Kradsede sig til blods i 27 år – nu har hun skiftet medicinen ud med sund mad
Efter tre årtiers behandling havde Lene Dyg mistet håbet om et liv uden medicin. I dag har hun overrasket sig selv og lægerne.
Efter tre årtiers behandling havde Lene Dyg fra den aarhusianske bydel Tranbjerg mistet håbet om et liv uden medicin. I dag har hun overrasket sig selv og lægerne.
Som lille havde Lene Dyg følt sig som noget særligt.
Siden hun som seks måneder gammel havde fået konstateret børneeksem, var hun jævnligt blevet smurt med plejende cremer og mødt af venligt sundhedspersonale. Hendes familie havde endda, som kun få andre på det tidspunkt, anskaffet et solarium til hjemmet for at lindre Lenes symptomer.
Livet var godt, og Lene Dyg husker ikke, at hun lod sig påvirke af sin sygdom.
Men da hun blev 18 år og flyttede hjemmefra, blev det at være noget særligt en forbandelse.
Lene Dygs eksem slog voldsomt ud.
Huden sved og strammede, som var hun blevet kraftigt solskoldet. Hænderne var dækket af sår, der måtte skjules af handsker. Flere morgener var lagenet på hendes seng rødt af blod fra natlige kradserier.
For første gang måtte Lene Dyg indlægges på hospitalet på grund af sine symptomer. Noget, som skulle vise sig at blive hverdagskost de næste 27 år.
Ikke alene
Børneeksem kaldes også atopisk eksem, astmaeksem eller atopisk dermatitis.
Som det almindelige navn antyder, rammer sygdommen ofte børn, men også voksne kan have symptomer i form af rødt, fortykket udslæt, tør og kløende hud samt infektioner og væskende blærer.
Det skyldes en betændelsestilstand i huden, der kan ligge i ro for så pludselig at gå i udbrud.
Det oplever 15-20 procent af alle børn og unge. I mange tilfælde forsvinder eksemen igen, men en tredjedel har stadig symptomer som voksne.
Ung og udstødt
For Lene Dyg blev symptomerne så forværret, at de måtte lindres med lægehjælp.
I samme periode tog hendes klassekammerater på handelsskolen i byen og drak øl i røgfyldte lokaler. Men Lene kunne ikke selv deltage. Hun vidste, at det ville få hendes sygdom til at blusse op på ny.
Hun følte sig udstødt. Klassekammeraterne udpegede hendes røde udslæt og sår. ”Smitter det?”, ville de vide og holdt sig på afstand. Også selvom svaret var nej.
- Unge mennesker kan fandme være nogle skiderikker. Jeg kigger ikke tilbage på de år som gode. Det gør jeg ikke, siger den i dag 45-årige Lene Dyg.
- Havde jeg ikke haft Flemming (hendes daværende kæreste og nuværende mand, red.) som klippe, tror jeg, jeg var hoppet ud ad et vindue på et tidspunkt.
Mangel på forståelse
Siden sit første udbrud har Lene Dyg i 27 år været fast hospitalspatient på grund af sin eksem.
I samme periode har hun med egne ord ”prøvet alt”, når det kommer til medicin, fra piller og sprøjter til steroidcremer og mild kemomedicin.
- Det kan gøre vanvittig ondt bare at have tøj på. Det svier, og det klør, og det kradser, siger Lene Dyg.
Hun oplever stadig, at folk har svært ved at forstå, hvor invaliderende hendes sygdom kan være.
- Folk ser ikke børneeksem som en sygdom på samme måde som gigt eller kræft: ”Hvor træls kan det være? Du har tør hud, og det klør. Du kan jo ikke dø af det.” Nej nej, men de kan ikke se, når du klør dig selv til blods om natten, fortæller hun.
Af lægerne har Lene Dyg løbende fået ordineret ny medicin mod sine symptomer. Det har i korte perioder virket, men hver gang er effekten aftaget. Når det er sket, har Lene Dyg måtte skifte til nye og stadigt stærkere lægemidler.
Om hendes kost skulle kunne hjælpe, har hun fået afvist, når hun har spurgt ind til det.
