med faldne skuldre. Stirrende vantro ud i luften.
- Vi gjorde det så godt, sagde hun lavmælt.
Tror stadig på partiet
Nu, sent på valgaftenen, gik hun på scenen som den lederfigur, hun var blevet, og talte til sit parti.
- Det endte selvfølgelig ikke, som vi havde håbet, sagde hun.
- Hvis vi ikke var skuffede i aften, så havde vi ikke ment det indtil nu.
Bagefter gik Isabella Arendt valgaftenens sidste tunge tur op ad trappen til Christiansborg.
Pressen stod klar med spørgsmål og spotlys. Hun skulle mødes med de andre 12. Den flok, hun var blevet en del af. I folketingssalen satte hun sig til rette til DR og TV 2’s sidste udsendelse. Flankeret af Søren Pape Poulsen (Kons.) og Uffe Elbæk (Alt.), der i starten af valgkampen havde udtrykt sit håb om, at den vikarierende formand for Kristendemokraterne ville blive stemt ind.
Vi havde håbet på mandater. Vi er meget få stemmer fra, at det kunne have lykkedes.
Isabella Arendt blev bedt om at gøre status på en rutsjebanetur af en valgaften.
- Kan man blive ved med at tro på et projekt, der bare ikke vil lykkes, lød spørgsmålet fra DR-vært Kim Bildsøe Lassen.
Isabella Arendt svarede:
- Ja, det kan man, sagde hun og lagde vægt på, at Kristendemokraterne var gået frem siden sidste valg.
- Vi havde håbet på mandater. Vi er meget få stemmer fra, at det kunne have lykkedes. Men KD har mandater på regionalt og lokalt plan, og dem kommer vi ikke til at svigte, bare fordi vi ikke også har sæder herinde (i Folketinget, red.), sagde hun.
TV 2 Echo har fulgt Isabella Arendt gennem valgkampens op og nedture. Se dokumentaren 'Isabella - tæt på himlen' på TV 2 Play her.