Som seneste led i sin behandling har Lene Dyg stået på venteliste til en ny type biologisk medicin. De mulige bivirkninger har hun ikke turdet læse om. Men nu lader det til, at det heller ikke bliver nødvendigt.
Spiste sig rask
Efter i næsten tre årtier at have været plaget af sin eksem har Lene Dyg siden august været mere eller mindre uden symptomer - uden brug af medicin.
Det skete efter, at hun som en af ti kronisk syge danskere deltog i anden sæson af TV 2-programmet ’Kan man spise sig rask?’.
Her ændrer deltagerne deres livsstil igennem et 12 uger langt forløb. Særligt med fokus på kost og motion.
For Lene Dyg har opskriften især lydt på grøntsager til hvert måltid og masser af sunde fedtstoffer. Blandt andet i form af tre daglige teskefulde hampefrøolie, hørfrø og rigeligt med fisk. Samtidig er hun begyndt at bevæge sig langt mere end tidligere.
Med den opskrift tabte hun sig i løbet af programmet 11 kg og normaliserede sin fedtprocent. Men ikke nok med det - hendes eksem er også gradvist forsvundet.
Siden optagelserne hun i dag tabt sig yderligere syv kg og ikke oplevet andre hudproblemer end noget tør hud henover vinteren – de måneder på året, som på grund af frosten traditionelt har været ”de allerværste” for hendes symptomer.
- Jeg er nået dertil, hvor jeg begynder at tro på det. At det faktisk er for real. En måned eller to mere, så tør jeg godt at sige højt, at jeg føler mig helt rask, siger hun.
Sundhed at hente
Også eksperterne i ’Kan man spise sig rask?’ er imponerede over Lene Dygs resultater.
De roser hende for hendes helhjertede indsats både under og efter programmet og mener, at resultaterne giver håb og inspiration for andre. Både med og uden eksem eller andre kroniske sygdomme.
- Kostens betydning for almen sundhed er jo helt afgørende. Det, vi nogle gange ser, er, at mennesker med en kronisk sygdom har mindre overskud til at spise sundt – som alle jo egentlig burde gøre for at passe på sig selv i almindelighed, siger læge Pia Norup.
Samme toner lyder fra ernæringsekspert Umahro Cadogan.
- For folk med en kronisk sygdom viser det klart, at der kan være rigtig meget at vinde ved at øge sundheden i det store hele, siger han.
Han anbefaler, at man som enkeltperson udforsker, om der er nogle fødevarer, man ikke tåler eller får det bedre af at fjerne. Eller omvendt, om man får det bedre ved at tilføje noget nyt.
Dernæst gælder det om at gøre den forbedrede tilstand til en fast del af ens liv – ikke bare en hurtig kur.
- Man kan diskutere, om Lene er rask eller bare uden symptomer. Men det er ordkløveri. Det korte af det lange er jo, at hun ikke længere har symptomer eller behov for medicin, siger Umahro Cadogan.
Et nyt liv
Selv er Lene Dyg overbevist om, at de gode resultater hænger sammen med den nye livsstil, hun fik grundlagt under optagelserne til ’Kan man spise sig rask?’. Og som hun siden har holdt fast i.
Derfor tror hun også, at symptomerne vil vende tilbage, hvis hun igen spiser usundt, stopper med at motionere eller tager på i vægt. Men det har hun ingen planer om at eksperimentere med.
For hende er resultaterne en livslang drøm, der er gået i opfyldelse. Og som hun stadig har svært ved at begribe.
- Jeg har to steroidcremer tilbage i skuffen. Som en mental sikkerhed. Men jeg tror ikke, jeg når at bruge dem, før de bliver for gamle, siger Lene Dyg.
- Hvem tør tro på at slippe fra sin sygdom efter så lang tid? Ikke længere at skulle tænke på det hver eneste dag. Ikke længere at tage let tøj på for at undgå smerter. Ikke længere at skulle undgå hvidt tøj på grund af blod eller sort på grund af skæl. At kunne træne igen, tåle varme igen, tåle kulde igen. Ikke længere at ligge søvnløs af kløe. Ikke længere tage medicin. Den lettelse, det er!
